Forside
Gode bøger til julens korte dage
I sin nyeste bog ”Berge” skriver Jan Kjærstad: ”Jeg bliver aldrig træt af at læse, jeg ved det gør mig til en bedre (eventuelt mindre dårlig) dommer, og er der noget skønlitteraturen har lært mig, så er det at der ikke findes nogen sandhed. Eller Sandhed.”
Man kan lære noget af at læse bøger, men der er, skriver professor Rita Felski (der er tilknyttet Syddansk Universitet i et spændende forskningsprojekt om glæden ved litteratur i medicinstudiet og andre studier), mindst fire grunde til at læse litteratur: for at genkende os selv, for nydelsens skyld, for at lære noget om verden og for at blive chokeret eller rystet.
De fire grunde strukturerer forslagene til gode bøger, man kan give i gave, ønske sig til jul eller låne helt gratis på biblioteket.
1.For at genkende os selv. Det er en helt anden tid, men når Jesper Wung Sungs oldeforældre mødes i København, så er det en kærlighedshistorie over kulturgrænser og sociale skel. I ”En anden gren” skriver han: ”En fugl synger ikke, fordi den har et svar. Den synger, fordi den har en sang.” Vi genkender også os selv i Vigdis Hjorth, der med ”Arv og miljø” blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. Her læser man om søskendes arvestridigheder, men også om meget andet: ”Alt hænger sammen med alt. Ingen sætning er uskyldig for den, der går med ører på stilke for at forstå.”
2. For nydelsens skyld. Her er ”Om foråret”, ”Om sommeren”, ”Om efteråret”, og ”Om vinteren” af Karl Ove Knausgaard gode titler. Her skriver han i korte essays om alt, der møder ham i hverdagen og i verden. Jan Kjærstads Utøyatragedien-uden-at-det-er-Utøya-tragedien-roman: ”Berge” er en af de bøger, man ønsker aldrig slutter. Det gør den. Ak. Så kan man herefter læse dansk og Ida Jessen to værker: ”En ny tid” og ”Doktor Bagges anagrammer”. Så smukt og så fornøjeligt med sproglig spændvidde.
3. For at lære noget om verden. Maria Helleberg skriver i ”Stormene” om ”Kærlighed og magt i reformationens Danmark”. Man hensættes til Kingos floromvundne barokengle-beskrivelser, hvor der er fløjl, kåber og zobelskind i rigelige mængder. Det er Voergaard, Asdal, Sæby og Aalborg, der er det geografiske udgangspunkt: ”Brevet kom fra Aalborg, overbragt af en træt, ung rytter, der ikke vidste noget om årsagen. Skjult i lange pyntede sætninger, lå den besked, at hun skulle åbne huset for biskoppen, der kom på inspektion.” Det gjorde biskop Stygge Krumpen så. I mange år. ”Om Pesten” af Hanne–Vibeke Holst giver et indblik i det fremtidige mafia-inficerede medicin-marked. Et indblik, man håber, aldrig bliver virkeligt. Tom Buk-Swientys ”Tommy og Tanne” er en biografi, der vender blikket bagud. Også dengang var der unge, der var i tvivl og søgte efter meningen med livet: ”Tommy var modløs. Efter så mange drømme om at deltage i krigen virkede hans fremtidsudsigter grå og ligegyldige. Hvad skulle han stille op med sit liv?”
4. For at blive overrasket. Hans Otto Jørgensens ”Revolutionær” er vildt mærkelig. Det bliver ikke en bestseller. Den er underlig, fragmenteret og - ja, mærkelig. Men der er klip fra den spredte, sære og sammensatte bog, der lyser op: ”Det er afgørende, om kornet er modent, og vi kan komme i gang med at høste. At få det alt sammen tilrettelagt, alt arbejde på gården, ude og inde, den daglige rutine, og hvad der hører årstiden til, at der er en rækkefølge, så vi ved, hvad vi skal, og hvornår vi er færdige og kan komme videre med det næste.”
5. Og så de andre, der ikke kan puttes i kasser: Herbjørg Wassmo har skrevet en fortsættelse til ”Dinas Bog”,” Lykkens Søn” og ”Karnas Arv” med titlen: ”Den der ser”. Det er en fremragende bog. Den kan læses uafhængig af de tre første, men har man ikke læst hele ”serien”, så må man glæde sig over de mange sider, der venter. De fryser, de fisker, de ligger i spændetrøje, og der er musik, kærlighed og mord. Ken Follets bog ”Den evige ild” fortæller om reformationen og kampen herom i England. Jan Guillou har skrevet ”1968”, der er en fortsættelse af serien om ”Det store århundrede”. Endelig er der Bent Hallers ”Abelone på Bangsbo”, der også giver et fint billede af Herman Bang og Bangsbo og Abelone.
