Artikler

@font-face { font-family: "ＭＳ 明朝"; }@font-face { font-family: "Cambria Math"; }@font-face { font-family: "Cambria"; }@font-face { font-family: "Book Antiqua"; }@font-face { font-family: "Baskerville Old Face"; }p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }p.MsoFootnoteText, li.MsoFootnoteText, div.MsoFootnoteText { margin: 0cm 0cm 0.0001pt; font-size: 12pt; font-family: Cambria; }span.MsoFootnoteReference { vertical-align: super; }a:link, span.MsoHyperlink { color: blue; text-decoration: underline; }a:visited, span.MsoHyperlinkFollowed { color: purple; text-decoration: underline; }span.FodnotetekstTegn { }.MsoChpDefault { font-family: Cambria; }div.WordSection1 { page: WordSection1; }

Tusinde forskellige liv

”Da Gud var dreng kunne han slet ikke forestille sig at han engang skulle blive voksen og oven i købet far til en dreng som der skulle blive så mange problemer med.” Sådan foregriber Skt. Nielsen og Madam Karrebæk, der står bag billedbogen ”Da Gud var dreng” de kommende trængsler for Gud. Gud havde ellers et helt blankt udgangspunkt i en verden af tomhed, da han var dreng. Der var intet hverken at bekymre sig om eller at glæde sig over: ”Da Gud var dreng var der ingen kære mor men heller ingen far og ingen storebror eller lillesøster og heller ingen hund, der kom når han kaldte.” Og videre: ”Da Gud var dreng var der heller ingen abrikostræer, og ingen bregner og ingen duer og ingen cikader og intet efterår og ingen fiskehejre.”

Den tomhed, Gud herefter rådede bod på med sine mange skabelsesdage, bliver fyldt med flag, fødselsdage og flyvemaskiner, men også  med børnesår og bælgmørke.

Verden er både ond og god, og i de helt særligt gode børnebøger ser man verden som den er i hele sin kompleksitet: God, ond og alt det midt i mellem.

Det gælder for skabelsen, det gælder også for de mere jordnære problemer i familien og vennekredsen. Når hovedpersonen i billedbogen ”Heks ” af Kim Fupz Aakeson og Rasmus Brejnhøj ser sine skilsmisseforældre møde nye partnere i form af en heks og en trold, så får børns mange skilsmissebekymringer et konkret udtryk: ”Hej” siger min far. Og krammer hende. Jeg står helt stille og fryser. Min far har mødt en heks.

Har du sagt ordentligt hej?, spørger min far.

Hmmgffff, siger jeg.

Vi har sagt hej på vores måde, siger heksen og lugter af svovl.

En heks? Er han helt fra den?”

Sådan kan de store problemer i hverdagslivet for børn illustreres med ord og billeder. Litteraturen kan også sætte ord på de mange følelser, der fylder, når veninder bliver omdrejningspunktet for hvorvidt livet lykkes.

Skulle nogen tænke, at det var enkelt og ligetil at være en pige i 10-12 års alderen, så skal man læse  Susanne  Foldbergs ”Directioners ,Harry ”, hvor fankultur og mobiltelefoner fylder hverdagen for pigerne med megen uro: ”I frikvarteret stod Sara alene ovre ved cykelstativerne. Det så ud, som om hun sms’ede Sikkert med Sille. Anna gik hen imod hende, men Sara vendte ryggen til. Anna stoppede op. Hun hadede sig selv. Kunne det være så farligt at gå hen til Sara? De havde jo været veninder i en evighed.”

Bøger kan også være indgangen til en viden om, hvordan verden ser helt anderledes ud, hvis man nu var født et andet sted. Hvordan er det at være på flugt fra den kendte og overskuelige verden mod en ukendt, livsfarlig og ugæstfri verden? Det kan man lære om i Josefine Ottesens julekalenderbog ”Havenisserne”. Og vil man have indblik i hvordan verden kan fyldes med monstre og mørke, når ens mor ligger for døden af kræft, så kan man læse Patrick Ness’ ”Monster”.

