Standardside

En hæklefejl i kysen

En hæklefejl i kysen hos den arrige race

FP 2015, maj måned: 3 ½ time til besvarelsen

”Jeg har altid gjort det bedste jeg kan , til hvad jeg end laver. Nogle gange er mit bedste, ikke super godt, men det var det bedste jeg kunne.”

På den måde afsluttes en af besvarelserne fra folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse. En prøve, der nu benævnes FP9, en prøve der er underlagt STUK (styrelsen for undervisning og kvalitet) i Undervisningsministeriet. Og der er brug for kvalitet. Og undervisning.

Som altid vil dette være som i Klagesangene kapitel 4 vers 17: ”Stadig stirrer vore øjne sig trætte efter hjælp, men til ingen nytte.” Der er (så vidt jeg kan sammenligne med mange andre års prøver) fremskridt at spore. Alligevel er det en censors opgave at give udtryk for den bekymring, der netop ligger i, at øjnene blive så trætte, når der er læst 343 ”danske stile”.

Det er 15-16 årige der skriver. De har gået i skole i 9 eller 10 år. De har haft et utal af hjælpemidler, der kan bringe dem viden, håndværk og en vis evne til at forvalte begge dele i en given kontekst.

Derfor undrer det mig at:

1. Slid, men vid, ting tager tid. Der er en udpræget mangel på kvalitetstjek af produktet. Læste eleverne korrektur, så ville alt være meget bedre. Det er en almen erhvervs- og uddannelsesmæssig kompetence, at man arbejder med formen, finpudser sit skrift, tjekker for fejl, afprøver nye formuleringer, sletter noget, får en god indledning på plads, slutter med et kækt swoosh og at layoutet modsvarer indholdet. At man som elev stiller sig tilfreds med middelmådighed og makværk er simpelthen bekymrende. Måske kan man ikke skrive og stave, men man kan gøre sig umage ud fra de forudsætninger, man nu har.

2. Viden om verden er væsentlig. Opgaven ”Krig” lægger op til, at man argumenterer for og imod krig. Her kan elevernes omverdensforståelse komme i spil, det gør den fra nogle (der åbenbart er meget optaget af facts, og det er godt), men alt, alt, alt for mange er så uldne i synspunkterne, at det, der gives udtryk for, kan sammenfattes som ”jeg føler og synes og oplever alt på den ene og anden side”.

3. Skriv om noget, der betyder noget. Erindringer, der har gjort indtryk, gør meget lidt indtryk på denne censor. De har erindringer om filmaftner med en søster, en lang række fodboldkampe med venner, og i det er i det hele taget hverdagens kedsommelige rutiner, der beskrives. Hvor er de markante dage, tænker jeg. Hvor er de skelsættende begivenheder? Hvor er dramaet og glæden i hverdagen?

4. Planlæg din tekst og brug tiden. Og brug den godt. Der er tre en halv time til arbejdet. Det er 210 minutter. Så kan man forvente et resultat, der overgår tre kvart side med punkt 14 times new roman. Man må gerne tage sig sammen.  Lav et mindmap eller en disposition, skriv stikord, skriv, - og læs så med læserens øjne og ret, flyt og skriv om. Og læs så korrektur. Det ville gavne enhver opgave.

5. Den klassiske overlærerkommentar skal også med: De sætter ikke tegn, de sætter forstyrrende kommaer og for få punktummer. De fleste staver godt og forståeligt. Jeg kan kun gentage mig selv: Det tager to timer at lære at sætte kommaer nogenlunde forståeligt og rimelig korrekt. Gør det nu. Så bliver verden et bedre sted at være (for dansklærere og nogle få andreJ)

Mens det kan glæde at:

1. Fagtekster i fokus. Mange elever er gode til at skrive artikler. Måske skal alle ikke være journalister, men evnen til at skrive en faglig tekst er der brug for. Novellerne derimod er den rene ynk.

2.  Det er blevet (om end ikke markant så…)  et bedre resultat i forhold til skriftsproglig korrekthed end sidste år. Der er færre helt ulæselige og uforståelige besvarelser. Det kan skyldes meget andet end en generel forbedring, men alligevel er der lys på skærmen.

Her følger nu de seks opgaver med mine kommentarer (og ikke mindst udvalgte citater fra elevernes besvarelser, hvor der som altid er fokus på fejl og mangler – thi de er sjovere end korrekte formuleringerJ

En hæklefejl i kysen

En hæklefejl i kysen hos den arrige race

FP 2015, maj måned: 3 ½ time til besvarelsen

”Jeg har altid gjort det bedste jeg kan , til hvad jeg end laver. Nogle gange er mit bedste, ikke super godt, men det var det bedste jeg kunne.”

På den måde afsluttes en af besvarelserne fra folkeskolens afgangsprøve for 9. klasse. En prøve, der nu benævnes FP9, en prøve der er underlagt STUK (styrelsen for undervisning og kvalitet) i Undervisningsministeriet. Og der er brug for kvalitet. Og undervisning.

Som altid vil dette være som i Klagesangene kapitel 4 vers 17: ”Stadig stirrer vore øjne sig trætte efter hjælp, men til ingen nytte.” Der er (så vidt jeg kan sammenligne med mange andre års prøver) fremskridt at spore. Alligevel er det en censors opgave at give udtryk for den bekymring, der netop ligger i, at øjnene blive så trætte, når der er læst 343 ”danske stile”.

