Bodil Christensen, Horne

Skumfiduser

Hvad jeg fortalte mine elever

”Hvad jeg fortalte mine Elever”. Sådan lyder titlen på en fantastisk nyttig bog, der bærer undertitlen: ”En Haandbog for unge Landmænd”. Bogen er skrevet af Harald Branth, der som ejer af Sønder Elkjær (Vendsyssel) har oplært mange hundrede landvæsenselever. Bogen er fra 1910, men den rummer megen viden, man ikke vidste, man gerne ville have.

Udover en nøje gennemgang af ”Skadelige insekter og larver”:(kløverål, smelderlarven, agersnegl, knoporm, fritflue,  stankelben, bladlus, jordlopper, oksebremse og hvedemyg), så finder man gode råd om dyrkningen af rodfrugter (turnips, runkelroer, kålrabi, gulerod og kartoffel), bælgsæd (ærter, vikker og bønner) og opdrætning af kvæg og heste.

I afsnittet om roer får man det gode råd: ”Roemarken skal ikke gøres ren, den skal holdes ren”, og for de af os, der har tilbragt barndommens junidage med roehakning (en disciplin, der ikke værdsættes mere) så kan man her læse, at en dygtig roehakker på Branths marker skulle kunne overkomme 5-6 tønder land og tjene to en halv krone om dagen.

Udover de landbrugsfaglige råd er der i det indledende afsnit syv pædagogiske læresætninger, der kan være relevant pædagogisk viden også i 2017:

  1. ”Tilegn Dem så megen Viden og Lærdom som muligt, og drag nytte af gode Bøger, der stilles til deres Raadighed.” 
  2. ”De maa aldrig blive hidsig hverken overfor Mennesker eller Dyr.”
  3. ”At give alt og alle andre Skylden, er dumt. Nej, søg den hos Dem selv, der vil de næsten altid kunne finde den.”
  4. ”Det er klogt at stille store Fordringer til sig selv og smaa til Næsten.”
  5. ”Læg mærke til at jo bedre De lærer at udføre deres Gerning, desto mere Lyst faar De dertil, Glæde og Tilfredshed deraf.”
  6. ”At skrive godt for sig, har sin store Betydning: Tænk blot paa, at Deres Hjertes Udkaarne næppe modstaar en velformuleret Tolkning af Deres Følelser.”
  7. ”Læg Dem efter en god Holdning og rask Gang, den saakaldte ”Daglejermarch” klæder ikke en ung Mand.”

Folkeskolens ønske om at ”Alle børn skal blive så dygtige, som det er muligt” og nyere motivationsteori og klasserumsledelse ligger helt i forlængelse af Harald Branths pædagogiske læresætninger. Motivationen kommer, når man mestrer et fag, og man får mestring gennem øvelse, gennem viden og ved at gøre sit bedste.

Dertil kommer at hele landvæsensuddannelsen på Sønder Elkær i høj grad var præget af en refleksiv praksislæring. Harald Branth skriver: ”Men derudover maa De ikke glemme, at det altid mest kommer an paa at have Evne til at anvende sin Viden paa rette Maade i det virkelige Liv.” Sådan kunne den danske skoledag have stor glæde af en endnu større fokusering på praksiserfaringer, eleverne kunne samarbejde med aktører uden for skolen, og der kunne i højere grad inddrages ”virkelige” problemstillinger i alle fag.

I kapitlet ”Lidt om Naturlære” kommenteres skolens indhold, der efter Branths synspunkt burde være mere erhvervsrettet, hvor landvæsenselevernes manglende viden om kemiske grundbegreber (ilt, brint, kvælstof, kali, fosforsyre) bliver anfægtet: ”Alligevel kender den unge Landmand som oftest intet til disse Ting, thi Skolen giver ingen Oplysning derom, dér er Tiden blandt andet optaget af at lære Børnene Verdens vilde Dyr, Løver, Tigre, Bjørne, Ulve og Elefanter, at kende, deres Levevis, Bygning, Tænders antal og lignende Ting. Derimod læres der Intet om Jorden, vi lever af, Luften, som omgiver os, eller om Vandet, der dækker henved ¾ af Jordens Overflade og udgør over Halvdelen af de fleste af Landmandens Afgrøders Indhold.”

Diskussionen af skolens faglige indhold er fortsat polariseret: Er skolen en uddannelse til erhvervslivet, eller er skolen et dannelsesprojekt, der har større mål for øje, end konkurrencestaten kan sætte?

Branth slutter sin bogen med det gode råd: ”Følg med Tiden, men ej med Strømmen.”

Bogen kan anbefales, ikke kun for sine pædagogiske læresætninger, men hvis man er i bekneb for viden om, hvorledes man opdrætter en yderig malkerace, hvordan man vedligeholder en plantage, hvordan man laver en god frøblanding, eller hvordan man bedst anvender kunstgødning, så er det også bogen, man bør læse.

P.S: Husk: ”Mangler de gode Evner, vil Flid og Udholdenhed bøde mægtigt derpaa; selv den tarveligst begavede kan tilegne sig disse Egenskaber, naar – han kun vil – og hænger i. Alt afhænger af Villien.”

P.S.S: Læs gerne mere i: Harald Branth: ”Hvad jeg fortalte mine Elever”, En haandbog for unge Landmænd, Miloske Boghandels Forlag, 1910.

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

23-12-2016