Fremragende bøger til fridage og andre fredelige dage
Året 2013 har givet mange gode bøger, her er de bedste fra min (og bibliotekets) nyeste boghylde:
Først de tre norske forfattere:
Per Petterson: ”Mørkt. Klokken var halv fem om morgenen” Sådan lyder det på første side i Per Pettersons bog: ”Jeg nægter”. Så ved vi, at noget vil ske. Der må være en god grund
til at køre fra Hauketo mod Lian station så tidligt på morgenen. Det er der også. Jim og Tommy har mødt hinanden igen efter 35 år, hvor de er gået fra barndommens venskab og ud i verden. Skal man gøre sig
fortjent til et venskab, spørger fortælleren og Jim. Per Petterson er forfatteren, der har et sprog så fjeldfast som få. Han skriver som en brændehugger: fast og vedholdende og han kommer altid ind til kernen i stoffet.
Roy
Jacobsen: Den er ikke kommet på dansk endnu, bogen ”De usynlige”. Man kan glæde sig til, at den bliver oversat, men det er også fremragende at læse den norske udgave om nordlandsfamilien på den næsten-øde-ø,
hvor man sejler til alt (skole, købmand, kirke) i en færing (en robåd med stor stabilitet). Det er fortællingen om Norges nationalkarakter. Alle (næsten) nordmænd nedstammer fra kystfiskere og fjeldbønder, der har
været helt afhængige af vejr og vind og naturens luner. Fiskeren ser fra sin stensatte bolig ud mod verden: "Horisonten er antagelig det viktigste her ute, den vibrerende synsnerven i en drøm, selv om de knapt legger merke til den og heller
ikke gjor noe forsøk på å gjøre før landet blir så rikt at den er i ferd med å forsvinne."
Kan man ikke vente på den danske udgivelse, så læs Roy Jacobsens: ”Sejrherrerne” fra
1992. Den er formidabel, frysende og frostklar.
Og så er der Erlend Loe: ”Fvonk”, hvor Jens Stoltenberg er gået under jorden og bor hos en af Erlend Loes meget ustabile og meget traumatiserede hovedpersoner. Det er det nye Norge
efter Utøya, hvor sandheden og menneskets selvrespekt bliver omdrejningspunktet for en typisk Loesk vanvittig og vanedannende samfundskritik.
Islandske Hallgrimur Helgason skriver, så man kan se Njal og hans svende fra de islandske sagaer
svinge sværdene. Kort, præcist og med samfundskritisk blink i øjnene og med muntre sidebemærkninger står alt for hug. Der er ikke skrevet bedre bøger i 2013 end ”Kvinden ved 1000 grader”. Ingen går ram
forbi, når Herra gør status: "Næsten alle danske nationaldigteres værker handler om køb og salg af en eller anden art, vareudveksling, spekulationer, transaktioner, forretningsdiskvalifikationer, fonde og femører. Jeg
kan ikke komme i tanker på nogen islandsk saga, hvor der pruttes om prisen ..."
De næste tre bud er børne - ungdomsromaner:
Conrad Fields: ”Minusmand”. Fields lyder ikke som en forfatter fra Vordingborg, men det er
han. Han skriver om Ali og Tobias og socialgruppe fem og om skæbnens tunge lod, der rammer såvel Ali som Tobias.
Glenn RIngtved og Sanne Munk Jensen deler forfatterværdigheden i ”Dig og mig før daggry”, der foregår
i Nordkraftsaalborg ved Limfjorden, hvor de to hovedpersoner ender et kort ungdomsliv sammenlænkede i et spring ud fra broen.
Trine Bundsgaards ”Mig og Tude-Tine” er (som undertitlen lyder) historier fra dengang alting var brunt. Det
er ikke litteratur med særlig sproglig fornyelse, men for de (nogle af os er jo fra den tid), der husker halvfjerdsernes brune hessian er dette en herlig oplæsningsbog for 8-10 årige. Måske keder børnene sig, men oplæseren
vil nyde et gensyn med kassettebånd, hønsestrik og Seeback (altså Tommy!)
De helt små skal læse Hanne Kvist: ”To af alting” om skilsmissen og den manglende glæde ved at få to af alting.
Årets
fagbog er et fembindsværk, der også rækker ind i 2014. De første to bind er kommet: ”Da læreren holdt skole” og ”Da skolen tog form” er kommet med Ning de Coninck-Smidth som redaktør og med forskellige
forfattere. Folkeskolen fylder 200 år i 2014, det fejres med disse pragtfulde pragtbind, hvor skolebørnene er omdrejningspunkt.
Det var ti gode bøger til vinteraftner og dage. De kan snildt konkurrere med skærmens seriesumpende
sofasøvn.
Bodil Christensen
boc@ucn.dk