Det er 15-16 årige der skriver. De har gået i skole i 9 eller 10 år. De har haft et utal af hjælpemidler, der kan bringe dem viden, håndværk og en vis evne til at forvalte begge dele i en given kontekst.

Derfor undrer det mig at:

1. Slid, men vid, ting tager tid. Der er en udpræget mangel på kvalitetstjek af produktet. Læste eleverne korrektur, så ville alt være meget bedre. Det er en almen erhvervs- og uddannelsesmæssig kompetence, at man arbejder med formen, finpudser sit skrift, tjekker for fejl, afprøver nye formuleringer, sletter noget, får en god indledning på plads, slutter med et kækt swoosh og at layoutet modsvarer indholdet. At man som elev stiller sig tilfreds med middelmådighed og makværk er simpelthen bekymrende. Måske kan man ikke skrive og stave, men man kan gøre sig umage ud fra de forudsætninger, man nu har.

2. Viden om verden er væsentlig. Opgaven ”Krig” lægger op til, at man argumenterer for og imod krig. Her kan elevernes omverdensforståelse komme i spil, det gør den fra nogle (der åbenbart er meget optaget af facts, og det er godt), men alt, alt, alt for mange er så uldne i synspunkterne, at det, der gives udtryk for, kan sammenfattes som ”jeg føler og synes og oplever alt på den ene og anden side”.

3. Skriv om noget, der betyder noget. Erindringer, der har gjort indtryk, gør meget lidt indtryk på denne censor. De har erindringer om filmaftner med en søster, en lang række fodboldkampe med venner, og i det er i det hele taget hverdagens kedsommelige rutiner, der beskrives. Hvor er de markante dage, tænker jeg. Hvor er de skelsættende begivenheder? Hvor er dramaet og glæden i hverdagen?

4. Planlæg din tekst og brug tiden. Og brug den godt. Der er tre en halv time til arbejdet. Det er 210 minutter. Så kan man forvente et resultat, der overgår tre kvart side med punkt 14 times new roman. Man må gerne tage sig sammen.  Lav et mindmap eller en disposition, skriv stikord, skriv, - og læs så med læserens øjne og ret, flyt og skriv om. Og læs så korrektur. Det ville gavne enhver opgave.

5. Den klassiske overlærerkommentar skal også med: De sætter ikke tegn, de sætter forstyrrende kommaer og for få punktummer. De fleste staver godt og forståeligt. Jeg kan kun gentage mig selv: Det tager to timer at lære at sætte kommaer nogenlunde forståeligt og rimelig korrekt. Gør det nu. Så bliver verden et bedre sted at være (for dansklærere og nogle få andreJ)

Mens det kan glæde at:

1. Fagtekster i fokus. Mange elever er gode til at skrive artikler. Måske skal alle ikke være journalister, men evnen til at skrive en faglig tekst er der brug for. Novellerne derimod er den rene ynk.

2.  Det er blevet (om end ikke markant så…)  et bedre resultat i forhold til skriftsproglig korrekthed end sidste år. Der er færre helt ulæselige og uforståelige besvarelser. Det kan skyldes meget andet end en generel forbedring, men alligevel er der lys på skærmen.

Her følger nu de seks opgaver med mine kommentarer (og ikke mindst udvalgte citater fra elevernes besvarelser, hvor der som altid er fokus på fejl og mangler – thi de er sjovere end korrekte formuleringerJ

Der kan vælges mellem følgende:

1. 1.    Flæske

Læs Jan Oxholms erindring Flæske. Han har på sin måde skrevet om en opleveles med sin storebror, der har gjort stort indtryk på ham.

Skriv en erindring, hvor du på din måde fortæller om en oplevelse med en søskende eller en nær ven, som har gjort stort indtryk på dig. Giv din erindring en titel.

Kommentar: en erindring kan være om mange ting. En af de gode er fodboldturen til ManU og Liverpool. Helt nøje beskrivelse af morgenmaden og et kampreferat med alle afleveringer og tacklinger. Andre skriver om selvmord, om søskende og nogle skriver helt ligegyldige erindringer. Det gælder også her: Man skal have noget, man vil fortælle. Så skriver man bedre.

Og kampen mellem Fursund og Skive endte 2-3. Den kamp kan jeg alle detaljer i.

Og så er der et fodboldstævne hvor samtlige kampe bliver gennemgået og hvor jeg, - hvis jeg var træner – ville have sat nogle mere faste rammer for spillerne, så de ikke spiste slik og lod aftensmaden stå hver eneste dag.

Andre erindringer er en eftermiddag med Fifaspil, - helt u-mindeværdigt, tænker jeg.

Og en kamp mellem FCK og Brøndby. Det mindeværdige var nok, at Brøndby vandt i overtid.

Eleverne skriver:

-       det var hyldende morsomt

-       og ud i den slaskhede natur

-       vi var sammen men vi talte sjældent, vi var altid på vores mobiler.

