Bodil Christensen, Horne

faglitteratur

Land af sne og aske

”Feb. 1944

Jeg ankom her til Inari i går, til den næste lejr i rækken efter Hyljelahti straffelejr. Stedet er ikke indtegnet på finnernes kort. Det ligger nogle og tyve kilometer i østnordøstlig retning fra Inari Kirkeby. Ikke langt fra Inarisøen.”

Sådan står der i et dagsbogsnotat i den dagbog, der citeres fra i romanen ”Land af sne og aske”. Dagbogen er skrevet i det helt nordlige Finland, den del af Finland, der grænser op mod Norge, Rusland og Sverige. Forfatteren skriver dagbog om, hvad der sker i de lejre, hvor han er tolk og vagt. Fangelejre og straffelejre og arbejdslejre i et Finland, der er i krig mod Sovjetunionen og dermed på tysk side indtil 1944. Finlands rolle i såvel første som anden verdenskrig er ganske vanskelig at sætte sig ind i. Som nabo til det mægtige Sovjetunionen har de haft det svært, og den tyske hærs fremrykning på østfronten gik også gennem det nordlige Finland, så de vigtige havne ud mod Ishavet kunne sikres.

I Finlands historiefortælling om 2. verdenskrig er der en del mørke og mørklagte sider. Straffelejrene i det nordlige Finland er et af de mørke kapitler, men Finlands (og mange andre landes) bestræbelser på at kortlægge befolkningen i forhold til racer, så man kunne få et ”Storfinland” med ”rene” finner, er også et meget mørkt kapitel.
Petra Rautianien skriver i romanen ”Land af sne og aske” om disse mørke sider. Det er en hyldest til samernes kultur, til Laplands natur, til samefolkets historie og traditioner, der her skrives ind i et rystende billede af de ”glemte” lejre, hvor ”uønskede” mennesker fik masser af arbejde, alt for lidt mad, en hårdhændet behandling og ofte led en smertefuld død. Her var importerede straffefanger, men her var også sigøjnere og samer.

Nogle bliver en del af det omfattende racehygiejniske projekt, hvor Mengele står som den mest ”kendte” krigsforbryder. Romanen veksler mellem dagbogsnotater fra 1944, og den hverdag fotografen Inkeri har, da hun kommer til Inari-området i efterkrigsårene for at søge efter sin mand, der er forsvundet i krigen. Her kommer hun til at bo i hus med Olavi, der også har en historie at bære med sig: ”Olavi vidste godt, hvad den slags fotografier blev brugt til. I lejrene havde de målt folks højde, livmodere, racekurver og alt muligt andet, og det hele blev registreret i tabeller. Olavi tænkte på de talløse undersøgelser, han selv havde deltaget i. Tabellerne definerede, hvilken race den enkelte tilhørte. Hvem der var af østersøfinsk afstamning og hvem russer, ingermanlænder, komi. Det blev brugt som begrundelse for, hvorfor man skulle steriliseres eller have en bestemt type medicin. Når medicinen var givet, fulgte man fangens reaktion på den. Hvad fangen døde af og hvorfor. Og udførte efter døden en omhyggelig obduktion og kortlagde dødsårsagen.”

Inkeri møder en gammel same Pieras og hans barnebarn Bigga-Marja og de giver Inkeri et indblik i den samekultur, der efter krigen har ganske svære vilkår. Hele Lapland blev brændt ned, da tyskerne trak tropperne tilbage fra Østfronten. Intet stod tilbage, og herfra har romanen sin titel: Land af sne og aske”.

I bogen er der en kærlighedshistorie mellem Saara, en same, og dagbogsforfatteren, og den skrives smukt ind i fortællingen, men Saara forsvinder også efter krigen, og kærligheden ville alligevel ikke kunne accepteres, da man skulle have et ”racebevis”: ”Der er blevet udfærdiget et racebevis på Saara. På beviset står: same. Til hinder for ægteskabet konstateres følgende: Det er i henhold til lovene både strengt forbudt og strafbart at involvere sig med den slags degeneration.”

