Forside
Seriøst? Nabosprog er drittkull!
Seriøst? Nabosprog er drittkull!
Af Bodil Christensen, lektor ved Læreruddannelsen i Aalborg og Master i børnelitteratur
Underrubrik: ”SKAM” har skabt en interesse for norsk og nabosprog, som ingen formelle undervisningsmaterialer nogensinde ville være i stand til at skabe.
Introen til første episode af tv-serien ”SKAM” lyder: ”En verden hvor drømme kan gå i opfyldelse. Det lyder jo helt fantastisk. Og det er det også. For en lille andel af os. Men for det store flertal, for langt over halvdelen af verdens befolkning er det kapitalistiske system blot en ting: død og lidelse.”
Mens denne voice-over kører, vises billeder fra en beach volleyball-bane med unge, smækre og lækre jenter og gutter - med lyst hår og blå øjne - der spiller bold. Der er festbilleder, fast-food-close-up, druk, politi og koncert med musik.
Serr! SKAM er en drittkull serie, der nu kører på fjerde sæson på norske (tv)medier (de tre første sæsoner har været vist på DR). Man når netop at tænke: Serr? Hvad handler det her om? Så kommer Noora, Jonas, Eva, Vilde, William og Isaac og hele slænget fra Hartvig Nissens Videregående.
Serien ”SKAM” er norsk. Norske problemer, norsk slang, norsk hverdag, norsk skole og russebus-forberedelser, den Norske Opera og BarCode-bygningerne i panoreringerne i bedste Beverly Hills-stil, og så er det samtidig alle de globale (eller vesteuropæiske) ungdomsproblemer, der sættes på dagsordenen. De unge har bøvl med veninderne, med seksualiteten, med skolens krav, med forældrene, med religion, med fester og fritidsjob, de har vors (altså forfester), de hooker med den ene og den anden, de er i kosegrupper, de er venner; men det er sproget i serien, der kan glæde en dansklærer. Her er norsk med slang, her er norsk på sociale medier, norsk som det bruges i hverdagen: mangfoldigt og multimodalt.
MR: Vi forstår hinanden - næsten
Der er mange grunde til, at nabosprog er med i danskfagets formålsparagraf, stk. 3, hvor der står: ”Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.” Begrundelserne herfor er kort sagt:
- Svensk, norsk og dansk er meget ens. Kan du det ene sprog, så kan du også forstå de andre.
- Du kan tale dit modersmål, og du kan samtidig blive forstået i det sprogfællesskab, der udgøres af mere end 20 millioner mennesker.
- Norden er vores nærområde. Det beriger os at vide noget om den verden, der er rundt om os.
Den bedste tilgang til andre sprog får man når man bruger sproget. Man kan bruge sproget gennem at tale, lytte og kommunikere med sproget, men med de nordiske sprog er det netop ”den nemme løsning”, der rækker: Vi kan tale dansk, og kan så bruge energien på at forstå de særlige nuancer, begreber, ord og tonefald, der findes i norsk og svensk. ”SKAM” har skabt en interesse for norsk og nabosprog, som ingen formelle undervisningsmaterialer nogensinde ville være i stand til at skabe.
Når de unge har set ”SKAM”, er der dog fortsat en lang vej til at få vakt interessen for Ibsens dramatik, Bjørnstjerne Bjørnsons nationalromantik og Amalie Skrams rå realisme fra 1900-tallet; men det kan være et afsæt til Erlend Loes ”Doppler” (og andre ”voksenforfattere”). Det kan også motivere til læsning af graphic novels, der også (set fra en dansklærers synsvinkel) har fokus på nabosprog.
MR: Multimodale tekster
Nabosprogsundervisningen har mange multimodale tekster, der kan findes på de respektive platforme (se litteraturlistens link), men man kan også tage et litterært afsæt i de to billedfortællinger ”Hundedagar” af Anja Dahle Øverbye og ”Iggy 4-ever” af Hanna Gustavsson. Begge bøger kan man læse for deres litterære kvaliteter, men man kan gennem læsningen udvide sit ordforråd på norsk og svensk, man kan få en række hverdagsord og et vist slangord-beredskab, og man kan forhåbentlig erkende, at børn og unge i de nordiske lande har meget til fælles.
Den svenske graphic novel ”Iggy 4-ever” af Hanna Gustavsson foregår i en svensk forstad, hvor hovedpersonerne Iggy, Julle, Jasse og deres venner og fjender går i 8. og 9. klasse. For denne gruppe er det (som for alle unge og ældre) vigtigt for det sociale liv, at man har en smartphone. Alt foregår i de virtuelle rum: der spilles spil, udveksles døde-dyr-videoer, sendes sjove prutte-film, tages billeder af hinanden og sig selv og der laves aftaler. Der er i det hele taget en hel verden i det virtuelle rum, der følger og interagerer med den virkelig verden.
Iggys alene-mor har ikke råd til at give Iggy en ny smartphone. Hun får en brugt Nokia, men Iggy må jo sige det: ”Det er en stenåldersmobil, mamma. Inte ens du har en sån.” Ikke engang de voksne har noget så utjekket som en Nokia med trykknapper.
”Du er for fan fjorten år, Ingrid!”, sådan siger moderen til Iggy, da hun har fejlet igen. Det er ikke nemt at være fjorten år. Iggy, som Ingrid kaldes, har ødelagt sin mobiltelefon, da hun forsøgte at tørre den i mikroovnen. Det kunne hverken ovn eller telefon klare. Nu har hun ingen smartphone og som hun siger: ”Jag kan jo inte INTE ha en mobil”.
