Grundtvig og glæden ved at høre nyt fra ”gamle elever”
”Hej Bodil, jeg har været langt undervejs med at finde frem til hvad mit kald i livet er, og det fandt jeg ud af for et år siden,
så nu vil jeg gå all-in med hensyn til at blive fotograf. Her kommer lidt billeder fra de sidste par dage i Tønder, hvor jeg bor.” Sådan stod der i en facebookbesked, der blev sendt sammen med en række fantastiske natur
– og kulturbilleder fra Tønder og omegn. Det var Stefan, elev på det første efterskolehold på ”min” efterskole i Vittrup, der skrev. Det er mere end tyve år siden, Stefan gik på efterskole i 9. klasse,
men for nogle tager det (som han selv skriver) længere tid end for andre at beslutte sig for, hvilken uddannelse og hvilken karriere, der skal følges.
Stefan har fulgt mange omveje, før han nu ved, hvad han vil. Hvad der motiverer
unge (og ældre) til uddannelsesvalg, og hvad der motiverer unge til at ”gå i skole” er fokuspunktet i en et stort forskningsprojekt ”Unges lyst til læring” fra Center for Ungdomsforskning. På baggrund af mange
interview, spørgeskemaer og feltstudier kommer der en række konklusioner på ”hvad der motiverer unge i forhold til uddannelse og undervisning”. Ikke overraskende gælder det, at motivation er en særdeles kompleks størrelse.
Man motiveres af en glæde ved at blive klogere, af at få gode karakterer (præstationsmotivation), at mestre et stof, gode relationer eller ved at have indflydelse på indhold og form. Det bekymrende er, at forskningen tydeligt viser,
at ”præstationsmotivationen”, altså motivationen der bygger på kampen for at få gode karakterer, har en tendens til at overskygge alle andre motivationsformer. Det er bekymrende, for arbejder man udelukkende på grund
af den belønning, der ligger i karakterskalaen, så får man for det første aldrig fotografer som Stefan, og for det andet får man en generation, der ikke er drevet af engagement og glæden ved at være god til et stof
og et fag, man er optaget af; men udelukkende drevet af andres påskønnelse.
Forskningsprojektet viser, at skal man undgå den faldgrube, der er gymnasiediskursens sorte side, så skal der skabes en klasserumskultur, hvor lærings
– og fællesskabet står centralt, men hvor der samtidig er plads til gode relationer og glæden ved at være en del af et fællesskab.
Unge værdsætter i uddannelsesregi i højere grad fagligt fællesskab
sammen med kammerater og lærere fremfor gode relationer uden fagligt indhold.
Mads, der som elev bliver interviewet i forskningsprojektet, siger: ”Det er meget motiverende for mig. At have følelsen af, du er ved en svær opgave,
men fatter pointen og kan løse opgaven korrekt. Så føler man, at man virkelig kan noget. Det skal også være noget læring, som du føler, du får et udbytte af, altså en nyttig viden.” Det er dækkende
for mange elever. Det skal være meningsfuld læring.
Motivationsforskningen siger intet om vigtigheden af, at eleverne arbejder målstyret mod smalle eller brede kompetencemål. Den siger derimod at elever bliver motiveret at alt
muligt forskelligt, at det er individuelt, hvad der motiverer, at fællesskabet og relationerne spiller en rolle, men alle påpeger, at det faglige indhold er uundværlig som motivationsfaktor.
Forskningsresultaterne kan således
bruges i skole – og uddannelsesregi til nok engang at får markeret og tydeliggjort, at Grundtvig havde helt ret, da han i 1834 skrev: ”Og han har aldrig levet, som klog på det er blevet, han først ej havde
kær.”
Forskningsresultaterne kan også bruges til nok engang at diskutere, hvor mange test og prøver, der giver den rette balance mellem præstationsmotivationen og videns- og mestringsmotivationen. Fremtidens arbejdstagere
skal ikke blot være opgaveløsere, de skal også i høj grad kunne motivere sig selv i et kreativt og problemløsende arbejdsliv.
Hvorvidt Stefan tilbage i 1993/94 fik gode karakterer i dansk og matematik, ja – det
husker jeg trods alt ikke. Men på efterskolens medielinje markerede han sig med arbejdsglæde og godt humør. Derfor lyder slutbemærkningen i Stefans besked også: ”Jeg har haft mega-travlt for tiden med fotografering, jeg
sidder lige nu og redigerer til langt ud på natten. Jeg er allerede blevet booket til tre jobs i den kommende tid.”
P.S.: Alle efterskolelærere vil nikke genkendende til glæden ved at høre nyt fra ”gamle elever”.
Det er altid en fornøjelse.
P.S.S.: Vil man læse mere om ”Unges motivation i udskolingen”, så er der en længere (og klogere) version i bogen med samme navn. Forfatterne er Mette Pless og Noemi Katznelson.
Bodil Christensen