-       Man skal være taknemligfuld (godt ord)

-       En hæklefejl i kysen (jeg måtte tjekke www.slangster.dk - det er altså ny slang for at være lettere retarderet)

-       …spillede vi fodbold hjemme i min have og det var selvfølgelig Brøndby mod FCK. Men der var ikke nogen, der ville være FCK. Til sidst kom min far ud i haven og han var nødt til at være FCK (så ser man, hvordan fædre kan skifte fodboldhold uden tøven….)

1. 2.   Uheldet.

Du skal som journalist skrive den nyhedsartikel, der skal bringes i den trykte avis dagen efter. I artiklen skal indgå interviews, fc med husets beboere, øjenvidner , politi eller andre. Skriv nyhedsartiklen om ulykken og giv artiklen en rubrik.

Kommentar: Mærkeligt, at så mange vil have ulykken til at foregå i Aalborg. Der står Ballerup Brandvæsen på ryggen af en af indsatsfolkene, så de ville nok være fra Ballerup og omegn. Der er (heldigvis) ikke megen erfaring med alkohol og spritkørsel.  En af bilisterne bliver fældet på at have to kasser vodka i bagagerummet, - det farlige er jo ikke det, der er i kasser, men det, der er i blodet J

Eleverne skriver:

-       Rikke er mor til sin datter Sofie

-       Politiet vil også komme på bar bund i sagen, om der skal rejses sigtelse mod ham for spirituskørsel

-       Han spørger om jeg  tror det er spritkørsel. Jeg svar helt sikket ”ja” fordi hvem vil køre 50 km / t på en villavej.   (og denne censor må nok sige: Det ville jeg!)

-       Man ved ingen er kommet til skade udover de skader der er forekommet.

-       En essens af skæld og rådne dyr.

-       Et ordentlig skrammel og et baller (er det ”skrig og rabalder”??)

-       Bilen kom kørende med 90 km. i timen hvad der er over halvdelen af det man må køre (hvor hurtigt må man køre? henved 180 km i timen?)

-       Bilen er blevet kvæstet, da den ramte

-       Efter en lang pagode fik…

-       …opfatte den mørke billigst forsvinde fra bilen

-       ..fordi han kører som en knækket pik (en sammenligning, der ikke benyttes ofte om bilkørsel)

-       med i bilen var hans lillebarnebarn

1. 3.    Krigen

I 2014 og 2015 har man markeret årsdage for krigen i 1864, for Første Verdenskrig og for afslutningen af Anden Verdenskrig. Også i vor tid er der en række krige og konflikter, som præger den verden vi lever i.

Hvordan påvirker krig dig?

Hvordan påvirker krig den tid, vi lever i?
Skriv et essay om krig.

Kommentar: Krig er ikke godt, men sommetider er det godt. Det har altid været, og der vil altid være krig. Nogen dør i krig, og nogen går i krig, og der er ikke nogen gode krige, medmindre der nu er nogen gode krige og krig ved jeg ikke meget om og det påvirker mig ikke i hverdagen men jeg bryder mig ikke om at høre om det og jeg hører meget om det og ….. (det er utroligt, så vævende og svævende, der kan skrives. Konkrete iagttagelser, konkrete hændelser og argumentation for egne synspunkter er fraværende i de mange essays om krig og det, der ligner.

Jeg er blevet en stor fortaler for samfundsfag og nyhedsorientering i folkeskolen. At man kan vide SÅ lidt om verden, når man er 16 år forundrer mig.

Eleverne skriver:

-       det er vanvigtigt, når jeg hører en nyhed (jeps… det er vigtigt, - og måske vanvittigt?)

-       De havde endda lavet deres egen race som blev kaldt den arrige race. (altså den ariske race, men det passer jo perfekt, mit yndlingscitat)

-       min far har nu arbejdet som fuldmægtig jurist i elleve år og min mor som fuldmægtig pædagog

-       jeg har altid villet støtte landet i nød og næve

-       nu skal jeg ikke være en sur skrappenralle

-       jeg føler mig som en dum teenager uden nogen form for gejstlig tilgang til livet (?)

-       krige slutter for det meste med at der går for langt tid og at folk har glemt hvorfor de kæmpede.

- det er helt sy realistisk

- vi har alle et ansvar om at bevare godserne og et velfungerende verden

- krig er ikke noget af det nemmeste

- hvis ikke der var en krig hvor folk døde, så ville jorden hurtigt blive overbefolket

- jeg kan godt føle lidt når jeg tænker længe

- at kæmpe med blod, sved og tåger

- Julius (red: og det er så Julius Cæsar) levede i det smukke og lyse land, Grækenland. Det land der også er kendt som romerriget.

-       krigen i 1864 har påvirket mig en del da der er chance for at jeg  trækker det til historieeksamen

-       soldaten fik kæben skiftet ud med en plastikkæbe (efter et slag med Fregatten Jylland, og skulle man ikke vide hvornår plastic kom ind i kirurgien så… ja, det er efter anden Verdenskrig J)

-       Vi ligger i en tvungen tilstand af komma, så…

-       Hver eneste torsdag har jeg historie og det hader jeg fordi det hele tiden bare handler om krig

-       I dag er det 106 år siden første verdenskrig startede

-       Jeg går ud fra at alle har hørt om Hitler. I hvert fald hvis man har gået i folkeskole. (så der er en vis tiltro til skolens almendannende sigteJ)

-       Jeg ved ikke hvor fredelige vi kan boltre os med at være

-       …selv om taoristerne bare vil skyde lige meget hvad

-       selv om Ægypten ikke ligger præcis lige i Mellemøsten, så … (jamen, hvor ligger det så?)