”Iggy 4-ever” har et interessant replikskifte, hvor Iggy og Julle diskuterer, om det er vigtigt, at Iggy får afleveret svensk stil:
”Har du skrivit den där svenskagrejen än?”
”Jag börjada lite men dog af tristess typ. Hur gammal mästa man vära för at gä i förtidspension?”
”Du fär väl google. Jag tror tyvärr inte du kvalificerer…:”
De unges humor og indforståede samtale bliver fulgt på vej af billedteksten, så man uden videre forstår verbalteksten. Det giver også kendskab til særligt svenske ord som Grattis, Julklapp, Tråkig, Jättemeningsfullt, Det är lugnt, Affären, Gillar, Jäg är ledsen, Att du gillade getost, Rotmos, Trevligt, Tvättade, Underbar, Prater og Forlåt.
Der er også svensk slang som Lyllos dig, Jävla dampig, Asläskig gubbe, Jävla fuckfacen, Sebbe är bög, Ja ja kul for honom, Asjobbiga, Kan jag hänga med? og Den här festen suger ändå. Og så er der det helt inter-nordiske: ”Seriøst!”
Iggy er fjorten år, men hun er på vej. Og udfordringerne kan hun møde (og klare) sammen med Alex, Julle, Jasse og de andre i ”gjengen”. Det er vennerne i fællesskabet, der er sikkerhedsnettet under den personlige udvikling.
MR: Norsk og svensk,
men også nordisk
Anja Dahle Øverbyes ”Hundedagar” foregår i en norsk bygd, før mobiltelefonerne fyldte hverdagen. Teksten er på nynorsk, og det er en glæde at læse de karske nynorske ord i en billedsammenhæng, hvor der er fjelde og 4H-klubber og fjorde, man kan bade i. Tegningerne leverer en kontekst til forståelsen, så sproget ikke bliver en uoverskuelig barriere. Nynorsk er så djærvt med sine mange ”k’er”: Æsj. Eg veit ikkje, kvifor eg er aleine i kvelden, eg må skjerpe meg!”.
I bogen finder man en lang række nynorske ord: Korleis, Aleine, Ikkje, Kveld, Kva, Dykk, Kvifor, Kjekt, Eg, Orsaking, Fjøra, Kvelden, Bygda og Skjerpe. Slangrod er der også en hel del af: Okei, Kult, Klansgreier (altså noget Ku Klux-klan-noget), Kjept, Småjentene, Kjeften, Teit, Erte ho, Kos deg i grava, Vondt, Æsj og Grine.
”Hundedagar” indledes med Henrik Wergelands nationalromantiske digt fra 1840:
”Den prektigkledde sommerfugl
er fløyet fra Guds hånd.
Han ga den gyldne ringer
og røde purpurbånd.”
Det kan også være afsæt til en samtale om ”kulturel ballast” i de nordiske lande. Danske elever er ikke vokset op med Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, Amalie Skram og Wergeland. De er heller ikke nødvendigvis fortrolige med Selma Lagerlöf, Pär Lagerkvist og Carl Mikael Bellmann. Til gengæld kender de jo Thorbjørn Egners ”Folk og røvere i Kardemommeby” og alle Astrid Lindgrens figurer lige fra Pippi og Emil til Brødrene Løvehjerte og Ronja. Det kunne være relevant at udvide kendskabet til de store nordiske forfattere. Wergelands digt kan (forhåbentlig) give anledning til at tale om nationalromantikken i Norge, Sverige og Danmark, hvor Ingemann og H. C. Andersen kan være kendte referencer.
Vi har i Norden et sprogfællesskab, der er helt unikt. Vi forstår hinandens modersmål – næsten. Når unge (og ældre) ser den norske gymnasieungdoms liv på Hartvej Nissens Skole i Oslo, forstår vi sproget og handlingen. Det er norsk, men det er også nordisk, og serien har betydet meget for nabosprogsinteressen i såvel Sverige som Danmark. Den svenske serie ”#Hastag” er det næste gode bud i nabosprogsundervisningen. Her følger man instagram-mobningens følger i en gruppe unge på Vetenskapsgymnaset i Gøteborg.
Litteraturliste:
Brinkmann, Svend og Anders Petersen (red.): Diagnoser, perspektiver, kritik og diskussion, Klim 2015
Christensen, Bodil: ”At læse er at se”, i Billedromaner i brug, Dansklærerforeningen 2007
Dahle Øverbye, Anja: Hundedagar, Jippe Forlaget 2015
Gustavsson, Hanna: Iggy 4-ever, Galaga 2015
Herzog, Annette og Rasmus Brejnhøj og Katrine Clante: Hjertestorm – Stormhjerte, Høst og søn, 2016
Nikolajeva, Maria: Billedbogens Puslespil, Høst og Søn 2004
Nussbaum, Martha: The new religious intolerance, First Harvard University Press Paperback 2013
Panofsky, Erwin: i Bent Fausing og Peter Larsens: Visuel Kommunikation I - II, Medusa 1980
Panofsky, Erwin: Billedkunst og billedtolkning, udvalgte artikler, NNF Arnold Busck 1983 ( Studies in Iconology, Oxford 1939, oversat efter 1962-udgaven)
Seip Tønnesen, Elise (red.): Jakten på fortellinger, Universitetsforlaget 2014
Von Oettingen, Alexander: Dannelse der virker – efterskolens pædagogik, Klim 2011
Links til nabosprogsundervisning:
http://www.slangopedia.se
http://www.vg.no/rampelys/tv/skam/sjekk-danskenes-herlige-skam-ordbok/a/23805940/
http://nordiskesprak.net/dansk/om-nordiske-sprog/#
http://nordeniskolen.org/nn
https://dansklf.dk/ungdomsuddannelse/det_nordiske
Tre graphic novels til tweens: Iggy, Anne, Storm og Viola
Af Bodil Christensen, Master i Børnelitteratur, lektor på Læreruddannelsen i Aalborg
Iggy, Julle, Jasse, Anne, Mariell, Trine, Storm og Viola er svenske, norske og danske børn på vej til at blive mere voksne end børn.
