Find vej
GPS og iPhones har de sidste mange år sørget for, at det næsten er umuligt at ”blive væk” i Danmark – eller Europa. Man kan altid finde den blå prik på skærmen, og så
ved man, hvor man er i verden. Trods teknologiens styrke her, så har man fortsat mulighed for at miste enhver orientering, hvis man giver i kast og løb med orienteringsløbernes kort over eksempelvis Tornby Klitplantage.
“Find
vej” hedder et projekt, der ifølge orienteringsløberne i Vendsyssel "er en forenklet udgave af orientering, en skattejagt, der bringer dig rundt til skovens, parkens eller naturområdets seværdigheder.” Her i foråret
inviterer orienteringsløberne til find-vej-løb, hvor man på tæt hold kan opleve naturen i eksempelvis plantagerne i Bagterp, Skallerup, Lilleheden og Tornby.
Selv med en baggrund i årlige nytårsvandreture i klitplantagen,
utallige cykelture på Nordsøruten og med vinterlige langrendsture på snedækkede skovveje, så er det en udfordring at få et kort fra orienteringsklubben, hvor der er masse af højdekurver, grønne og brune områder,
stiplede linjer i varierende tykkelse og hvor der er indtegnet elleve poster, man gerne skulle kunne finde frem til.
Hvad er ”en lille lavning”, hvad er en punkthøj? Er grøften udtørret, og hvorfor er der så mange
grantræer i skoven? Den slags finder man ud af undervejs.
Der er et fantastisk net af ”poster”, hvor man (helt manuelt) kan klippe et hulsystem i sit kort som bevis for, at man rent faktisk har fundet post 6 (nr. 49, nordligste udløber).
Man vælger selv en lang, kort, svær, let, mellemsvær rute, og så er konkurrencen gruppebaseret: Kan vi finde vej? Og hvorfor valgte vi den svære løsning her? og hvordan kunne man overse stien ind til Horsedammen?
Der
er masser af grund til spændende diskussioner undervejs, og endvidere er der på mange af posterne placeret en QR—kode (man kan altså fortsat have glæde af en smartphone), så man kan høre Torben Stæhr (klitplantør
i Tornby siden 1979) fortælle om lokaliteterne.
Hvorfor hedder det Granatvejen? Det gør det, fordi nogle skovarbejdere under krigen (altså Anden Verdenskrig) ved en tysk fejlskydning fik sendt granater over sig, mens de fældede
træer i skoven. Og mange af vejene er opkaldt efter skovarbejdere som Kaj Andersen, Grethe, eller Erik Nielsen. Og Russerbakkevej gemmer på historien om det russiske krigsskib ”Perwoy”, fra 1758, der strandede ud for Tornby. Halvtreds
mand døde, og på den tid var det (ifølge Pastor Friis fra Horne) almindeligt at begrave søfolk i klitterne, når de drev i land.
Sådan kan man blive klogere på området, mens man overvejer: Hvor finder
vi den korteste vej til næste post?
Selvfølgelig kan man gå en tur i skoven uden at besvære sig selv med kort, kompas og klip på posterne, men det er en oplevelse at se områder af klitplantagen, som man ellers
aldrig kommer ud i. I fugleflugtslinje er der 250 meter fra post 3 (lille lavningJ) til post 4 (sti-knæk), men det førte vores orienteringsløbsgruppe (der er meget amatør-agtig) langs mange små stier, tværs gennem ”uvejsomt
terræn” og gennem en hel del spændende diskussioner om målestoksforhold før vi fandt posten. Desuden er der – for de konkurrenceprægede – en stor motivation i at ”løse opgaven” og finde frem.
Som overalt i foreningslivet er det også i Orienteringsklubben Vendelboerne (og i alle andre orienteringsklubber) en lang række frivillige, der har tegnet kort, lagt ruter, forberedt dagen og taget det store arbejde med at sætte mange
hundrede ”post-pæle” ud i naturen.
Det kan man kun glæde sig over. Det er helt gratis at downloade ”løb” fra www.ok-vendelboerne-dk, hvor der er alle varianter af
sværhedsgrad.
Og bliver man så alligevel helt væk og uden nogen orientering, så er den store fordel ved klitplantagerne, at man altid kan tage retning af hav og strand, og herfra kan man tage pejling af Hirtshals Fyr.
Tak
til orienteringsklubberne der giver os andre mulighed for både at finde vej – men også at miste orienteringen på betryggende vis.
BodilChr
Læreruddannelsen, Aalborg
Møllegårdsvej
1 Horne
9850 Hirtshals
boc@ucn.dk