Skumfiduser
En flænge i fordommene
”Advarselstegnene om selvmord som Obersten og jeg havde fundet på nettet:
- tidligere selvmordsforsøg
- verbale trusler om selvmord
- bortgivelse af skattede ejendele
- indsamling og diskussion af selvmordsmetoder
- (…) ”
Og så følger en land række andre tegn på at en person er selvmordstruet. Det er fra John Greens allerførste bog: ”Gåden om Alaska” fra 2005, der her citeres fra. Alaska Young er en pige, der er ven med hovedpersonen Miles og hans ven Chip, der har fået tilnavnet: Obersten. De går på kostskole i Alabama. Her mister Alaska livet i det, der ser ud som et selvmord. Det er dagene før og dagene efter Alaskas død, som Miles beskriver i bogen. Miles er en dreng uden mange venner, men her på kostskolen finder han den livfulde og grænsesøgende Alaska Young. Sammen med Chip kaster de tre sig ud i livet. Miles nørder i kendte menneskers sidste ord, og når Rabelais’ sidste ord var ” Jeg tager afsted for at finde Et Stort Måske”, så har Miles et ønske om allerede nu at lede efter Et Stort Måske.
Derfor tager den utilpassede Miles med glæde del i Alaska Youngs afprøvning af livets muligheder. Det gælder om at suge marven ud af livet, som han siger med et citat fra Henry David Thoreau.
Miles og Alaska Young er begge utilpassede unge. Alle hovedpersonerne i John Greens bøger er utilpassede unge med diagnoser og skæve og svære liv og
omgivelsernes manglede accept tolerance bliver udstillet på forskellig vis i bogen. Som i alle hans bøger er der et klart forsvar for tolerancen og forståelsen. Når Green kan skrive så troværdigt om marginaliserede unge, så begrunder han det selv med en opvækst præget af mobning og en vedvarende følelse af at være anderledes. Og når man som læser tror på hans fortællinger, så skyldes det måske også hans etos. Det er ikke kun i bøgerne, John Green giver udtryk for sine synspunkter. Sammen med sin bror Hank har han en vlog, hvor de rådgiver og hjælper børn og unge, der er ofre for mobning, føler sig alene eller på anden måde gerne vil have svar på livets spørgsmål.
På https://www.youtube.com/user/vlogbrothers kan man som yutube-følger også deltage i rådgivningen af de unge, der skriver i kommentarfeltet. Sådan er John Greens bøger andet og mere end bøger. Det er også film, det er yuotube-kanaler, det er twitter og alle sociale medier, hvor forfatteren og læseren mødes.
Man kan læse bøgerne alene, men som det meste i verden, så bliver læseoplevelserne større, når de deles. John Greens bøger bliver også bedre, når de bliver delt med andre læsere. Heldigvis har filmatiseringen af ”En flænge i himlen” givet mange læsere – også til John Greens øvrige bøger.
John Green skriver i ”Skildpadder hele vejen ned” (2017): ”Du tror, du er maleren, men i virkeligheden er du lærredet.” Er vi selv herre over vores skæbne? Kunne Miles og vennerne i ”Gåden om Alaska” have forhindret Alaskas selvmord? (og var det et selvmord?). Har Aza i ”Skildpadder hele vejen ned” en mulighed for at blive et dueligt menneske, der kan indgå i tætte relationer? Hvordan kan Hazel og Augustus’ kærlighedshistorie lære ”almindelige” teenagere noget? Der er mange, mange spørgsmål, der alle tager afsæt i det helt eksistentielle: ”Er du selv maleren, eller er du et lærred?”.
John Greens bøger giver en flænge i de fordomme, man kan have overfor de mange diagnosebelastede børn og unge (og voksne). De viser hvordan verden ser ud, når tvangstanker styrer, når socialangst lammer livet og når mobning ødelægger hverdagen.
Young Adult – bøgerne her er ikke kun til unge voksne. Det er bøger med substans og seriøse overvejelser over, hvad et menneske er. De er Y&OA-bøger. Altså bøger til unge og ældre voksne, young and old adults. Det er bøger til alle.
P.S: John Green er ikke alene, der er mange forfattere, der er optaget af at give stemme til de unge, der gemmer sig bag en facade. Nogle navne kunne være John Boyne, Patrick Ness – og Julie Andeem.
27-01-2018
