Alting har sin tid
Mindst halvdelen af os kan gøre flere ting på en gang. På en og samme tid kan man snildt fylde opvaskemaskinen, tale i telefon og scanne rengøringsstandarden i hjemmet. Nogen kan lytte til forelæsninger
og strikke indviklede mønstrede trøjer imens. Nogen kan se fjernsyn, mens de flakker rundt på facebook eller fodrer angry birds. Der er masser af gode eksempler på kvinder (og nogle mænd), der kan multitaske uden tøven.
Det er dog kun, når det er rutineopgaver, der ikke kræver koncentreret arbejde i samme hjerneområde, at det fungerer.
Anders Colding-Jørgensen, der er internetpsykolog, har forsket i hjernes muligheder for at koncentrere sig
om to (væsentlige og beslægtede) ting på en gang , og hans konklusion er klar: Man får intet ud af det, når man forsøger at lytte og lære noget i undervisningen samtidig med at man opdaterer sin facebookprofil eller
tjekker stillingen for AaB og de andre superligahold.
Allerede ved dagens avislæsning kan man gøre forsøget: Læs artiklen om den økonomiske krise i Danmark, krisen i fiskeriet, sygehusvæsenets besparelser eller
folkeskolereformens betydning for børnenes uddannelse samtidig med at du lytter til radioavisen, der netop omtaler et væsentligt emne om placeringen af havvindmøller ud for Sæby. Kan man lytte og læse og forstå begge dele
på en gang? Nej, - lyder det klare svar fra forskere (og fra min egen lokale undersøgelsesgruppe). Man kan ikke multitaske, hvis det betyder, at man skal koncentrere sig om to væsentlige ting på en gang.
Anders Colding-Jørgensen
slår fast, at forskningen viser at:
- Det tager længere tid at løse to opgaver, hvis man gør det samtidig fremfor at tage en opgave ad gangen.
- Ting, man lærer, mens man foretager sig noget andet imens, har
man sværere ved at anvende og huske bagefter, netop fordi man ikke får den nye viden forarbejdet ordentligt, hvis man samtidig gør noget andet.
- Facebook er særlig problematisk, fordi der er så mange påvirkninger
i form at lyd, lys, spil, sociale kommentarer og videoklip.
- Hvis man multitasker på computeren, mens man løser opgaver, så bliver det simpelthen dårligere, end hvis man koncentrerer sig. Det gælder også, hvis man
har udsyn til andres skærme, der flakker mellem youtube og facebook.
Skoler (og uddannelsesinstitutioner) har de seneste ti år fokuseret meget på it i undervisningen, og brugen af digitale hjælpemidler har i høj
grad gjort megen undervisning mere varieret, mere fleksibel og givet elever og studerende adgang til et stort lager af viden. Der er ingen grund til at fjerne iPads og bærbare computere fra undervisningen, men der er god grund til at håndhæve
nogle helt klare regler for, hvordan koncentrationen skal og kan skærpes.
Undervisere og lærere skal turde sætte rammerne for, hvorvidt ”skærmene skal klappes ned” for at den mentale koncentration ikke får for
mange muligheder for at blive ledt på afveje. ”Det gælder om at reducere kompleksiteten”, som sociologen Luhmann har sagt om det ”fragmenterede, hyperkomplekse og zappende samfund”. Også i undervisningslokalet, forelæsningssalen
og i klasserummet må man (til tider) reducere den kompleksitet, de digitale medier repræsenterer.
En ting ad gangen, ville min bedstemor have sagt. Det siger forskningen i digital læring også.
P.S. Overskriften er et citat
fra Prædikeren kap.3.1. Han var heller ikke på facebook eller twitter, da han skrev sin bog.
BodilChr
Læreruddannelsen, Aalborg
Møllegårdsvej 1 Horne
9850
Hirtshals
boc@ucn.dk