Skumfiduser
Jeg har valgt læreruddannelsen fordi…
”Jeg kan godt lide det strukturerede og til tider resultatorienterede fokus, der ofte er i en lærers arbejde.” Sådan siger Kasper, da han skulle forklare, hvorfor han havde valgt at begynde et studie på læreruddannelsen.
Et nyt studieår er godt i gang på læreruddannelsen i Aalborg, og som altid har jeg spurgt ”mine” studerende, hvorfor de vil være lærere.
Lærerprofessionen rummer krav om formidling på mange måder, og det fylder også i Kristinas begrundelse for at søge uddannelsen: ” At gøre en forskel og hjælpe sine medmennesker, altså børn og unge og samtidigt have et erhverv, som man brænder for, er min drøm. Jeg indså i min vikarperiode, at jeg var vild med at undervise, især i dansk, fordi timerne blev anderledes, det var ikke kun tavleundervisning men også lege, spil og meget mere. Oplevelsen af, at nu havde jeg lært en elev at stave/skrive et ord, eller en hel sætning, gjorde mig glad.”
Evnen til at se den enkelte elevs særlige potentiale midt i den store elevflok i folkeskolen er også en vigtig kompetence for de kommende lærere. Når Mads begrunder sit valg, siger han: ”Selv ved jeg fra min egen skoletid, hvor vigtigt det er, at have en god lærer - og for mig er en god lærer ikke bare en, der har læst mange bøger, men en der kan inspirere sine elever til træffe fornuftige valg, og en, der kan lægge en hånd på skulderen, når der er brug for det. En god lærer skal i mine øjne også brænde for det han/hun underviser i; og det ved jeg, at jeg uden tvivl kommer til.”
Mange vælger læreruddannelsen, fordi de har mødt nogle lærere, der har betydet noget for deres eget liv. Det gælder også for Brian, der begrunder sit valg som følger: ”Grunden til at jeg valgte at læse til lærer er nok, at jeg havde den mest fantastiske lærer i folkeskolen: Jens Peter Hansen, og jeg har samtidig altid været glad for at hjælpe andre, hvilket nok er en anden grund til, at jeg gerne ville være lærer.”
Den faglige fordybelse og glæden ved at give et fag videre ligger også i manges begrundelser for at søge. Mette siger det sådan: ”At være med til at give elever aha-oplevelsen og se dem lære og blive bedre i skolen, er noget, jeg bare må være med til! Det giver den største glæde.”
Deres svar er helt på linje med en stor undersøgelse af Sven Erik Nordenbo, der viser, at når lærere er stærke i ledelse, formidling og i at skabe relationer, så lærer eleverne mest.
Som (næsten) al forskning er det forholdsvis indlysende, at det forholder sig sådan. Den nyeste rapport fra SFI (SocialForskningsInstituttet) viser det samme: Lærere skal kunne strukturere, de skal kunne sætte (forståelige og opnåelige) mål for eleverne, de skal se eleverne som de (vidt forskellige) mennesker, der er, og skal forvente noget fagligt af eleverne.
Forhåbentlig kan de fire år på læreruddannelsen give de studerende en faglig ballast, så de får disse kompetencer i rimeligt mål. Der venter mange udfordringer i skolen i form af differentieret undervisning og inklusion af elever, der er ”særligt udfordrede” i forhold til at indgå i et klasserummets store sociale og faglige læringsrum. De kommende lærere har også mange udfordringer i forhold til forældre, politikere og mediernes bevågenhed, men det har ikke (og det har forårets lockout heller ikke) været et tema, når valg af uddannelse er blevet diskuteret blandt de nye studerende.
Læreruddannelsen vælges hovedsageligt af unge (og ældre) der vil gøre en forskel for andre. Der er god grund til at værdsætte et sådant studievalg.
P.S: . Og så er der også den helt grundlæggende begrundelse for at blive lære. Nina siger: ”Jeg vil gerne lære mine elever at sætte nutids-r, når det er nødvendigt, og jeg vil lære dem, at der ikke er noget, der hedder, at jakken har ”hunget på knagen”, eller at man har ”sadden på stolen” hele dagen.”
Jeg ser personlig meget frem til, at Ninas projekt bliver realiseret. Også vestpå i landsdelen.
Bodil Christensen
31-08-2013