De er skildret i tre fremragende billedfortællinger, og de har mange lighedstræk i deres kamp for en plads i fællesskabet. Tematisk behandler de tre bøger (der kan genrebedømmes som billedfortællinger, tegneserier, graphic novels eller blot: Bøger med billeder og tekst.) de eksistentielle spørgsmål: ”Hvem er jeg? Hvordan bliver jeg til mig? Og hvordan finder jeg min plads i fællesskabet, så jeg fortsat er mig selv?”
Denne artikel præsenterer først begrebet ”ikonotekst”. Herefter er der en omtale af de tre bøger, der sætter fokus på hver enkelt ikonotekst. Til slut vil der være særligt fokus på arbejdet med nabosprog, hvor netop billedfortællingen som genre er særlig anvendelig.
1. Billedfortællingens ikonotekst.
Ikonotekst er et fagligt begreb, der dækker den helhed, der opstår i billedbøger mellem bøgernes tekst og billeder. Tekst forstået som verbaltekst. Skrift og billede er ”teksten”. Det er indlysende, at vi læser såvel billeder som ord. Sådan har det historisk været siden skriften blev opfundet, men (skole)kulturen har i mange år talt om ”tekst” udelukkende som ord. Ligeledes har der været fokus på analyse af verbaltekster i skolen fremfor analyse af billedtekster. I den multimodale billedverden, der møder os alle gennem sociale platforme, digitale nyhedsmedier og i fiktionstekster på skærm, er det vigtigt at kvalificere billedlæsningen.
”Vi pendler mellem det verbale og det visuelle, og hele tiden bliver forståelsen for det, vi læser, bredere og dybere.” siger Maria Nikolajeva.[1] Derfor er der grund til at arbejde med ikonoteksten fremfor ”tekst og billeder” i to separate analyser. Den norske forsker Agnes-Margrethe Bjorvand siger det således: ”Opsummerende kan vi dermed definere ikonotekst som den ”gjensidige påvirkningen mellom ord og billeder som blir realiseret, og som formidler mening til leseren i det øyeblikket vi leser.” [2]
Mens multimodalitetsteorien er mest optaget af produktionen og afsenderne, så er ikonotekstteorien optaget af læserens sammenhængende læsning af tekst og billeder.
Billedbogs-ikonotekst-teorien kan overføres til alle andre multimodale tekster. Det er sammenhængen og sammenspillet, der er det centrale.
Billeder kan vise stedet, personerne og det fysiske udtryk. Man kan sige, at billedteksten er substantiver og adjektiver. Billeder er struktureret på en side, hvor man kan læse fra det gyldne snit og ud, - eller man kan læse ved at følge andre stier. Skriftens typografi er også afgørende for billedet af tekstens indhold.
Verbalteksten styrke er, at den kan vise tiden, den viser om det foregår i datid, i nutid eller i fremtiden, og man kan sige, at verbalteksten refererer til verberne. Verbalteksten læses fra venstre mod højre, fra oven og ned på den klassiske vestlige verdens læsesti.
Semiotikeren Roland Barthes siger, at ordene kan forankre eller uddybe meningen i billederne, eller de kan udvide meningen. Det er denne sammenhæng, ikonotekstteorien er optaget
Vil man kategorisere de enkelte medier, så kan man tale om medier af tre forskellige grader:
Medier af første grad: (medier inden for den biologiske og sociale ramme) det kan være tale, stemme, hånd, blyant, papir, musikinstrumenter. Det er således konkrete medier, der har en høj grad af affordans.
Medier af anden grad: (tekniske og organisatoriske løsninger, der gør det muligt at gemme og videresende udtryk) bøger, blade, film, fotografier, radio, tv, der gør det muligt at kommunikere uafhængigt af tid og rum.
Medier af tredje grad: (digitale medier, digitale platforme, der samler mange former for medier): multimodale tekster[3], der kan indbefatte interaktion med mediet.
De tre medietyper har ikke afløst hinanden. De indgår i et fælles miljø. Det materielle udtryk er det, der møder vores sanser. Derfor er det et vigtigt element.
De tre bøger: ”Hundedagar”, ”Iggy 4-ever” og ” Hjertestorm- Stormhjerte” er alle tre et medie af anden grad, men de skriver sig ind i en kontekst, hvor alle tre mediegrader er i spil. Anne tegner i ”Hundedagar”, og der er masser af digitale mediereferencer i ”Hjertestorm- Stormhjerte” og i ”Iggy 4- ever”.