1. 4.    Nysgerrig

At være nysgerrig bliver ofte betragtet som noget negativt eller barnligt. Man må fx ikke snage i andres private forhold, og man må ikke smugkigge ind ad andres vinduer. Men er det kun dårligt at være nysgerrig?
Skriv en klumme om at være nysgerrig.

Giv din klumme en rubrik.

Kommentar: Det er nysgerrighed, man mangler hos alle elever og studerende. En nysgerrighed efter at vide mere om planeterne, om krigen i 1848, om tysk litteratur, om Strunges lyrik eller om det periodiske system. Det er voldsom ærgerligt at opgaven her fokusere på den private del af nysgerrigheden. Det bliver så …. Facebook-agtigt, når de besvarer. Nysgerrighed er drivkraften for innovation og kreativitet – altså den rigtige faglige nysgerrighed.

Eleverne skriver:

-       det er svært at helme mellem hvem man ……

-       samme elev skriver i sin besvarelse: emlig, enlig melig (alt sammen betyder naturligvis ”egentlig”)

1. 5.    Landing

Tekstuddraget nedenfor skal være indledning til en novelle. Novellen skal:

Have titlen ”Landing”

Handle om, hvad der videre sker for hovedpersonen

Skrives i nutid.

Skriv novellen. (også følger indledningen til Camilla Wandahl ”Som en tikken under huden” om en 19’årig piges komplekse søster-forhold.

Kommentar: Virkelig mange skriver en kærlighedsnovelle om noget, der ingen (altså ingen!) relation har til Camilla Wandahls indledning)

Og for os, der har været i Grønland, så forekommer det ret håbløst, at isbjørne går rundt i gaderne mellem hytterne!, at man kører fra landsby til landsby og at der er så lille en viden om den del af den danske kultur. Grønland har selvstyre, men er jo fortsat en del af Rigsfællesskabet. Og så er der jo ingen, der siger, at novellen skal foregå i Grønland. Men den handler om (metaforisk) en fugleunge, der er faldet ud af reden. Og den skal skrives i nutid. Og så skriver de hele indledningen. Der kunne jo stå, at man ikke skulle gøre det. Det har der gjort før, så det forventer de måske.

Eleverne skriver:

-       Pingviner var samlede i flokke og … (og det er Grønland. Grønland!)

-       Vi skal ligge i kiosken inden vi går

-       Det føles som tiendetus (og det er så tinnitus)

-       Jeg skurer ud over alle de mennesker

-       Kører han bilen af sporet og lige ind i et isbjerg (altså: isbjerge er jo sådan set ude i vandet)

-       Som Michael Strunge sagde: Jeg savner dig så meget
at jeg køber horoskopblade i natkiosken
for at læse mig til hvordan du har det.” (det synes dansklærere jo om – en elev, der kan citere og citere korrekt) – og novellen slutter med at hovedpersonen som Strunge springer ud fra12. Etage på hotellet i Nuuk (og der er så ikke mere end 9 etage på Hotel Hans Egede, men det er blot en lille realistisk bemærkningJ)

-       Du blev så glad at du helt tabte melet

-       Og en slutning: Skrevet af Frede Bruun, gæt selv hvad der sker til sidst. (så ved man ikke helt om novellegenren er overholdt)

-       Jeg skal lære at rense bjørn, lære at skyde beder (jeg tror simpelthen ikke at han ved, hvad ”beder” er, og uanset om han ved det, så er der ingen kastrerede gedebukke i Nuuk!)

6. Kæledyr:

I Danmark har mange mennesker kæledyr. Man anskaffer dem af forskellige årsager og behandler dem på mange forskellige måder.

Du ønsker at starte en offentlig debat om danskernes forhold til og behandling af kæledyr.

Derfor skriver du et debatindlæg, hvori din holdning kommer klart til udtryk.

Skriv debatindlægget der skal bringes i en trykt avis.
Du skal komme ind på mindst tre af følgende emner.

-       menneskets bedste ven

-       den stigende menneskeliggørelse af kæledyr

-       mere end 3.6 milliarder bruges om året

-       hvorfor kæledyr

-       et liv med kæledyr giver bedre helbred

-       man skal bare holde af sit kæledyr. Bortset fra fisk. Hvis du giver dit barn et kæledyr, bare sørg for at det ikke er fisk. Fisk er dødssyge kæledyr.

-       kæledyr eller nyttedyr

Kommentar: et debatindlæg skal gerne afføde debat. I det mindste skal det udtrykke en mening. Det kniber. Mange skriver for og imod og lidt sådan ….

- hvis man for eksempel har en kat så kan den fange mus og spise de kryb, vi ikke selv tør dræbe og hunde kan fungere perfekt som en støvsuger.

- alle dyr skal behandles godt. Efter min mening er hønsenes liv i hvrt fald et hundeliv. J

- denne debat slutter først når den nye hundelov træder i kræft

Således var ordene fra de mere end 300 elever, der kommer fra Århusegnen, Salling og Nordsjælland.

