Bodil Christensen, Horne

Skumfiduser

Fri os fra frådsere og smågrise

”Børn skulle ikke altid forbydes at lege

Men må stundom sig forlyste og vederkvæge

Med skudsten (kugler) bold, tril og top,

Med klode, kegle, løb og hop.”

Sådan skrev Niels Bredal i ”Børnespejl”, den aller-allerførste danske børnebog, der udkom i 1568.

Niels Bredahl havde været munk i sortebrødreklosteret i Vejle, men med reformationen i 1536 blev klosteret nedlagt, Niels giftede sig og blev lærer og senere rektor for latinskolen. Han ville, helt i Luthers ånd, give dannelse og uddannelse til alle børn (drenge) og ikke blot til de udvalgte få i latinskolen. Derfor udgav han denne ”etikettebog” med underskriften: ”Om gode manerer til drenge”. Her var alle mulige gode råd om tandhygiejne (skyl munden i koldt vand hver morgen og lad være med at stange tænder), om næsen (snot skal ikke ”besmøre” dine klæder), om at sove roligt (undgå at fjærte) og så gælder det om at spadsere efter maden, ikke hænge ud i byen, at takke for maden og at takke Gud. Niels Bredal førte Luthers skoletanker ud i hverdagen på latinskolen i Vejle, og til læserne af ”Børnespejl”.

Det gjaldt for Niels Bredal om at balancere mellem vederkvægende leg og kravet om at ”rejse sig betids af sin seng” for at få noget fra hånden.

Martin Luther, de var Niels Bredals inspirator og teologiske og pædagogiske forbillede,  var ikke fortaler for ”den sorte skole”, han vidste, at børn havde brug for bevægelse i undervisningen. I 1524 skrev Luther: ”Til rådsherrerne i alle Tysklands byer om deres pligt til at oprette og opretholde kristelige skoler” følgende:  “Unge mennesker, drenge og piger, kan ikke altid  sidde stille, men de må endelig (nødvendigvis) lege, hoppe, løbe, danse og springe og gøre sådanne børnagtige lege og gerninger, som de har lyst og begæring til.”

Luther skrev to store skrifter om uddannelse og opdragelse. Udover ”Til Rådsherrerne i alle tyske byer” så skrev han i 1530 ”Prædiken om, at man skal holde børnene i skole”.

Uddannelse var vigtig i Luthers livssyn. Der skulle skabes et undervisningssystem, der havde såvel et verdsligt som et kirkeligt formål. Man skulle ikke stille sig tilfreds med de materielle værdier eller en materiel indstilling til verdens goder, man skyldte samfundet at forvalte de evner børn havde, på en sådan måde, at det blev til gavn for samfundet:

”Hvis man ikke opdrager børn til lærdom og kundskab, men frembringer idel frådsere og smågrise, der udelukkende tragter efter foderet, hvor vil man da få præster, prædikere og andre personer til at tjene Guds ord til kirkeembedet, til sjælesorg og gudstjeneste. Hvor vil konger, fyrster og herrer få kanslere, rådsherrer, skrivere, embedsmænd?

Nej min ven, har du et barn, der har anlæg for at lære noget, så står det dig ikke frit for at opdrage det, som du har lyst til, det står heller ikke til dig at gøre dermed, som du vil, men du må agte på, at du er Gud skyldig at fremme begge hans regimenter og tjene ham i disse.”

”Den lille katekismus” (og ”Den store katekismus”, som jeg har her på bordet med sine gotiske bogstaver) var lærebøgerne på vejen mod indsigt og viden. Der er sidst i ”Den lille katekismus” en ”Hustavle”, der kan læses som en samfundsanalyse set fra et lutheransk synspunkt. Også her var det såvel den religiøse som den verdslige verden, der fik ord med i bogen.

Luthers teser mod afladshandelen blev slået op på kirkedøren i Wittenberg for 500 år siden. Såvel kirke som skole og samfund er fortsat præget af Luthers tanker.

Det allervigtigste var vel, at undervisningssproget blev ændret fra latin til modersmålet. Indtil reformationen havde alle undervisningsbøger (Bibelen først og sidst) været på latin. Nu kom oversættelsen på dansk i 1550, der kom en grammatik i 1623 forfattet af Jacob Jensen Jersin. Her var der danske forklaringer på de latinske grammatiske begreber. Herefter fulgte endnu flere fagbøger på dansk. Nu blev det muligt for alle (drenge) at få en uddannelse. Læsning var også dengang vejen til viden om verden.

P.S. Luther havde også noget at sige om lærerlønninger: ”Det siger jeg i korthed: en flittig og from skolelærer eller magister eller hvem det måtte være, som opdraget og underviser børnene med troskab, kan man aldrig lønne nok eller betale for med penge.” (Martin Luther, 1529)

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

www.bodilchristensen.dk

09-09-2017