3. Præsentation og analyse af d tre billedfortællinger: ”Iggy 4-ever”, ”Hundedagar”, ”Stormhjerte – Hjertestorm”
3.1 Hanna Gustavsson: ”Iggy 4-ever”, Galago 2015
”Du er for fan fjorten år, Ingrid!”, sådan siger moderen til Iggy, da hun har fejlet igen. Det er ikke nemt at være fjorten år. Iggy, som Ingrid kaldes, har ødelagt sin mobiltelefon, da hun forsøgte at tørre den i mikroovnen. Det kunne hverken ovn eller telefon klare. Nu har hun ingen smartphone og som hun siger: ”Jag kan jo inte INTE ha en mobil”. Den svenske graphic novel ”Igge 4-ever” af Hanna Gustavsson foregår i en svensk forstad, hvor hovedpersonerne Iggy, Julle, Jasse og deres venner og fjender går i 8. og 9. klasse. For denne gruppe er det (som for alle unge og ældre) vigtigt for det sociale liv, at man har en smartphone. Alt foregår i de virtuelle rum: der spilles spil, udveksles døde-dyr-videoer, sendes sjove prut-film, tages billeder af hinanden og sig selv, der laves aftaler, der er i det hele taget en hel verden i det virtuelle rum, der følger og interagerer med den virkelig verden.
Iggys alene-mor har ikke råd til at give Iggy en ny smartphone. Hun får en brugt Nokia, men Iggy må jo sige det: ”Det er en stenåldersmobil, mamma. Inte ens du har en sån.” Ikke engang de voksne har noget så u-tjekket som en Nokia med trykknapper.
Læseren i øjenhøjde-målgruppen er 12-15 år, og vil læse historien om en Iggy, der er særdeles genkendelig. En pige, der ikke har de store udfordringer på overfladen, men hvor alle relationer er en fortsat kamp om popularitet, om at være inde i indercirklen, og hvor det altid gælder om at være med.
Læseren i voksenhøjde vil glæde sig over en humor, der skinner igennem især i billedteksten, hvor Jasses mor ligger på sofaen med sin iMac. Hun arbejder hjemme. Helt sikkert med noget kreativt. På hylden står bogen ”Danish Chairs” og der er en plakat med ”le Courbusier”. Og Jasses far forsøger at komme i kontakt med de unge, da Julle og Iggy er hjemme hos Jasse: ”Iggy? Är det ett sånt där könsneutralt namn?” spørger han og fortsætter: ”Har ni hängt med i någonting i hen-debatten då.”
Her viser replikskiftet, at forældre og unge er vældig langt fra hinanden. ”Eh. Jeg vet inte…” siger Iggy. De forstår ikke, hvad forældrene taler om, og Jasse undskylder det kreative rod i hjemmet.
Det er en helt almindelig svensk hverdag, vi følger. Og husker man sin barndom på vej mod teenagealderen som ren hygge med leg og latter, så bliver man i ”Iggy 4-ever” mindet om, hvad der ligger under overfladen. Bogen handler også om kærlighed. Men til hvem? Og hvad er forskellen på veninder og kærester?
Iggy og Julle er veninder. Iggys mor er eneforsørger. Der er pengemangel og et stort ønske hos Iggy om at være med i kliken, og der er problemer med drengene. Helt som ventet. Og så viser det sig også, at livet i høj grad leves på de sociale medier. Der bygges på noget ”råttgrejer”, der skal lægges op på bloggen, der tjekkes videoer med eksploderende frøer, der fotograferes behårede baller hos andre gæster i cafeteriaet, - og har man ingen mobil, så må man skaffe pengene til en. Det kan man gøre ved at gå med aviser (det holder en enkelt dag), man kan sælge brugte pigetrusser (man skal bare bruge noget chokoladepulver, og så …) på nettet, eller man kan sælge moderens 50-års fødselsdagsgave fra kollegerne. Alt foregår over nettet.
Heldigvis er den virkelige verden også nærværende med Valborgaften, udflugter til en øde fabriksbygning, og det er kys og kanelgifler i sengen hjemme hos Alex.
Her mellem dyner og kanelgifler mødes Iggy og Alex i et kys. Også selvom det pointeres fra Iggy: ”Alltså, jag är inte KÄR i dig eller nåt.”
Bogens store styrke er dens evne til at vise, hvordan Iggy hele tiden forsøger at navigere i verden, så der er plads til hende – og de andre. Når Iggy og Julle vælger at sætte sig mellem 9.klasserne, så er det et bidrag til den selvtillid, som Iggy udfordres på. ”Men vi känner ju inte dem” siger Iggy. ”Nå, men sitter du hellre med dom där fuckfacen?” spørger Julle. Og så er det besluttet.
Iggy og Julle og Jasse forsøger at finde sig selv i flokken. ”YOLO” skriver Julle. ”You only live once” – som man jo ved J Og bagefter siger hun det klart: ”Skaffa ett eget liv eller nåt. Seriöst, du beter dig, som om vi var ihop.”
Og så vælger Iggy, uden at følges med veninderne, at gå med Alex (ham med brillerne, der også bliver mobbet). De går hjem, kysser og spiser kager, og selv om de markerer tydeligt at ””Alttsä, jag är inte kär i dig eller nåt,” så følges de hjem i legen med en indkøbsvogn, og Alex sidder bag på Iggys cykel.
Det er begreber som selvtillid, selvværd og selvagtelse, der er i spil. ”Mamma kommer bli så sjukt arg. Jag fick den av henne i juleklapp.” – siger Iggy om telefonen, der netop er havnet i den vandfyldte håndvask ”Men snälla Ingrid, tänk lite!” siger moderen, der dog også tilbyder en erstatningsmobil. Iggy er jo klar over, at hele hendes sociale liv er væk: ”Jag kan ju inte INTE ha en mobil”. ”Du ör for fan fjorton år, Ingrid. Du fär faktiskt börja ta lite ansvar. Det funker inte all vara såhär värdlös med grejer.”