Der er altid en grund til at læse bøger. Litteratur kan også give større forståelse for et fagligt felt, hvad enten det er medicin, jura eller psykiatri. Som dommeren i ”Berge” tilstår om sin egen studietid: ”Jeg har altid læst meget skønlitteratur. Hvis jeg skal være helt ærlig, så læste jeg lige så meget skønlitteratur som jura, da jeg studerede. Jeg har altid forfægtet det synspunkt, at alle studier, jura inkluderet, burde have et obligatorisk pensum med mindst tyve af verdenslitteraturens værker, og i hvert fald med Bleak House (Dickens-klassiker) på listen.”
God december. Man kan også læse bøger, bare fordi man kan lide at læse.
Jeg skal holde et "underholdende og almendannende" foredrag for ... en godgørende forening af gode læsere.
De vil gerne have en litteraturliste over de bøger, jeg nu synes, de bør læse:-)
Du får den også. Det er et litterært apotek mod mistrøstighed over tidens dårskab og dagens gråvejr.
Med hilsen
BodilChr
Litteraturliste over gode voksenbøger – forår 2017:
Jan Kjærstad har skrevet mange gode bøger, (og har helt sikkert læst endnu flere gode). Han har en fem-punkts-liste over, hvilke kriterier en god bog kan vurderes efter. Det giver god mening, da vi læser bøger af mange og forskellige grunde, - til tider er det spænding, mørke og mord, der er brug for, andre gange eftertanke og empati, eller det kan være et indblik i et andet menneskes liv og tanker, der driver læsningen frem.
Jan Kjærstad skriver i Dagens Nyheter i januar 2016 om de fem kriterier, der kan ligge bag betegnelsen ”en god bog”. Det er Tankekraft, Besynderlighed, Originalitet, Efterglød og Svaghed.
1. Tankekraft. Hvilke bøger sætter tanker og spørgsmål i gang i så høj grad, at man ser (en lille smule) anderledes på verden bagefter.
Merete Pryds Helles bog: ”Folkets skønhed”, Lindhardt og Ringhof, 2016
Vibeke Grønfeldts ”Endnu ikke”, Samleren 2016
Roy Jacobsen: ”Hvidt hav”, Rosinante 2016 (efterfølgeren til ”De usynlige”
Jessen, Ida: ”En ny tid” Gyldendal 2015, og ”Doktor Bagges anagrammer”, Gyldendal 2017
2. Besynderlighed eller ”weirdness”. Mærkelige bøger er noget helt særligt.
Jonathan Safran Foer: ”Her er jeg”,
Jan Kjærstads: ”Slægteres gang”
Iben Modrup: ”Godhavn” Gyldendal 2014, ”Karensminde”, Gyldendal 2016
3. Nyskabelser og originalitet..
Herzog, Annette og Katrine Clante og Rasmus Brejnhøj: ”Hjertestorm – Stormhjerte”
Kenneth Bøgh Andersens bind 1- 6 af Djævlekrigen (2005 – 2016),
Gabel, Lars og Morten Dürr: ”Vand til blod”, Carlsen 2016
4. Efterglød. Der er bøger, der bliver ved med at ligge (mentalt eller virkeligt) på sofabordet. Astrid Lindgrens ”Krigsdagbøger 1939 – 45”. ´¨ Gyldendal 2016
Carsten Jensen: ”Den første sten”, Gyldendal 2015
Lee, Harper: ”Dræb ikke en sangfugl”, Lindhardt og Ringhof, 1960
5. Svaghed. Ikke alle bøger behøver være ”gode” hele vejen igennem.
Jan Guillous Ӯgte amerikanske cowboybukser
Kristin Hannahs ”Nattergalen
Thomas Korsgaard: ”Hvis der skulle komme et menneske forbi”, Lindhardt og Ringhof 2017
Holst, Hanne Vibeke: ”Knud, den Store”, Gyldendal 2013
Nygaard, Mads: ”Frø”, Peoples Press 2015
Og tre billedbøger:
Madam Karrebæk og Skt. Nielsen: ”Da Gud var dreng”, Høst og søn, 2015
Ida Jessen og Anastaiya Orlova: ”Nogen må våge i mørket”, Høst og søn, 2011
Helle Laursen: ”Min morfar”, ABC forlaget 2017-04-02
Og en ungdomsbog:
John Boyne: ”Drengen på toppen af bjerget”, Høst og søn, 2015
Astrid Lindgrens definition var måske alligevel en mest rammende: ”Den skal være god. Jeg kan forsikre om, at jeg har grublet over det længe, og jeg kan ikke finde noget andet svar: Den skal være god.”
Og der for må også Jens Andersen biografi om Astrid Lindgren med: ”Denne dag, et liv”, Gyldendal 2014
Bodil Christensen
Møllevangsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
Russel Cornwell Hoban (amerikansk – engelsk børnebogsforfatter – ham med ”Godnat Amalie – grævlingen”) har udtryk det sådan (i min oversættelse):
“Hver ny generation af børn skal nødvendigvis hav det at vide: Der findes en verden, her gør man sådan og sådan, og sådan lever man.
Måske er vores store og bestandige frygt, at en generation af børn vil sige: Dette kan ikke være verden, det er ikke noget, det er ikke en måde at leve på.”