Optagelsessamtaler og karaktersnit til studievalg
”Det var rart at skulle overveje, hvorfor man vil være lærer. Fint med de opdelte samtaler, samtalen gjorde mig motiveret på
uddannelsen.” ”Det var godt at komme ind og få mulighed for at tale for sig selv. Fint indhold, det virkede relevant i forhold til uddannelsen og de evner, man skal besidde for at være en god lærer.” og ”Jeg
synes, samtalerne var gode og målrettede og følte mig godt bedømt på de værdier, der tæller for en lærer.”
Sådan lyder kommentarerne det fra nogle af de ansøgere til læreruddannelsen,
der har været til optagelsessamtale for at komme ind på lærerstudiet. Adgangskravet har de seneste år været et gymnasialt snit på mindst 7.0, men man har haft mulighed for at blive godkendt gennem en optagelsessamtale, hvis
man ikke opfyldte dette krav.
Mange politikere og uddannelsernes ledere og praktikere er fortalere for, at man ikke ensidigt kan optages på en uddannelse gennem et højt karaktersnit. Den fortsatte argumentation lyder kort på, at man
ikke nødvendigvis måles på relevante kvalifikationer, hvis man kun bruger karakterniveauet. Mange uddannelser (og erhverv) kræver gode sociale kompetencer, og det er ikke ønskværdigt, at alle pladser på medicin,
- jordemoder og psykologistudiet er optaget af 12-tals-piger. De er dygtige til at studere, ingen tvivl om det, men variation og mangfoldighed er altid en styrke i de fleste erhverv.
Derfor ønsker mange politikere og uddannelsesledere, at karaktersnittet
suppleres af optagelsessamtaler. Her har læreruddannelsen (og Syddansk Universitet og en række kreative uddannelser) gode erfaringer, der kan arbejdes videre med.
På læreruddannelsen afholdes flere runder med optagelsessamtaler,
hvor de (mulige) kommende studerende deltager i to samtaler med hver sit fokus. Dels er der et pædagogisk fokus, hvor man skal argumentere for mulige handlestrategier i forhold til en case fra skolens verden. Det kan eksempelvis være et spørgsmål
om, hvad vil man gøre, når Sofie Amalie bliver udelukket fra pigefællesskabet, fordi hun ikke kan finde ud af opgaverne i engelsk. Eller hvordan skal man forholde sig til sprogbrugen hos meget grænsesøgende elever i overbygningen?
Eller hvad man stiller op med Mads, der helst vil lege med Lego fremfor at lære bogstaver. Og dels er det en samtale, der med udgangspunkt i læsningen af en faglig artikel, skal afdække hvorvidt ansøgeren er studieegnet og på
et fagligt niveau, der kan gøre det muligt at gennemføre uddannelsen.
Samtalerne giver et billede af ansøgere, der har mange relevante erfaringer med sig. Det er spejderledere, fodboldtrænere og unge, der har været frivillige
i mange forskellige sammenhænge. Det er også en del unge, hvis gymnasietid har været præget af manglende motivation, ”sociale hændelser” (som det kaldes, når forældre skal skilles, bliver syge eller
når livet bliver svært på andre måder) eller blot en gruppe unge, der har været ramt af ”slacker-attituden” med for mange fester og for lidt faglig fordybelse. Nu har de besluttet sig for at ”tage sig sammen”.
Derfor er optagelsessamtalerne er utrolig godt supplement til karaktergennemsnittet fra den gymnasiale uddannelse.
Der venter en ny optagelsessamtale-runde her i august, hvor vi (heldigvis) har en række ansøgere, der af en eller anden grund
først har søgt uddannelsen i efteroptag. Nogle blev afvist af deres førsteprioritet, nogle havde planer, der blev ændret, nogle har først besluttet sig nu og andre har helt andre grunde. Uddannelsesvalget er blevet vanskeligere
med den øgede kompleksitet (mere end 800 uddannelser kan man vælge mellem), og derfor kan optagelsessamtalerne også fungere som en prøve på, hvorvidt det er den rigtige uddannelse, der søges. (Uddannelsesvalg var
nemmere i ”gamle dage”, da der stod en grøn erhvervskartotekskasse inde på skolens depot. I denne kasse var alle mulige forståelige uddannelser, som man kunne søge. De var listet i alfabetisk orden, og de havde konkrete
danske navne. Sådan er det ikke mere.)
Derfor kan det hermed anbefales, at andre uddannelser trækker på Læreruddannelsens erfaringer og supplerer karaktersnittet med en optagelsessamtale. Det kan mindske frafaldet i løbet
af uddannelsen. Hvilket altid vil være en fordel for såvel samfundsøkonomien som den enkelte studerendes selvværd. Folkeskolen har brug for gode lærere, derfor er det vigtigt, at det er de helt rigtige ansøgere, der optages
på uddannelsen: studerende med faglige, sociale og personlige kompetencer der kan matche de mange udfordringer, lærerprofessionen rummer.
P.S: Ikke overraskende hænger min tiltro til optagelsessamtalerne som et supplement til karaktersnit
sammen med mit eget “slackersnit” fra gymnasiet i 1976. Det berettigede ikke til en læreruddannelse i 2015. Heldigvis går og gik det alligevel J
Bodil Christensen
Læreruddannelsen, Aalborg
Møllegårdsvej
1 Horne
9850 Hirtshals
boc@ucn.dk
www.bodilchristensen.dk