Så mangler der blot en vurdering sammen med dansklæreren. Karakterne bliver sikkert givet fra 00 – 12. I år har der ikke været minus 3 i mine dynger, men det er bekymrende at skulle give 00 og vide, at hermed er der måske sat en stopper for motivationen til at uddanne sig yderligere. Det er et åg, der ligger på mange censorers skuldre.

Mine yndlingscitater er dels ”den arrige race” og ”hæklefejl i kysen”. Her har jeg lært noget nyt.

Til slut kan jeg demonstrere glæden ved ikke blot at sætte kommaer, men også en glæde ved at sætte punktum.

Her e en god lang sætning der kan vise noget om glæden ved sætte punktum og nytten af at lære noget om argumentation:

”Krigen påvirker vores tid meget, fordi FN og NATO går ind i landet hvor der er krig, og gør sådan set situationen dårligere, men på samme tid løser de også konflikterne dernede hurtigere end hvad det normalt ville have gjort hvis de ikke havde gået ind, jeg syntes at der selvfølgelig er der nogle punkter hvor de skal gå ind, ellers ville det skade verdenen som vi kender den for eksempel i Syrien hvor IS høre til, fordi hvis de ikke havde gået ind der så havde IS, efter min helt egen holdning, så havde IS allerede været oppe ved Istanbul i Tyrkiet, og været ved grænsen til Europa.”

Men man kan jo også sætte for mange punktummer:

        ”Nej, det vi hader. Er at nyhederne skal stoppe før tid. For at få plads til det her kedelige lort. Efter to minutters sport, med praktikant Bjarnes Mangahår. Forlader jeg rummet og gå ovenpå. På vej op falder det mig ind. Kan det måske skade os at v frygter vore fjender.”

Mit ønske for fremtidens danskundervisning (og al anden undervisning) ville være, at eleverne var nysgerrige. Ikke på facebook-persienne-mobilmåden, men at de var fagligt nysgerrige. At de tog opgaven på sig at vide alt om krigen i 1848, om Manchester Uniteds holdopstillinger og resultater eller om (som Frederik Sjöberg) svirrefluer. Her er et Sjöberg-citat:

”Der findes millioner og atter millioner insektarter på jorden. Af disse hører hundredtusinder til fluernes mangeartede orden, Diptera. Studefluer, dansefluer, rovfluer, svirrefluer, hvepsefluer, våbenfluer, kuglefluer, letpfluer, frugtfluer, kødfluer, spyfluer, stikfluer, pukkelfluer, vandfluer, lusfluer, gødningsfluer, stindfluer, ja sig hvilke fluer der ikke findes. Alene i Sverige finder der ifølge den seneste registrering 4424 fluearter, og man opdager hele tiden nye. ” (p.47, Frederik Sjöberg: Fluefælden, 2013)

Der er et område at tage fat på. Og har man interesse for svirrefluer, så kan dette engagement overføres på andengradsligninger, tysk litteratur og kontinentalpladernes drift. Det ville være berigende for uddannelsessystemet og eleverne.

Til næste år lyder der sikkert tilsvarende suk, støn og klage. Sådan er det at være dansklærer. Vi finder fejl. Det kan vi så glæde os over.

Tak til skribenterne rundt i landet. I skal nok komme frem i verden på trods af den manglende skriftlige formåen eller netop fordi I formår at klare jer med andre kompetencer.

Denne censor har også gjort sit bedste. Nogen gange er mit bedste ikke super godt, men jeg har gjort det så godt, jeg kunneJ

BodilChr

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

www.bodilchristensen.dk

.    Karakteren 02 i skriftlig fremstilling gives for den tilstrækkelige præstation (vejledende karakterbeskrivelse): 
.

                    Genrebevidstheden er usikker.

                    , men med en del usikkerhed i stavning, tegnsætning og syntaks.

                    Indholdet er tilstrækkeligt, men ikke fyldigt, og disponeringen er uklar og tilfældig.

                    Layoutet understøtter ikke skrivegenrerne. Skrifttype, marginer, orddeling og afsnitsinddeling 
er anvendt uden konsekvens og med en del usikkerhed.

De to klingede åbenbart som to kaffekopper!

Kan man holde tand for tunge, tage skeen i den anden hånd og herefter gå ud i verden med livrem og seler, så man ikke bliver taget ved næsen? - Tja - måske, men det vil være en stor udfordring for hovedparten af folkeskolens afgangselever. Som en del af danskprøven testes eleverne i grammatik (ja, en del har svært ved nutids-r, kommaer og at læse korrektur), men utrolig mange fejler på testen i ”talemåder”, hvor de åbenbart ikke har haft lange ører, da der blev undervist i den del af det danske sprog. Til gengæld bruger de andre (og til tider helt nye) vendinger og metaforer, der viser en udpræget glæde ved at eksperimentere med sproget.

Folkeskolens afgangsprøver er hvert år en fest for de mange censorer, der læser og bedømmer elevernes skriftlige formåen. Her får man et indblik i en del af ungdommens tanker, man får opdateret sit ordforråd, -  og man får igen-igen-igen mulighed for at græmme sig over tidernes forfald.