”To make good principles real, we need to develop our ”inner eyes”. Sådan citerer Nussbaum forfatteren Ralph Ellison, der skriver således i sin roman”The invisible man”.  Den amerikanske filosof Martha Nussbaum siger endvidere: ”Selvfølgelig er det vigtigt, at unge mennesker har et arbejde og føler medbestemmelse på den førte politik. Men hvis du aldrig er blevet trænet i at forestille dig, hvordan dine medborgere har det, og kan finde ud af at argumentere med respekt, vil demokratiet i sidste ende fejle”.  Her er Nussbaum helt på linje med danske K. E. Løgstrup:  ”Saadan taler vi jo ogsaa om at forsøge paa at sætte os i den Andens Sted, se Tingene med hans eller hendes Øjne, ud fra deres Situation – men det kan jo ikke ske uden ved Fantasiens Hjælp; den skal til for at forstaa det andet Menneske.[1] Når Løgstrup taler om fantasien, så er det skønlitteratur og fiktion, der ligger bag begrebet.

Også den nyere Theory of Mind argumenterer for fiktionslæsningens værdi, når det gælder at lære børn og voksne empati og forståelse for andre. ”Læser man bare 10-15 minutter god skønlitteratur øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker, skriver forskeren og psykologen David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York, USA. Han har sammen med Emanuele Castano undersøgt, hvad skønlitteratur egentlig gør ved os rent psykologisk, når man eksempelvis har en stærk oplevelse, at blive helt opslugt af en bog.” [2] Rasmus Kragh Jakobsen redegør på videnskab.dk for denne forskning. Processen hedder Theory of Mind på engelsk, og det kan oversættes som værende ”evnen til at sætte sig i en anden persons sted og forstå dennes følelser, tanker og motiver”. Theory of Mind  er blandet andet afgørende for, at vi kan navigere i de komplekse sociale sammenhænge, vi lever i, og det er den evne, der giver os følelsen af empati, der hjælper med at binde os sammen i store grupper. Denne evne til at sætte sig i andre sted forstærkes signifikant, når man læser kompleks skønlitteratur.

Der er tale om en signifikant forstærkning af denne evne, når der læses kompleks skønlitteratur (ikke faglitteratur, ikke triviallitteratur og ikke krimier med genkendelige plot og så videre). Det er kompleksiteten i ”skønlitteraturen”, der er den afgørende faktor.

Sociologen og samfundsforskeren Rasmus Willig udtaler sig i Nordjyske Stifttidende i artiklen ”Farvelfærd” i januar 2015 således: ”Noget af det fineste og mest fundamentale ved at være menneske, er evnen til at sætte sig i et andet menneskes sted og hjælpe den pågældende, hvis han/ hun har brug for det. Men konkurrencestatens logik er, at vi i stedet skal se på vores medmennesker som konkurrenter”. Man må kunne sætte sig i andre mennesker sted. Det er en evne, der i høj grad er brug for i en verden med mange globale kulturelle og økonomiske udfordringer.

Forskere, filosoffer og fagfolk har forsket i fiktionens betydning for hvorledes vi får et nuanceret syn på os selv og andre- Det gør de klogt og klart, men Amalie på 14 siger det selvsamme i en facebookkommentar på Josefine Ottesens væg:

"Jeg elsker at læse, fordi det er et andet liv, som man kan opleve igen og igen. Der er mange mennesker, der siger at man kun har et liv, men hvis man læser bøger, kan man have tusinde forskellige liv, hvor man får fantastiske oplevelser, som man aldrig ville have oplevet, hvis man kun havde et liv.”

Også derfor kan det anbefales at læse gode bøger.

 

Bugge, David: Løgstrup og litteraturen, Klim 2009

Christensen, Bodil: ”At læse er at se”, i Billedromaner i brug, Dansklærerforeningen 2007

Foldberg, Susanne: Directioniers 1, Anna og Harry, Høst og søn, 2015

Fupz Aakeson, Kim og Rasmus Brejnhøj: Heks, Gyldendal 2015

Ottesen, Josefine: Havenisserne flytter ind, Høst og søn, 2015 (julekalenderbog)

Ness, Patrick: Monster, Gyldendal 2015 Sankt Nielsen og Madam Karrebæk: Da Gud var dreng, Høst og Søn, 2015

