Skumfiduser
Sig nej tak til en skumfidus og få mere i løn
Man ser lille Jake på 4 år siddende alene i et rum på en stol ved et bord, hvorpå der er en klokke og et tallerken med en virkelig lækker skumfidus. En skumfidus, der er så lækker som og stor, som kun en amerikansk skumfidus-marshmellow kan være. Forskningslederen har givet Jake den gode deal: Du kan spise skumfidusen nu, Fint nok. Men venter du tyve minutter, så får du to.
Forskningslederen ser gennem en envejs-glasrude ind på Jake, der kigger med store brune øjne på tallerkenen med skumfidusen. Det er svært at være fire år og at være Jake.
Skal han spise den nu, den er jo lækker? Eller skal han vente og få to, det vil jo være dobbelt så lækkert.
Samme dilemma har utallige børn i børnehavealderen fået gennem Walter Mishells skumfidusforsøg. Børnene har kunnet vælge mellem chokoladekiks, skumfiduser eller anden slik, de værdsatte. Og de har altid haft muligheden for at få øjeblikkelig belønning eller at få dobbelt ”løn”, hvis de kunne udsætte deres behov og vente og vente.
Dette forsøg har været afprøvet siden 1960’erne, hvor det begyndte i ”oplevelsesrummet” på Stanford University. Det har været årelange studier i børns evne til selvkontrol og behovsudsættelse, og det spændende er, at det viser sig, at de børn, der evnede at vente på den dobbelte belønning i form af to skumfiduser, på mange måder klarer sig bedre i livet end de børn, der spiste deres skumfidus med det samme.
Evnen til at udvise viljestyrke og selvkontrol viser sig altså allerede inden, børnene kommer i skole.
Det spændende er, om det er medfødt (og så kan man enten glæde sig eller ærgre sig over de medfødte gener) eller om det er noget, man kan lære.
Det viser sig heldigvis, at man kan lære nogle strategier i forhold til at udøve selvkontrol. Det er disse strategier, der kan være interessante for forældre, lærere og pædagoger.
Selvkontrol er nemlig ikke udelukkende noget, man har glæde af i forhold hvor mange skumfiduser, man får. Det er også selvkontrol, der giver råstyrke og beslutsomhed i forhold til at kunne gennemføre en længerevarende uddannelse, at kunne arbejde frem mod langsigtede mål og i det hele taget er selvkontrol grundlaget for at udvikle sociale kompetencer og evnen til at kunne begå sig i samarbejde og samvær med andre. Mange elever, der er diagnosticeret med diverse bogstavkombinationer, har meget svært ved at udøve selvkontrol. Derfor er træning i behovsudsættelse og selvkontrol særlig vigtig for denne gruppe børn.
De strategier, man kan ”øve” og ”træne” sig i er ifølge Walter Mischell disse:
- Hvad nu hvis-strategier. Tal med barnet om, hvilke situationer, der kan opstå, der kræver selvkontrol. Hvad kan man så gøre? Gå sin vej, hente en voksen, synge en sang. Der er muligheder.
- Praktiske øvelser: Træn hvis-nu-strategier der er overkommelige og træn strategier, der er mulige.
- Kognitive strategier. Tænk gode tanker om gode handlinger, og giv ”onde” handlinger dårlige tanker. Rygning er usundt, så tænk altid på kræft og hoste, når du tænker ”rygning”. Det viser sig at have en kognitiv virkning. Eller tænk: Dette er ikke en lækker Mozartkage, det er 2887 onde kalorier, der sætter sig ubønhørligt på min krop.
- Brug motivation målrettet. Det styrker evnen til at udsætte sine behov, hvis man har et mål og er motiveret for at nå dette mål.
Det er virkelig godt, om forældre, pædagoger og lærere er med til at træne denne evne til at vente på skumfiduser. Det er ikke “synd for de små”, hvis de skal vente på at få et stykke legetøj, at se en tegnefilm eller at få en skumfidus. Det er styrketræning for selvkontrollen, når forældre og lærere magter at øve børns evne til at udsætte egne behov.
P.S. Træner man for meget med skumfiduser, så kan selv børn blive trætte af dem. Alt andet ønskværdigt kan også bruges J Og ja, - Jake fik et godt og lykkeligt liv, selv om han spise skumfidusen efter 30 sekunder.
P.S. S.: Hos Fleggaard kan man få 1000 gram marshmellows for 40, kr. Der er til flere ugers træning J)
Bodil Christensen
Møllegårdsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
18-08-2015