Forældrene har en rolle at spille. De er der som den kontekst, man kan spille værdierne op mod. Lærerne, forældrene og andre voksne er faste værdier, men de er i deres egen verden, og de unge beskytter også forældrene mod den hårde skolehverdag. Da Iggy er blevet overfaldet af en ældre dreng siger hun til veninden Julle: ”Säg inte til din mamma vad som hända i dag. Dä kommer hon bara berätta för min mamma.” Og det vil gøre moderen ked af det.
Der er to verdener, der ikke helt mødes i samtale, men de forsøger. De taler blot to forskellige sprog.
Iggy er fjorten år, men hun er på vej. Og udfordringerne kan hun møde (og klare) sammen med Alex, Julle, Jasse og de andre i ”gjengen”. Det er vennerne i fællesskabet, der er sikkerhedsnettet under den personlige udvikling.
3.2 Anja Dahle Øverbye: ”Hundedagar”, Jippi 2015
De står helt stille og roligt i et klasselokale. De otte elever har ansigtet vendt mod læseren, og man ser Anne i midten. Hun har et en sweater på, den er stribet med rund krave, og alle de andre elever har ligeledes ensfarvede trøjer med rund krave. Det er øjnene, der skal ses.
Den fælles taleboble rummer første strofe af Henrik Wergelands nationalromantiske digt fra 1840:
”Den prektigkledde sommerfugl
er fløyet fra Guds hånd.
Han ga den gyldne ringer
og røde purpurbånd.”
Så zoomes der ind på Anne og veninden Mariell, Anne har briller på, men bag brillerne knibes øjnene sammen, og munden er en tynd streg. Anne har det ikke godt: ”Mariell. Eg held på å besvime. Eg må sette meg ned, men tør ikkje gjere det aleine. Kan du og sette deg ned?”. Og så ser man Mariell i sidste tegnefelt, hvor hun vender sig halvt rundt og siger det ganske kort: ”Nei”.
Anne besvimer ikke, og elevkoret fortsætter med afslutningen af Wergelands digt:
” Og alle verdens mennesker og
alle konge bud ei gjøre kan en
sommerfugl. Det kan alene Gud.”
Dette er den første af de mange episoder fra et barneliv på grænsen til et teenageliv, der bliver tegnet og fortalt i ”Hundedagar”, en graphic novel af den norske forfatter Anja Dahle Øverbye.
Andre episoder fortæller om naboens selvmord, om 4H-lejren,
om den voksne badebukseklædte mand, der kører Anne og veninden Mariell hjem, om venindernes kamp om førerpositionen, om mobningen af Trine, om frimærkesamlingen og hvordan drengene kommenterer på ikke-tilstedeværende bryster.
Genren er mere tegneserie, end det er graphic novel, men det er en tekst, der med Bodil Kampps definition kan betegnes som en senmoderne ungdomsroman. Persontegningen viser kompleksiteten hos alle, der er afgørende problemstillinger, der behandles,
og det gøres i et formsprog, der er eksperimenterende i forhold til målgruppen. Samtidig er det en hjertegribende fortælling, når den læses af såvel børn som voksne. De unge læsere i tween-alderen kan læse,
hvordan netop de tilsyneladende små ting i hverdagen (ny rygsæk, en aftale med veninden, en tur til fjorden for at bade) kan være en slagmark for kampen om veninder, om pladsen i hierarkiet og om at positionere sig i forhold til det ”at
blive voksen”. De voksne læsere kan få et indblik i et hverdagsliv, der på overfladen er fredeligt og stille, men hvor konflikterne ligger på lur lige bag døren til pigeværelset.
Den voksne læser vil læse, at børn har mange udfordringer. Veninder, der bagtaler, et møde med døden, den nære verdens onde og gode sider. Men det, der ser ud til at være en lykkelig barndom, kan være en ond hverdag, som når de siger til Trine: ” Det er dei med kræft som mistar hår” – og bagefter råber ”Kreft, kreft” Du døyer sikkert snart.”
Bogen viser, at man vokser, når man ”vælger sig selv” og vælger sine egne veje fremfor at følge strømmen og veninderne hver eneste gang.
Annes selvtillid og selvværd vokser, da hun ”siger fra” overfor venindegruppen. Det er konflikten mellem at ”køre barnekarrussel” og dermed fortsat hinke, lege og være barn, og så at være voksen, få menstruation, bryster og ikke længere lege. Her har Anne fulgt med flokken i flere episoder, men her siger hun fra og beder dem ”drite i at jeg har kørt karrusel”.
Turene med 4H ud på den gamle gård, arbejdet med at gøre rent i busskuret (?) og frimærkeinteressen er med til at sikre, at der er noget, der giver Anne selvtillid. Hun er god til noget.
Anne får hjælp fra de voksne i sit projekt ”fra tween til teenager”. Her ser Annes mor verden fra voksenperspektivet og forsøger at give datteren en rettesnor. Det samme gør Trines mor, da Mariell og Anne mobber Trine hjerteløst. ”Det der var ikkje fint sagt. Klart ein kan bruke den som skulesekk”, siger Trines mor til Anne, da hun har nedgjort Trines nye rygsæk.
Annes mor griber ind, da Mariell og Karianne klandrer Anne for at have stjålet en porcelænskanin, og hun (faderen ser vi aldrig?) sørger for at rede trådene ud. Sikke nogen veninder, tænker man som voksenlæser. Dem kunne man ikke ønske sig.
Det er således en bog, der rammer bredt med historien om opvæksten i en lille norsk bygd, hvor der i det ydre ikke var noget at frygte. Det er de interpersonelle relationer, der er skræmmende farlige. ”Hundedagar” fortæller om eksistentielle kriser hos børn, uanset om de bor i en fjern bygd, eller om de i storbyens lejlighedskomplekser har smartphones og aldrig har hørt om 4H-klubben.