Som censor gennem mange år gør jeg hvert år status over, hvad der er glædeligt, - og hvad der med fordel kunne arbejdes mere med. I år er der særligt to ting at bemærke, når jeg har læst 10. klasses elevernes prøver.

1. Først og fremmest er der en manglende sans for sproglig tone og stil i forhold til modtageren. Eleverne skal skrive et læserbrev til en lokalavis (og det er jo en udfordring: hvem læser avis, og hvis de læser avis, hvem læser så læserbrevene?), men altså: De skal skrive et læserbrev, hvor de klager over en festival, hvor der var for dårlige toiletforhold, for mange aflyste koncerter og for meget fastfood. De fleste elever skriver i et meget realistisk sprog, der giver mange klare billeder hos læseren. De vælger en sproglig stil, der helt sikkert ikke vil få spalteplads på Skive Folkeblad: ”nogen gange var gummen næsten flydt til randen med ”møg” hvilket var ekstremt klamt”, og de skriver upræcist og uden prægnans, når de ikke har gjort sig klart, hvad budskabet er: ”det nogen rigtig gode koncerter der blev spillet lige bortset fra dem der blev aflyst.”. De to eksempler er illustrative for skribenternes manglende forståelse for, at der sidder læsere ude ved køkkenbordene, der ikke har samme alder, samme festivalerfaring og samme kontekst som skribenten. At kunne sætte sig i modtagerens sted er en kompetence, der er særdeles nyttig, - uanset om man skriver et læserbrev eller om man på anden måde kommunikerer med omverdenen.

2.  ”Min mor siger” – lyder overskriften på en anden opgave, som eleverne også kan vælge. Her skal man skrive dagbog for en mor, der har besøg af sin datter i et fjerntliggende sommerhus ved Amtoft. Datteren kommer med bus til Amtoft, og skal være der et par dage. Nogle af dagbøgerne fortæller om at de ”har haft et par skænderiger i de her par dage”, andre har haft det ”hyldende morsomt”.

Mange har problemer med genren: dagbog. Måske skriver unge ikke kontinuerligt dagbog, man skriver vel blogs eller statusopdateringer i stedet, men det undrer (og bekymrer mig) en del, at mødrene (der næsten  alle har nye kærester, som datteren ikke bryder sig ”sønnerligt” om) gør jeg så stor umage for at tækkes datteren. Der bliver serveret pandekager til morgenmad, der bliver rettet ind efter datterens lunefulde sind, der bliver shoppet igennem (ikke i Amtoft, men til tider tager de til København eller Odense en eftermiddag for at shoppe og gå i Tivoli og Zoo). Datteren opfører sig i næsten alle fortællingerne utrolig urimeligt i forhold til, at hun er på besøg. Der smækkes med dørene, der surmules. og det er tankevækkende, hvor mange skribenter, der fortæller (set fra moderens synsvinkel) hvor kedeligt det er, at datteren altid sidder og kigger på sin iPhone i stedet for at nyde sommersolen på stranden ved Limfjorden.  Er det curling-generationens unge, der her udstiller skilsmissefamiliens forhandlingshverdag? Er unges erfaringer med forældregenerationen, at de aldrig får sat grænser eller møder krav om almindelig takt og tone? Er der så mange erfaringer med håbløse stedfædre, at der ikke kunne være blot en enkelt udmærket stedfar i sommerhuset i Amtoft?

Hvordan får man ”trænet” evnen til at se verden og dens problemer fra andre sider end ens egen? Vi ved, det er en vanskelig opgave, (og nogle får det aldrig lærtJ), men man fra skolens side kan man bidrage med flere målrettede tiltag:

1. Inddrag mange forskellige generationer i uddannelsen. Det vil bidrage til større sproglig spændvidde (og et møde med flere gamle talemåder i hverdagen) og det vil give eleverne en forståelse for, at verden er mangfoldig og at der er mange vinkler på ethvert problem. Her kan den nye skolereform måske bidrage med inddragelse af lokalområdets kulturinstitutioner, foreningslivet og erhvervslivet.
2. Læs god litteratur. Ny forskning viser, at læser man god skønlitteratur, så bidrager det større empati og mere forståelse for andre. Og der er bøger nok at vælge: Til mellemtrinnet kunne det være ”Psst” af Anette Herzog og Katrine Clante, ”Ellens Ark” af Rebecca Bach Lauritsen eller ”Blå Vrede” af Sissel Bergfjord. Til overbygningen ”Dig og mig ved daggry” af Glenn Ringtved og Sanne Munk Jensen, ”Akavet” af Ronnie Andersen eller ”Minusmand” af Conrad Fields. De fortæller alle om børn og unge, der har en hverdag fyldt med eksistentielle problemer.
3. Og allervigtigst: Mød verden med et nysgerrigt og åbent sind. Tal med andre end dem, du kender. Flå ørepropperne ud, sluk for skærmen og tal med familien, vennerne, de ukendte og kendte og lyt, når de fortæller, hvordan det er at være campingpladsbestyrer, at sidde i banken eller hvordan hverdagen er, når man lægger asfalt på motorvejen.

Eleverne kan læse, de prøves i læsestrategier, og her fejler kun få. Her har der været en stor indsats med læsevejledere, læsebånd, læsetræning, læsekurser og læsekonkurrencer, så meget tyder på, at en målrettet indsats med fokus på skriftsproget også vil give gode resultater.