Livet som tolk, som vagt og som straffefange i lejrene ændrer alle. Efter krigen forsøger de fleste at tie det ihjel, der er foregået. Nogle straffes og fængsles, og alle er de mærket af krigen: ”Inden krigen havde døden været relativt simpel og let. Noget dagligdags. Hvem som helst kunne dø, når som helst. Man levede, og så døde man. Men i lejrene. Der var det svært at holde de to adskilt. Man åndede først ud, når selv den sidste rest af håb var forsvundet.”

Efter krigen rejste frivillige fra Folkeforbundet (og heriblandt også danskere) rundt i Lapland og Nordnorge for at begrave de døde, der var efterladt uden gravsten og grav. Selv om der var igangsat en evakuering af befolkningen før tyskernes tilbagetrækning, så blev der fundet flere små bosættelser, hvor alle var dræbt på ganske bestialsk vis.

P.S.: Finlands alliance med Nazityskland i kampen mod Sovjetunionen er klar; men det blev i årtier benægtet, at der skulle have været nazistiske fangelejre i landet, og at finner skulle have været med til at deportere jøder. Der var mere end 200 lejre i Nordfinland, som var ledet af tyskere og med finner som frivillige medarbejdere. Når fangerne ankom til lejrene, blev der foretaget en racevurdering af dem. Jøderne blev sendt videre til henrettelse, og samerne blev brugt til ”forskning”, og nogle af ligene blev sendt til Tyskland til nærmere undersøgelse. Racevurderinger af samer fortsatte i Finland helt op til 1960’erne. Det er et mørkt kapitel i Finlands historie.

Pædagogikkens abc

Pædagogikkens ABC

Stig Brostrøm

Forlaget Frydenlund, 2021

Pædagogikkens ABC lyder således i Stig Brostrøms version: Anerkendelse, Børneperspektiv, Curriculum, Dannels, Erfaring, Fantasi, Glæde, Humor, Iagttagelse, Jeg-Du, Kontekst, Leg, Mod, Nysgerrighed, Omsorg, Praksis, Queer-teori, Reformpædagogik, Science, Tilegnelse, Udvikling, Venskab, Workshop, Xenofobi, Ydre disciplin, Zonen for nærmeste udvikling, Æstetik, Øko-pædagogik og Åben Pædagogik. Således er hele alfabetet (inklusive de svære med ”q” og ”x”) i spil.

Det kan være popsmart og populistisk at lave en ”Pædagogikkens ABC”, men når det er Stig Brostrøm, der står bag, så ved man, at der er en faglig tyngde i det letlæselige koncept.

Stig Brostrøm er uddannet fritidspædagog i 1969, han er professor emeritus, han er årgang 1945, han har skrevet om pædagogik og børn i mange, mange, mange år.
Nu har han samlet en basisviden til pædagoger, pædagogstuderende og alle andre med interesse for børns (og unges og menneskers) liv og udvikling.

Litteraturlisten med referencer bag i bogen består næsten udelukkende dansksprogede titler. Det er der også en pointe i. Denne bog er til de, der gerne vil have et overblik på en forståelig måde. Kort og præcist.

Opslaget om ”Omsorg” indledes således: ”Omsorg betyder at bekymre sig, at bryde sig om, og har rod i den danske vending at kymre eller kære sig, hvilket både rummer ’føle omsorg for’ og ’drage omsorg’, altså både et følelsesperspektiv og en handleparathed (Brostrøm, Hansen & Jensen 2017)” Som det fremgår, så er der indsat referencer, der har belæg for det skrevne. Det er her, Brostrøm kan noget særligt: Det er forståelig, det er kort, det er læseværdigt, men det er også fagligt underbygget med præcise referencer. Den slags kan man kun, når man har et overblik over feltet.

