Kære alle
Tak for de, der har bidraget til mine overvejelser over årets danskudfordringer.
Det blev så et klart forsvar for gamle
bøger.
Det hindrer mig dog ikke i konstant at anbefale nye bøger, - dem skal man også have med.
Stundom når jeg har vandret …
”Eleverne skal læse noget ældre litteratur, og med ældre menes litteratur, der er fra før år 2000!!”, sådan lyder en del af ambitionen for Lars, der er dansklærer i overbygningen,
når han bliver spurgt, hvad der er årets store mål i danskfaget. (Der er dog også (udover den ældre litteratur) meget, man skal nå i løbet af et år, når der skal forberedes til den afsluttende prøve
efter 9. eller 10. klasse, så bare rolig: Eleverne begraves ikke i Blichers hedesand, Pontoppidans hytter og Åkjærs hyrdeliv).
Et argument for den ældre litteraturs plads på lektiehylden kunne være, at der står
i Ministeriets Fælles Mål for dansk, at man som elev skal kende til forfattere fra ”fortiden”, men Helle, der er dansklærer i 10. klasse giver sin begrundelse i en mere nuanceret form. Hun siger: ”Desuden er udfordringen
for mine elever at indse, at verden faktisk også eksisterede, før de blev født, og der er en verden udenfor deres næsetip, hvor der er problemer, de er nødt til at tage stilling til og reflektere over. At være borger
i et demokratisk samfund som vores giver rettigheder, men det forpligter også.”
Helle siger videre: ”For mine elever i 10. kl. er udfordringen at skulle læse svære tekster af en vis længde og være nødt
til at læse teksterne flere gange. Desuden er det en stor udfordring for mange at hæve sig fra det refererende niveau til det analytiske niveau. Det er faktisk ikke alle, det lykkes for.”
Det er forholdsvis nemt at ”krydse af”
på de mange trinmål i Fælles Mål – kataloget, så man som lærer med god samvittighed kan sige, at alt er (forsøgt) gennemgået i undervisningen. Om eleverne har lært noget, er straks vanskeligere at
vide. Når eleverne har læst en novelle af Andersen Nexø om forhutlede arbejdere, der bor i tuberkuløse hytter med rotter (bogstavelig talt) på loftet, så er den store udfordring ikke, at få eleverne til at læse
og fortolke teksten, men det er at give eleverne en vis fornemmelse for, at der har været en tid, hvor man ikke havde sanitære installationer, ingen digitale hjælpemidler, og ingen elektricitet men i stedet havde man fattighuse, fordrukne
daglejere og forfrosne børn. Det er – for de fleste elever- en verden, der ikke synes mulig.
Blichers hosekræmmer, der stundom vanker ud i den store alhede og forlader menneskevåninger og ser mod kimingens rand for at skimte
et hus med en hedebonde (og gerne med en vakker Cecil bag strikkepindene), er fortællingen om Esben og Cecils umulige kærlighed, om tvangsægteskaber, forældres magt og sociale rammer, der ikke kan brydes. Det kan give masser af gode
diskussioner i de flerkulturelle klasser i 2013. Hanne Kvist har nyskrevet den ulykkelige hosekræmmers historie i ”Ørkenland”, og på samme vis er Henrik Pontoppidans novelle ”En stor dag” at læse i en Bent Haller-nyfortolkning
med titlen ”Skyld”. Og H.C: Andersens ”Snedronningen” har Cecilie Eken givet nyt sprog i ”For evigt din”.
Når nutidens gode børne – og ungdomsforfattere giver sig i kast med fortolkninger af klassikerne,
så giver det en god indgangsvinkel til de almenmenneskelige problemer, der netop har gjort de nævnt værker til ”klassikere”. Det betyder ikke, at man skal undlade at læse originalerne, thi her finder man et sprog, der er
helt fantastisk (man bør ikke kunne komme gennem tilværelsen uden at kende ord som: skikkelig, bitterligen, daler, skilling, ragekniv, vadmel, våning, bortdunste, alkove og armod), men man kan (forhåbentlig) trække nogle klarere
linjer til fortiden fra nutiden, når man læser såvel Hanne Kvist, Cecilie Eken, Bent Haller som Blicher, Pontoppidan og Andersen.
Måske får eleverne en forståelse af, at verden også fandtes før de selv
blev født! Så kan et vigtigt almenmenneskeligt trinmål krydses af.
P.S: Og glæden ved klassisk litteratur betyder på ingen måde, at eleverne kun skal læse ”gamle bøger”. De skal også
læse forfattere som Kim Fupz Andersen, Kenneth Bøgh Andersen, Josefine Ottesen, Lene Kaaberbøl, Ina Bruhn , Mette Finderup og Anders Johansen. I det hele taget skal de jo gerne læse mange bøger J