Alle tegninger er i grå toner med en tynd blyantskontur. Det er tyst på overfladen, således som Annes liv er tyst og trivielt - på overfladen.
3.2: Annette Herzog, Katrine Clante, Rasmus Brejnhøj: ”Hjertestorm – Stormhjerte”
Det bedste råd Storms far giver den unge wannabe-teenager Storm i bogen ”Hjertestorm-Stormhjerte” kan man læse i dette replikskifte, der finder sted under lapning af Storms cykel:
”Prøv at være modig. Det allermodigste er at turde være sig selv og være ligeglad med, hvad
andre tænker. – Og når du kommer så langt, så husk at bruge kondom.”
”Far!!!”
Storm er en ung gut på 12-13 år, der er vildt forelsket i Viola. Han har det ikke nemt, han føler sig mest som en idiot, der gør det forkerte på de forkerte tidspunkter. Det vil han gerne ændre. Faderen (og de andre voksne) er i denne graphic novel ganske glimrende til at formidle fornuftige svar på forelskelsens og kærlighedens store udfordringer for Viola og Storm, de to unge klassekammerater, som ”Hjertestorm-Stormhjerte” har som hovedpersoner.
Storm spørger også faderen:
”Hvordan får man fx en pige til at falde for én?”
”Ved at være sød og tale med hende.”
”Men det gør jeg jo. Jeg er sød, jeg læser bøger, og jeg spiller musik. Det er som om de kun vil have idioterne.”
”Det ændrer sig. Først vil de have de coole og seje, men til sidst er det os, der vinder.”
Herligt replikskifte. Og Violas mormor giver lige så gode svar:
”Mormor. Storm har kysset en anden pige. En af de smukke, som kan score alle drengene. Sådan en bliver jeg aldrig.”
Og mormoren svarer: ”Hvad vil du også med ALLE drengene?”
”Hjertestorm – Stormhjerte” er en ”dobbelt-bog”, hvor Viola og Storms historier læses fra hver sin side. Så mødes de på midten i et smukt cykelsammenstød på side 65. Inden dette møde har de haft hver deres vej mod mødet.
Viola henter viden om kærligheden og den vilkår og veje mange forskellige steder. Hun finder det hos Tolstoj, Piet Hein og korintherbrevet af Paulus. Hun finder også gode citater hos Herman Bang, Henry Miller og Tove Ditlevsen. Der er ”opslag” i klassikere som Medea, Æneiden, Romeo og Julie, Anne Karenina, Den unge Werthers lidelser og Twilight. Der er et scorespil med i bogen, der er en gennemgang af dyrs parring, en undervisningsseance, hvor seksualundervisning er på skemaet og der er en definition på de processer, der sker i kroppen, når man forelsker sig.
Storm henter sin viden fra filosoffer som Sofokles, Platon, Aristoteles, Ovid, Aquinas, Spinoza, Rousseau, Schlegel, Schopenhauer, Freud og endelig John Lennon. Storm søger også at finde frem til den rette måde at handle på ved at tegne et flowchart, hvor vejen mod Violas hjerte er målet. Uanset hans bestræbelser, så ender dette flow med: ”jeg er en idiot”. Dernæst skriver han en sangtekst, om kærlighed og ærlighed. Det går bedre. Han smugkigger også i ”Girly”, et pigeblad på biblioteket, han ser nogle sider med definitioner på alt fra ”tungeslasker” til ”kønsmoden”, alder for første samleje og anden nyttig viden, og så ser han lidt porno på nettet.
Sådan fører Violas og Storms historier frem mod det centrale: At de selv er hovedpersonerne i deres eget liv, og de må selv turde tage de valg, det kræver. Det gør de. Endelig. En aften cykler de hjem sammen med resten af klassen, det sidste stykke er de blot to, der følges, og de aftaler at mødes næste dag klokken 15.00. Det sker så på side 65, hvor de begge cykler den anden i møde.
Det er en interessant bog, der har mange genrer, mange fortælleformer og mange modaliteter. Det er en bog til piger og drenge – og voksne. Man bliver klogere af at læse med.
Aristoteles er nævnt i bogen, og hans vidensformer kan bruges i en karakteristik af ”Hjertestorm-Stormhjerte”s store styrke.
Episteme, Techne og Phronesis kaldes de tre vidensformer hos den gamle græker, og så har han endvidere Sophia som den form for visdom, man eventuelt kunne tillægge Violas mormor. Det er de tre førstnævnte vidensformer, der er interessante i forhold til denne bogs dannelsespotentiale.
Episteme, den logiske, klassiske viden får Storm og Viola fra mange sider. Fra filosofferne, fra de litterære klassikere, fra definitioner på testosteron og tungeslaskere og de får viden fra korintherbrevet og fra nyere litteratur. Der et to siders opslagsværk, hvor man kan få fakta om orgasme, størrelsen på en penis og procenttal for forelskelser og samlejer. Ligeledes kan man mene, at Storm får viden fra Girly-bladet, der netop fortæller om pigers syn på ”alt”.