Nussbaum, Martha C.: ”The new religious intolerance, overcoming the politics of fear in an anxious age”, The Belknap Press of Harvard University Press, 2012

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årets børne  - og ungdomsbøger 2012

 

”Sort røg vælter ud af ovnen i køkkenet. Aksel trækker bagepladen ud. – Så fik I lige lyst til at bage min frisbee? Han løber gennem stuen og smider pladen ud i sneen.” I stuen sidder far Henning sammen med landevejens og gadens raske svende og kvinden Beder. Det er ikke alle bøger til børn, der er muntre og med lys forude. ”Røv og gulvsand” af Anita Krumbach er fortællingen om dengang Aksels familie gik i opløsning, og opløsning dækker her over alt fra druk til indlæggelser på psykiatrisk hospital.

Det er sådan, man ofte får billedet af den senmoderne børnebog: En dyster dystopisk fortælling om selvskadende skilsmissebørn, der sjældent går i skole og som oftest hænger ude på kanten af et kriminelt kaos.

Nogle bøger er sådanne, men feltet for 2012 er bredt.

Mange bøger kunne samles i fortællingen om børne- og ungdomslitteraturen 2012, men her er der atten gode bøger, som jeg sætter i nogle helt urimelige kasser. Inddelingen kan dog glæde de fleste lærere, forældre og elever, der så har et lidt mere overskueligt valg, men selvfølgelig bør man læse bøgerne og vurdere selv. Det når kun de få, så nu får I min vurdering.

 

1. Undeholdning, Viden, Erkendelse

 

Bøgerne deles ind efter to systemer. Først en  inddeling i tre grupper, der har hver sin overskrift: Underholdning, Viden og Erkendelse.

Dernæst er der en lærerfaglig inddeling: Der er bøger, der er gode  til brug danskundervisningen, og der er bøger, der først og fremmest er gode selvlæsningsbøger. Forfatterne har sikkert aldrig tænkt, at der skulle deles så kategorisk, men det gør jeg nu.

 

Gruppe 1: Bøger, der først og fremmest er underholdende.

Alle bøger bør være underholdende på en eller anden måde, men disse er så først og fremmest sjove, spændende og skrives og læses i serier.Seriebøgerne er rigtignok mange her. Gode seriebøger: Gunvor Reynberg: ”Pelle Pophår , misson præmieperker”. Det er de 10-12 årige, der får en ung bog med ungt sprog om Pelle (med pophår) og hans gode venner og veninden Petra. Så er der Cecilie Eken: ”Den tavse prinsesse”, med masser af drager og prinser og levende sværd og lyst hår og onde modstandere og slotte med nøgler, der ikke altid kan findes. Cecilie Eken skriver altid i et skarpt slebent sprog, der glæder også voksne, men målgruppen er fortsat de 10-12 -årige, der også kan glæde sig over Josefine Ottesen: ”Rævehørm og sejrshyl”, om hullerikkernes sindsoprivende oplevelser. Man læser i spænding om hullerikkerne, uden på noget tidspunkt at blive søvnløs. Endelig er der Antboy-serien af Kenneth Bøgh Andersen. ”Antboy, helte og skurke”, hedder bind 6 om Pelle, der kan forandres sig til supermyren Antboy.  Pelle Nørhmann går i skole i et 2012-genkendeligt miljø med lærere og kammerater, men han lever også et liv med fart over feltet, når Antboy er med på scenen. Sprogligt er det som altid Kenneth Bøgh Andersen, der uden tøven skriver lange og sære ord sammen med slang og street-lingo. De kan læses – også selv om man for længst er fyldt 12 år! Og så er der Lise Bidstrups: ”Spillets by,” for de, der gerne vii læse om Kimo fra Urban Vertikali, en verden, man ikke absolut ville ønske sig en ferierejse til. Det er Hunger-games i dansk version. Scary og spændende for 10 – 14-årige.

 

Gruppe 2: Bøger, der giver viden om verden

Josefine Ottesen er også med her med bind to i serien om Danerriget: ”I vendernes vold” hedder denne. Det er Danmark i 1168 – 71, og man bliver opdateret om slaget ved Arkona, når man læser om Thorbjørns liv som hesteopdrætter. Det er historisk korrekt og i en fiktiv ramme med spænding og hverdagsliv.