P.S.: Måske kan disse tiltag sikre, at relationen mellem mor-datter kan beskrives med overskriftens citat fra en elevtekst: ””De to klingede åbenbart som to kaffekopper”. Det vil gøre verden (og  ikke mindst sommerhuset i Amtoft) til et lidt bedre sted at være.

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

beskikket censor for folkeskolens afgangsprøver, dansk

De klingede som to kaffekopper

Hellere lille og tynd end stor og doven, tror jeg man plejer at sige

Sådan gengiver en elev til afgangsprøven i skriftlig dansk, hvad hun mener at huske, at nogen måske har sagt. Hun forholder sig ikke til betydningen af det, hun skriver, og det ryger blot ind på skærmen uden overvejelser.

Som censor for folkeskolens afgangsprøver er jeg lige nu midt i en forfaldsfortælling, som gør mig mistrøstig. Jeg har læst  og bedømt  381 af folkeskolens afgangsprøver i dansk i år, og jeg er ærligt talt bekymret.

I et digt af  Søren Ulrik Thomsen står der:

”Et sted hvor sproget efter kontortid

fortsætter uden adresse

som en galnings ensomme fagter i bussen.”  - og sådan har nogle skribenters sprog haft en snert af Søren Ulrik Thomsenske adresseløse fagter. 

De skriver uden megen tanke for konteksten, modtageren eller genren.

Jeg har læst besvarelser fra hele landet: Sjælland, Sønderjylland, Århusegnen og Fyn så jeg tænker, at der er grundlag for at sige noget ”landsdækkende” om sproget og niende klasses elever i forhold til skriftlig fremstilling i dansk.

1. Besvarelserne har været kortere end tidligere. Man kan skrive kort og klart og sige meget. Det er dog tankevækkende, at de fleste besvarelser er tættere på en enkelt  A4-side end de er på 2. Det letter mit arbejde, men det er sjældent, at man får et fyldigt indlæg, der er så kort. Eleverne har tre og en halv time til opgaven. Det forpligter.
2. Facebook-skrivestrategien slår igennem. Det er mit klare indtryk, at eleverne går til opgaven, som de går til en statusopdatering på facebook: De starter med det, de lige har på hjerte, de skriver, - og så trykker de på ”send-knappen” og slutter uden at have læst korrektur, uden at redigere, uden at slette og ændre. Her bør der øves i planlægning af tekst (klassisk disposition og mindmap og en før-skrive-fase er vigtig her!) Det er uden dybde, når der skrives så ureflekteret. Det bliver almindeligheder og køkkenbordssynspunkter, der leveres.
3. Der læses og skrives bogstaveligt. Når den faste vending:  ”jeg vasker mine hænder” bliver til OCD-ramtes livshistorie, så er der brug for at eleverne taler langt mere med andre generationer end den, de selv tilhører. De kan jo tale med deres forældre og deres bedsteforældre, og de bør i højere grad opfordres til at  tage iPhone-hørepropperne ud af ørerne, når de er til familiefester. Tal med andre, der er anderledes end du selv er. Lyt til gamle, unge, andre fag – og se noget klogt fjernsyn frem for noget seriefremstillet zombie-soap.
4. Retstavningen er god. Der er masser af elever, der staver godt og korrekt. De bruger dog ofte ord, der ikke har en klar betydning af, men hellere det end det meget begrænsede ordforråd, der også kommer til udtryk. Igen: Lær nye ord. Sæt fokus på gode, nye, gamle, sære, sjove ord i skolen. Og i hjemmet. Forældre skal tale med deres børn.
5. ”Mine elever må gerne vide, hvad en ledsætning er” – sådan sagde en lærer fra Løkken til mig for år tilbage. Det gælder fortsat. Eleverne må gerne skrive i lange sætningskonstruktioner, men det vil være glædeligt, om der var styr på hovedsætninger og ledsætninger. Lær at sætte kommaer og sæt fokus på sætningsopbygningen.
6. Først og sidst: ”Slid, men vid: Ting ta’r tid” Der er ikke brugt tid nok, der er ingen rettidig omhu hos mange elever. Det er nu, der var tid til at sidde i lang, lang tid og arbejde med en tekst og en opgave, man kunne være optaget af. Så gælder det om at bruge tiden. Og bruge den godt.

Det var en mistrøstig opsang, men jeg synes, den er  på sin plads. Der er nødt til at være en helt ny ”takt – og –tone” i undervisningen i forhold til tilgangen til læring og undervisning. Hvis eleverne møder op med en indstilling: ”Og hvad kan jeg så lære i dag”, så ville selv en halvdagsskole være nok til at de kan få en videregående uddannelse. Men møder de med en indstilling i stil med: ”Hvordan får jeg bedst tiden til at gå ….” så nytter en heldagsskole intet.

Det ville være herligt, om børn fik afløb for en iboende nysgerrighed overfor verden, om deres engagement og lyst til at deltage i et fællesskab fik plads i skolen, og hvis de selv (sammen med forældre og lærere) tog langt mere ansvar for at bruge tiden godt og klogt.