Techne, det håndværksprægede og det redskabsbetonede, får Storm og Viola ligeledes fra mange sider. Lærerens seksualundervisning er et redskab til de unge, scorespillet giver ligeledes gode råd, Girly-opslaget og flowchart-siden er alt sammen forelskelsesredskaber i lighed med Viola og venindernes interview af en række bekendte, hvor de spørger ind til, hvad der betyder noget i kærlighedsforhold. Her får man spændvidden i det, der sætter forelskelsen i gang. En af de interviewede siger: ”Langt hår. Hvis der er andre udfordringer, finder jeg en løsning.” eller ”Jeg troede kun jeg kunne lide slanke fyre indtil jeg mødte Mathias.” eller ”Hun er både blød og sej. Klog og naiv. Fornuftig og ikke til at styre. Hele pakken på én gang. Det tiltrak mig fra første øjeblik.” Sådan blive det markeret, at det ikke kun er udseendet, det kommer an på. Det kan være andet og mere.
Phronesis, den kontekstbaserede evne til at vælge de rette løsninger i den aktuelle situation på baggrund af viden og håndværk, det er fiktionens styrke. Den fiktive fortælling om Storm og Viola viser en forelskelse, der ender lykkeligt. De har begge to en lang vej, hvor de kunne have valgt alle mulige forkerte løsninger eller hvor de kunne have fravalgt hinanden, men på baggrund af den viden, de har tilegnet sig, og på baggrund af de erfaringer, andre har delagtiggjort dem i, så cykler de mod hinanden på side 65.
Storms sangtekst til ”Masken” lyder sådan her: Jeg går med en maske, kun mit ansigt ler. Inden i mig er der mørke, ingen farver mer. Nederen, nederen, nederen.”
Det er først da de begge to vælger ”at være modige” at det lykkes.
Som Storms far siger det så klogt under cykellapningen: ”Prøv at være modig. Det allermodigste er at turde være sig selv og være ligeglad med, hvad andre tænker.” Og så kan Tolstosj citat ”Det er ikke de smukke vi elsker, men dem vi elsker er smukke” få plads på flere (digitale) opslagstavler.
”Man bliver vel klogere, eller….?” sådan hedder kapitlet i Violas bog, hvor mormoren får plads. Viola og Storm bliver klogere. De bliver mere livsduelige, netop fordi de handler, og de handler reflekteret og på baggrund af gode råd, viden og erfaringer fra andre.
Storm og Viola prøver at være modige.
4. Nabosprog i ”Iggy 4-ever”, ”Hundedagar”, ”Hjertestorm - Stormhjerte”
Vi har i Norden et sprogfællesskab, der er helt unikt. Vi forstår hinandens modersmål – næsten. Når de unge (og ældre) ser den norske gymnasieungdoms liv på Hartvej Nissens Skole i Oslo, så forstår vi sproget og handlingen. Det er norsk, men det er også nordisk, og serien har betydet meget for nabosprogsinteressen i såvel Sverige som Danmark. Nu kan vi vente på det svenske og danske modspil hertil.
Nabosprogsundervisningen har mange multimodale tekster, der kan findes på de respektive platform (se litteraturlistens link), men man kan også tage et litterært afsæt i billedfortællingerne her. Deres kvalitet er, at de kan læses uden at sproget ”skygger” for det litterære indhold.
Det er en del af danskfaget, at der undervises i nabosprog. Det fremgår af Dansk Fælles Mål, hvor der i stk. 3 står: ”Eleverne skal i faget dansk have adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab”, og det fremgår implicit af Folkeskolens formålsparagraf § 1, hvor der står: ”Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.”
Man kan læse tekster med det formål, at man vil have kendskab til sproget. De tre billedfortællinger her bør man læse for deres litterære kvaliteter. Man kan udvide sit ordforråd på norsk og svensk, man kan få en række hverdagsord og et vist slangordberedskab, og man kan forhåbentlig erkende, at børn og unge i de nordiske lande har meget til fælles.
Her er nogle eksempler på ordkendskab i norsk og svensk, der kan være relevant at inddrage.
4.1 ”Iggy 4-ever” har et interessant replikskifte, hvor Iggy og Julle diskuterer, om det er vigtigt, at Iggy får afleveret svensk stil:
”Har du skrivit den där svenskagrejen än?”
”Jag börjada lite men dog af tristess typ. Hur gammal mästa man vära för at gä i förtidspension?”
”Du fär väl google. Jag tror tyvärr inte du kvalificerer…:”
De unges humor og indforståede samtale bliver fulgt på vej af billedteksten, så man uden videre forstår verbalteksten. Det giver også kendskab til særligt svenske ord som Grattis, Julklapp, Tråkig, Jättemeningsfullt , Det är lugnt, Affären, Gillar, Jäg är ledsen, Att du gillade getost, Rotmos,, Trevligt, Tvättade, Underbar, Prater og Forlåt.
Der er også svensk slang som Lyllos dig, Jävla dampig, Asläskig gubbe, Jävla fuckfacen, Sebbe är bög, Ja ja kul for honom, Asjobbiga, Kan jag hänga med? og Den här festen suger ändå. Og så er der det helt inter-nordiske: ”Seriøst!”
4.2 ”Hundedagar” foregår i en norsk bygd, før mobiltelefonerne fyldte hverdagen. Teksten er på nynorsk, og det er en glæde at læse de karske nynorske ord i en billedsammenhæng, hvor der er fjelde og 4H-klubber og fjorde, man kan bade i. Tegningerne leverer en kontekst til forståelsen, så sproget ikke er en uoverskuelig barriere. Nynorsk er så djærvt med sine mange ”k’er”: Æsj. Eg veit ikkje, kvifor eg er aleine i kvelden, eg må skjerpe meg!”.