”Dødens Å”, af Annette Bjørg Koeller er en historisk spændingsroman fra Danmark i 1873. Den giver mere et tidsbillede af tankegangen i 1973, end den giver historiske facts, men det er også her, skønlitteraturen har en stor styrke: Den kan give en vis forståelse for, hvordan man levede og tænkte i en anden tid.

Morten Dürr: ”Det skjulte kort,” har en tysk soldats genfærd som fortæller. Genfærdet går fortsat rundt i klitterne langs vestkysten for at finde den sidste af de mange miner, tyskerne gravede ned langs vestkysten under anden verdenskrig . Den får krigshistorien fortalt fra tabernes side.  Specifik viden om verden får man også, når man læser Skaterlandserien af Kim Langer. Tre bøger er der indtil nu om Mehmet, Krissy og Seb og deres hang til skateboard, løbehjul og bmx-cykler. Drenge i 10-14-års alderen kan genkende verden befolket med venner og fjender  og enkelte piger. Man lærer virkelig meget om skateboard og tricks og får et fagsprog, hvormed man ville kunne begå sig på en rampe.

 

Gruppe 3: Bøger, der kan give læseren indsigt og erkendelse af tilværelsen

Her kunne man mene, at alle bøger giver en vis indsigt, men disse er særlig tankevækkende. Liv Skogemann: ”17 km syd for Aalborg” fortæller om ti unge i ti kapitler, hvor man følger en fest, der ikke længere er en fest. Det er en bog til de 14-16 årige, og de er forelskede på kryds og tværs. Bent Haller har mange udgivelser bag sig, i år har han ”Lazarus”, med trekantdramaet mellem tvillingerne Alwin, Aurora og Lazarus. Det er teenageliv udsat for Hallers skarpe sprog og meget lidt sentimentale slutning.

”Drengen der gik baglæns” af Bo hr Hansen og Thomas Vinterberg er teksten, der før har været en film. Andreas har en bror Mikkel, der er død. Han forsøger at få tiden til at gå baglæns, så Mikkel igen kommer ind i livet og kan fortælle en vits om elgen, der var på jagt. Det er hjerteskærende sørgeligt, sprogligt veksles der mellem Andreas’ tanker og handlinger og alt bliver set gennem et tolvårigt fortabt barns øjne. Det er en bog, man bør læse – også som voksen.

Ronnie Andersen: ”Komatøs” er Majs livshistorie. Maj flytter rundt med moderen, der har til huse i en campingvogn. Maj må selv tage ansvaret for sig selv og moderen, hun svigtes igen og igen, hun forsøger at dæmpe moderens forbrug af piller og alkohol, mens de hygger sig med et spil scrable. (Ordet ”Komatøs” giver 17 point). Maj har alle plager i tilværelsen, men hun giver ikke op. Der er lys og en verden, der venter. Engang. Fantastisk vedkommende bog, der beskriver de børn, samfundet har overset. Ronnie Andersen har blik for dem.

Anders Johansen: ”Hullet”, er en helt fantastisk god bog om autisten David i den færøske fjeldbygd, der rammes af fremskridtet og den store verden. Davids verden bryder sammen, men hans familie er der. Vil man vide, hvordan man tænker som autist, så er dette et godt bud. Vil man læse om en dreng, der har særlige udfordringer, så er dette også et godt bud.

 

2. Bøger til danskundervisningen og bøger til læsetræning

Det var mange gode bøger. Og den sidste gruppering sker med udgangspunkt i et lærerblik. Hvilke bøger har danskfagligt potentiale, og hvilke er især gode til at fremme elevernes læsetræning.

Nogle bøger har en kompleksitet så ”senmoderne” at man sjældent vil opleve, at børn af sig selv går i gang med læsningen. Nogle bøger skal diskuteres og analyseres i et læsefællesskab, førend de bliver ”virkelig” gode.

Anita Krumbach: ”Røv og gulvsand” om Aksels fravær af fast familie er i denne gruppe. ”Lazarus” af Bent Haller ligeså.

Andre bøger er simpelthen gode bøger, der læses med glæde og som også har et danskfagligt potentiale i sprog, komposition, stilistiske virkemidler og hvis tematik er vedkommende og relevant for næsten alle skolebørn.