Når man slår op på ”Leg”, så får man på halvanden side gjort rede for det meget komplekse begreb: ”Leg”. Her står til indledning: ”Leg er et af de temaer, der er skrevet mest om, og der er enighed om, at leg er et flertydigt begreb med mange udtryksformer, forståelser og teorier (Øksnes, 2012)” Så følger halvanden side om leg, sidst i alle opslag er der en firkantet ”faktaboks”, hvor der står, hvilke opslag der også er relevante ”L-opslag”. Det er her ”Laissez-faire, ledelse, ligestilling, lighed, læring og læringsmiljø”. Endelig er der et helsides foto til hvert opslag. Her ved legen viser det først to glade (koncentrerede) børn på cykel og dernæst fire børnehavebørn i leg på asfalten med kridt og i dyb koncentration.

Halfdan Rasmussen skrev i sin ”Halfdans ABC”: ”Q er et bogstav i alfabetet, man bruger det sjældent, men nu har du set det”. Stig Brostrøm nøjes ikke med at vise et Q, han skriver om ”Queer-teori”, et nyt begreb i pædagogikken: ”Queer-teori handler om at sætte spørgsmålstegn ved fastlagte syn på køn og seksualitet. Ikke forstået sådan, at queer-teorien kritiserer heteroseksualiteten, men derimod er den kritisk over for den heteroseksuelle norm og samfundsmæssige dominans.”. Nemlig. Så kort kan det siges.

Piet Hein skrev:

”Vil du med rette
ha’ ry som lærd
da søg det lette,
og gør det svært”

Her har Stig Brostrøm taget det svære og gjort det let.

Denne anmeldelse er skrevet på en stor glæde over, at der findes sådanne klare, kontante, faglige funderede bøger om pædagogik, der formidles på læseværdig vis.

Enhver teoretiker kan indvende, at man ikke kan gøre rede for så komplekse begreber på så kort vis. Man kan også indvende, at ABC-strukturen er for styrende for udvalget. Man kan også indvende, at der skulle være valgt andre begreber. Her er svaret: Ja, ABC-strukturen styrer, der er valgt og dermed fravalgt, det er for kort og pædagogik er mere komplekst.
Bogen giver sig ikke ud af at være andet og mere end det, den er: En supergod bog til den nye studerende på pædagoguddannelsen, der ønsker et overblik over sin professions begreber.

Den er her. Tak for det.

P. S: Forfatteren skriver selv om billedvalget: ”Bogen er forsynet med fotos, der mere eller mindre relaterer sig til det enkelte opslag. Det er ikke helt let, hvorfor nogle fotos bare illustrerer glade og engagerede børn. Og dem kan man ikke få nok af.” Helt rigtigt.

@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-469750017 -1073732485 9 0 511 0;}@font-face {font-family:"Century Schoolbook"; panose-1:2 4 6 4 5 5 5 2 3 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:647 0 0 0 159 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}

Kollektiv mestring

Sådan påvirker lærernes overbevisning elevernes læring

Jenni Donohoo

Oversat af Peter Andersen

Introduktion af Peter Andersen

Klim 2021

Illustratoren og forfatteren Dorte Karrebæk fortæller i sin erindringsbog ”I tilfælde af krig” om sin skolegang, hvor hun på ingen måde brillerede fagligt: ”Læreren sagde, da hun fik karakterbogen overrakt: ”Lise, du er intelligent, men doven. Du kan kun få ug-minus i gennemsnit. Næste gang vil jeg se et rent ug fra dig. … Men så har vi Dorte her. Hun har fået et Godt Kryds, og det er flot. For det er hvad hun maksimalt har evner til.”

Så er det ligesom på plads. Lærernes forventninger var lige til Godt Kryds med den Ørstedske skala.

Oftest er det således, at vi alle lever op til Rosenthaleffekten (eller Pygmalioneffekten, som den også benævnes). Rosenthaleffekten er det fænomen, at en persons forventninger til en andens præstationer har en tendens til at blive opfyldt.

I skolen (og i al undervisning) kan og må man gøre sit bedste for, at Rosenthaleffekten bliver brugt positivt. Der er forskningsmæssigt belæg for at sige (Johan Hattie, 2012) at det netop er ”kollektiv mestring”, der har den største effektstørrelse, når man måler faktorer, der har indflydelse på elevens læring. Her er lektier, skoleledelse og matematiske programmer nederst på listen.