I bogen finder man en lang række nynorske ord: Korleis, Aleine, Ikkje, Kveld, Kva, Dykk, Kvifor, Kjekt, Eg, Orsaking, Fjøra, Kvelden, Bygda og Skjerpe. Slangrod er der også en hel del af: Okei, Kult, Klansgreier (altså noget Ku Klux-klan-noget), Kjept, Småjentene, Kjeften, Teit, Erte ho, Kos deg i grava, Vondt, Æsj og Grine.
”Hundedagar” indledes med Henrik Wergelands nationalromantiske digt fra 1840:
”Den prektigkledde sommerfugl
er fløyet fra Guds hånd.
Han ga den gyldne ringer
og røde purpurbånd.”
Det kan også være afsæt til en samtale om ”kulturel ballast” i de nordiske lande. Danske elever er ikke vokset op med Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, Amalie Skram og Wergeland. De er heller ikke nødvendigvis fortrolige med Selma Lagerlöf, Pär Lagerkvist og Carl Mikael Bellmann. De kender jo Thorbjørn Egners ”Folk og røvere i Kardemommeby” og alle Astrid Lindgrens figurer lige fra Pippi og Emil til Brødrene Løvehjerte og Ronja. Det kunne være relevant at udvide kendskabet til de store nordiske forfattere.
Wergelands digt kan give (forhåbentlig) anledning til at tale om nationalromantikken i Norge, i Sverige og i Danmark, hvor Ingemann og H. C. Andersen kan være kendte referencer.
5. Man bliver vel klogere, eller….?
Læsning af (kompleks) skønlitteratur kan bidrage til at læserens empati og forståelse for andre kvalificeres, og læsningen af skønlitteratur kan kvalificere de svære samtaler mellem børn og voksne om vanskelige spørgsmål og konflikter (forelskelse, mobning, jalousi), således som de udspiller sig for barnet selv eller for andre i barnets verden. ”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde”, sådan har Nina Christensen, Center for Børnelitteratur kort forklaret, hvorfor man (også) har glæde af at læse bøger. De tre billedfortællinger ”Hundedagar”, ”Iggy 4-ever” og ”Hjertestorm-Stormhjerte” giver alle læseren et indblik i tween-generationens hverdag med de mange konflikter og problemer, der kan fylde i denne alder, men de gør også læseren klogere – på sprog, på litteratur og de bidrager til almendannelsen.
I bøgerne gives et nuanceret blik på de problemer, hovedpersonenerne slås med.
”Læser man bare 10-15 minutter god skønlitteratur øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker”, siger psykologen David Comer Kidd fra The New School for Social Research i New York.” Nemlig.
Under læsningen bliver man klogere på forelskelser, seksualundervisning, jalousi, venindekliker og mobning, men man får også en forståelse for, at mennesker er forskellige, at man skal lytte til hinanden for at få indsigt i andres liv, og man erfarer, at et liv, der på overfladen ser tjekket ud, kan være fyldt med problemer af alle slags.
Filosoffen Martha Nussbaum giver det et større perspektiv: ”Selvfølgelig er det vigtigt, at unge mennesker har et arbejde og føler medbestemmelse på den førte politik. Men hvis du aldrig er blevet trænet i at forestille dig, hvordan dine medborgere har det, og kan finde ud af at argumentere med respekt, vil demokratiet i sidste ende fejle”.
P.S: Og et godt pragmatisk og usentimentalt råd til alle piger og drenge fra Storms far, der her fortæller Storm, hvordan virkeligheden er, når det gælder piger (og drenge): ”Hvis du vil have et godt råd, så lad være med at gå efter de smukkeste. Det giver prestige, men de får så mange tilbud, så de hurtigt dropper dig.”
Tak for stipendiet
Tak til Fondet for dansk – norsk samarbejde, der har givet rammerne for denne artikel. Lysebu er det helt rigtige sted at læse norske, svenske og danske bøger.
Litteraturliste:
Brinkmann, Svend og Anders Petersen (red.): Diagnoser, perspektiver, kritik og diskussion, Klim 2015
Christensen, Bodil: ”At læse er at se”, i Billedromaner i brug, Dansklærerforeningen 2007
Dahle Øverbye, Anja: Hundedagar, Jippe Forlaget 2015
Gustavsson, Hanna: Iggy 4-ever, Galaga 2015
Herzog, Annette og Rasmus Brejnhøj og Katrine Clante: Hjertestorm – Stormhjerte, Høst og søn, 2016
Nikolajeva, Maria: Billedbogens Puslespil, Høst og Søn 2004
Nussbaum, Martha: The new religious intolerance, First Harvard University Press Paperback 2013
Panofsky, Erwin: i Bent Fausing og Peter Larsens: Visuel Kommunikation I - II, Medusa 1980
Panofsky, Erwin: Billedkunst og billedtolkning, udvalgte artikler, NNF Arnold Busck 1983 ( Studies in Iconology, Oxford 1939, oversat efter 1962-udgaven)
Seip Tønnesen, Elise (red.): Jakten på fortellinger, Universitetsforlaget 2014
Von Oettingen, Alexander: Dannelse der virker – efterskolens pædagogik, Klim 2011
Links til nabosprogsundervisning:
http://www.slangopedia.se
http://www.vg.no/rampelys/tv/skam/sjekk-danskenes-herlige-skam-ordbok/a/23805940/
http://nordiskesprak.net/dansk/om-nordiske-sprog/#
http://nordeniskolen.org/nn
https://dansklf.dk/ungdomsuddannelse/det_nordiske
Bodil Christensen
Møllegårdsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
www.bodilchristensen.dk
[1] Nikolajeva 2000, p. 13
[2] Bjorvand 2012, p. 71
[3] Her refereret fra Bjorvand 2012