Det er Anders Johansens ”Hullet”, det er Ronnie Andersen ”Komatøs” og det er ”Drengen der gik baglæns” af Bo hr Hansen og Thomas Vinterberg.

Det er også den tynde Morten Dürr: ”Det skjulte kort”.

Bøger, der giver læsetræning, er ofte seriebøger. Man ved, hvad man får, når man tager en seriebog. Pelle Pophår, hullerikkerne, Skaterland, Egernfolket, Antboy – det er bøger, der leverer varen i hvert bind. Sproget er sjældent for udfordrende for målgruppen, og det er netop styrken. Man kan læse så kvikt, at spændingen fastholdes, samtidig med at man får personernes liv med.

Seriebøger er uovertrufne her, masser af fantasybøger kunne komme med på listen (Kit A Rasmussens: ”Prøvelsernes huse” kunne være et bud), og man kan altid forlade sig på forfattere som Josefine Ottesen, Cecilie Eken, Kenneth Bøgh Andersen og Kim Langer.

 

Der er også plads til to billedbøger til unge: Graphic Novels kaldes den genre.  ”Tavs” af Camilla Hübbe og illustreret af Rasmus Meisler. En Graphic Novel om Tavs, der er flyttet til Tokyo med sine forældre. Han er tretten år, savner sin døde tvilllingebror, og han giver sig ud for at lede efter ham i et manga-univers.

Mere munter er Jens Kovsted og Claus Rye Schierbecks ”Splatkanin”, der som titlen antyder er en fortælling om havenisser og røde pøler og en parasolfodsmorder. Drengerøvshumor i tegninger og tekst.

 

Det var atten gode titler fra 2012. Andre kunne have valgt anderledes. Disse går man dog ikke fejl af.

Der kommer helt sikkert lige så mange gode bøger i 2013, så der er ingen grund til at genlæse ”Martin Og Victoria” eller ”Min ven Thomas” i skolens dansktimer. Her må man lade eleverne læse noget, der skrives ind i deres egen tid.

God læselyst.

 

P.S. Anbefalingen af ny børne – og ungdomslitteratur betyder ikke, at eleverne ikke skal læse Blicher, Ingemann og Blixen. De har vist deres værd. Børn og unge har blot også krav på en litteratur, der rammer deres egen tid, deres eget sprog og som tager udgangspunkt i en tematik, der spejler børnenes hverdag.

 

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

Master  i Børnelitterar

 

 

 

Litteraturliste:

 

Yngste del af mellemtrinnet:

Cecilie Eken: ”Den tavse prinsesse”, Høst & Søn

Josefine Ottesen: ”Rævehørm og sejrshyl”, Høst & Søn

 

Mellemtrinnet:

Gunvor Reynberg: ”Pelle Pophår , misson præmieperker”, Høst & Søn

Kenneth Bøgh Andersen. ”Antboy, helte og skurke”, Høst & Søn

Lise Bidstrups: ”Spillets by,” Høst & Søn

Josefine Ottesen : Danerriget: ”I vendernes vold” , Høst & Søn

Annette Bjørg Koeller: ”Dødens Å”, Høst & Søn

Kim Langer: Skaterlandserien, Høst & Søn

Kit A Rasmussens: ”Prøvelsernes huse”, Høst & Søn

Anita Krumbach: ”Røv og gulvsand” , Høst & Søn

Morten Dürr: ”Det skjulte kort”, Carlsens Forlag

Jens Kovsted og Claus Rye Schierbecks ”Splatkanin”, Høst & Søn

 

 

 

 

 

Overbygningen:

Bent Haller: ”Lazarus”, Høst & Søn

Liv Skogemann: ”17 km syd for Aalborg”, Høst & Søn

Anders Johansens ”Hullet”. Modtryk

Ronnie Andersen ”Komatøs”, Høst & Søn

Camilla Hübbe -  illustreret af Rasmus Meisler. ”Tavs”, Høst & Søn

 

Til alle – børn og voksne:

Bo hr. Hansen og Thomas Vinterberg: ”Drengen der gik baglæns”, Carlsens forlag