Peter Andersen (oversætteren af bogen) skriver således i sit forord: ”Når man lærer af hinanden, løfter i flok og sammen tror på, at man kan klare en hvilken som helst udfordring uanset elevernes baggrund, så har man opnået kollektiv mestring.”

Forfatteren til ”Kollektiv mestring” er den canadiske skoleforsker Jenni Donahoo, der har arbejdet for Ontario Ministry of Education. Her har hun arbejdet for at støtte unges læsefærdigheder. Hun har en ph.d. i uddannelsesvidenskab, men det fremgår af de mange cases i bogen, at hun også har en lang praksisbaggrund.

Bogens intention fremgår tydeligst af bagsideteksten, hvor der står: ”Hvis lærere og pædagogers virkelighed bliver filtreret gennem troen på, at de kan gøre meget lidt for at påvirke elever og studerendes præstationer, så er sandsynligheden for, at denne tro vil manifestere sig i deres praksis, meget stor.”

De mange rutinerede undervisere i skolen vil nok tænke: ”Ja, hvor indlysende. Hvis vi som skole har en selvforståelse af, at vi har gode elever, der arbejder så godt de kan, og det gør vi i et fælles projekt, så kan det kun gå godt!” Sådan er det. Derfor er det en vigtig udgivelse, hvor der bliver mindet om forskningsmæssig dokumentation for denne indlysende hverdagserfaring.

Den forskning gøres der rede for i bogen, men der er såvel en teoretisk som en praksisdel, således at man kan bruge bogen i lokal (kommunal) skoleudvikling.

Der er seks forudsætninger, der muliggør kollektiv mestring:

Udvidet lærerindflydelse
Enighed om, hvad det / de fælles mål er
Lærernes indbyrdes viden om hinandens arbejde
Et samhørigt personale
Lydhør ledelse
Effektive interventionssystemer

Sidst i bogen er der tredive siders bilag med mere konkrete og handlingsanvisende stragtegier for at arbejde med kollektiv mestring. Der er også et indeks, så man kan slå op på det, man måtte have særlig interesse i. Det er en god bog, der fortjener at blive læst. Men bogen fortjener også at blive brugt i praksis.

Forhåbentlig kan den få plads i skoleudviklingssammenhænge. Det kunne man ønske. Forhåbentlig vil Forlaget Klim sende den ud i virkeligheden med kurser ”ude i virkeligheden”, så man får et tydeligt billede af, hvordan der kan arbejdes med ”kollektiv mestring” i en dansk skolekontekst.

Som der også står i bogen: ”Bennet bemærkede, at ”set fra mit perspektiv gennem årene, så virker det til, at vi bedre kan lide at undersøge, skrive og deltage i workshops om forandring fremfor at skulle implementere forandring meningsfuldt over tid.”

Tak for at sætte fokus på værdien af kollektiv mestring. Nu venter det store arbejde med at formidle fra teori til praksis.

P.S. Dorte Karrebæk levede ikke op til lærerens noget pessimistiske forventninger. Hun fik (og har fortsat) en smuk karriere som illustrator og børnebogsforfatter. Hun har modtaget utallige hædersbevisninger og priser, der helt klart må overskygge lærerens ”Godt Kryds”.

Bodil Christensen

Læreruddannelsen, Aalborg

@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraph, li.MsoListParagraph, div.MsoListParagraph {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraphCxSpFirst, li.MsoListParagraphCxSpFirst, div.MsoListParagraphCxSpFirst {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-type:export-only; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraphCxSpMiddle, li.MsoListParagraphCxSpMiddle, div.MsoListParagraphCxSpMiddle {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-type:export-only; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraphCxSpLast, li.MsoListParagraphCxSpLast, div.MsoListParagraphCxSpLast {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-type:export-only; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}ol {margin-bottom:0cm;}ul {margin-bottom:0cm;}