P.S.: Ovenstående gælder naturligvis ikke for de 9. klasses elever, som læseren af denne artikel kender eller er i familie med. De er sikkert gode sprogbrugere med sans for syntaks og sprogrigtighed. Det er alle de andre, jeg skriver om.

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

Statslig beskikket censor i dansk i mange, mange år.

Hellere lille og tynd end stor og doven

Hellere lille og tynd end stor og doven, tror jeg man plejer at sige

Sådan gengiver en elev til afgangsprøven i skriftlig dansk, hvad hun mener at huske, at nogen måske har sagt. Hun forholder sig ikke til betydningen af det, hun skriver, og det ryger blot ind på skærmen uden overvejelser.

Som censor for folkeskolens afgangsprøver er jeg lige nu midt i en forfaldsfortælling, som gør mig mistrøstig. Jeg har læst  og bedømt  381 af folkeskolens afgangsprøver i dansk i år, og jeg er ærligt talt bekymret.

I et digt af  Søren Ulrik Thomsen står der:

”Et sted hvor sproget efter kontortid

fortsætter uden adresse

som en galnings ensomme fagter i bussen.”  - og sådan har nogle skribenters sprog haft en snert af Søren Ulrik Thomsenske adresseløse fagter. 

De skriver uden megen tanke for konteksten, modtageren eller genren.

Jeg har læst besvarelser fra hele landet: Sjælland, Sønderjylland, Århusegnen og Fyn så jeg tænker, at der er grundlag for at sige noget ”landsdækkende” om sproget og niende klasses elever i forhold til skriftlig fremstilling i dansk.

1. Besvarelserne har været kortere end tidligere. Man kan skrive kort og klart og sige meget. Det er dog tankevækkende, at de fleste besvarelser er tættere på en enkelt  A4-side end de er på 2. Det letter mit arbejde, men det er sjældent, at man får et fyldigt indlæg, der er så kort. Eleverne har tre og en halv time til opgaven. Det forpligter.
2. Facebook-skrivestrategien slår igennem. Det er mit klare indtryk, at eleverne går til opgaven, som de går til en statusopdatering på facebook: De starter med det, de lige har på hjerte, de skriver, - og så trykker de på ”send-knappen” og slutter uden at have læst korrektur, uden at redigere, uden at slette og ændre. Her bør der øves i planlægning af tekst (klassisk disposition og mindmap og en før-skrive-fase er vigtig her!) Det er uden dybde, når der skrives så ureflekteret. Det bliver almindeligheder og køkkenbordssynspunkter, der leveres.
3. Der læses og skrives bogstaveligt. Når den faste vending:  ”jeg vasker mine hænder” bliver til OCD-ramtes livshistorie, så er der brug for at eleverne taler langt mere med andre generationer end den, de selv tilhører. De kan jo tale med deres forældre og deres bedsteforældre, og de bør i højere grad opfordres til at  tage iPhone-hørepropperne ud af ørerne, når de er til familiefester. Tal med andre, der er anderledes end du selv er. Lyt til gamle, unge, andre fag – og se noget klogt fjernsyn frem for noget seriefremstillet zombie-soap.
4. Retstavningen er god. Der er masser af elever, der staver godt og korrekt. De bruger dog ofte ord, der ikke har en klar betydning af, men hellere det end det meget begrænsede ordforråd, der også kommer til udtryk. Igen: Lær nye ord. Sæt fokus på gode, nye, gamle, sære, sjove ord i skolen. Og i hjemmet. Forældre skal tale med deres børn.
5. ”Mine elever må gerne vide, hvad en ledsætning er” – sådan sagde en lærer fra Løkken til mig for år tilbage. Det gælder fortsat. Eleverne må gerne skrive i lange sætningskonstruktioner, men det vil være glædeligt, om der var styr på hovedsætninger og ledsætninger. Lær at sætte kommaer og sæt fokus på sætningsopbygningen.
6. Først og sidst: ”Slid, men vid: Ting ta’r tid” Der er ikke brugt tid nok, der er ingen rettidig omhu hos mange elever. Det er nu, der var tid til at sidde i lang, lang tid og arbejde med en tekst og en opgave, man kunne være optaget af. Så gælder det om at bruge tiden. Og bruge den godt.

Det var en mistrøstig opsang, men jeg synes, den er  på sin plads. Der er nødt til at være en helt ny ”takt – og –tone” i undervisningen i forhold til tilgangen til læring og undervisning. Hvis eleverne møder op med en indstilling: ”Og hvad kan jeg så lære i dag”, så ville selv en halvdagsskole være nok til at de kan få en videregående uddannelse. Men møder de med en indstilling i stil med: ”Hvordan får jeg bedst tiden til at gå ….” så nytter en heldagsskole intet.

Det ville være herligt, om børn fik afløb for en iboende nysgerrighed overfor verden, om deres engagement og lyst til at deltage i et fællesskab fik plads i skolen, og hvis de selv (sammen med forældre og lærere) tog langt mere ansvar for at bruge tiden godt og klogt.

P.S.: Ovenstående gælder naturligvis ikke for de 9. klasses elever, som læseren af denne artikel kender eller er i familie med. De er sikkert gode sprogbrugere med sans for syntaks og sprogrigtighed. Det er alle de andre, jeg skriver om.

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

Statslig beskikket censor i dansk i mange, mange år.