Flygtende havenisser og litteraturlæsning
"Jeg elsker at læse, fordi det er et andet liv, som man kan opleve igen og igen. Der er mange mennesker, der siger at man kun har et liv, men hvis man læser
bøger, kan man have tusinde forskellige liv, hvor man får fantastiske oplevelser, som man aldrig ville have oplevet, hvis man kun havde et liv." Sådan skriver Amalie på 14 år i en mail til forfatteren Josefine Ottesen. Josefine
Ottesen har givet masser af børn mulighed for at se mange andre liv. ”Drageherren” (en serie letlæsningsbøger til nye læsere har givet masser af børn troen på læsningens værdi), ”Krigerserien”,
”Golak-serien” og nu for nylig ”Havenisserne” er andre værker af Josefine Ottesen, der både fortæller en god historie i en fjern fortid eller viser det mulige fremtidsscenarier. Man kan læse om de mulige konsekvenser
af genmanipulering i Golak-serien, - helt uden at man selv skal drives uden for bymuren for at leve blandt golakkerne, og man får muligheden for at se livet som flygtning (eller i det mindste som en flygtende havenisse), når man læser
kalenderbogen om Knort og Kærne og flugten fra Det Store Æbletræ. Man kan i fantasien gennemleve flygtninges liv, - helt uden selv nødvendigvis at være en del heraf. Fiktionen giver en indsigt i helt andre liv, som Amalie skriver.
Amalie er helt på linje med filosoffen K.E. Løgstrup, der (i en julebog fra 1948) om fiktionens styrke skrev således: ”Saadan taler vi jo ogsaa om at forsøge paa at sætte os i den Andens Sted, se Tingene med hans eller
hendes Øjne, ud fra deres Situation – men det kan jo ikke ske uden ved Fantasiens Hjælp; den skal til for at forstaa det andet Menneske.”
Også de nulevende (og nutænkende) filosoffer er på (for mange vedkommende)
på linje med Løgstrup og Amalie: ”Noget af det fineste og mest fundamentale ved at være menneske, er evnen til at sætte sig i et andet menneskes sted og hjælpe den pågældende, hvis han/ hun har brug for det.
Men konkurrencestatens logik er, at vi i stedet skal se på vores medmennesker som konkurrenter.”. Sådan udtaler sociologen og samfundsforskeren Rasmus Willig sig i Nordjyske Stifttidende i januar 2015. Man må kunne sætte sig i
andre mennesker sted. Det er en evne, der i høj grad er brug for i en verden med mange globale kulturelle og økonomiske udfordringer.
I sin takketale for modtagelsen af Nordisk Råds Litteraturpris tilbage i 2001 sagde den norske
forfatter Jan Kjærstad: ”Jeg ønsker at politikerne skal læse flere skønlitterære bøger. Jeg ønsker, at de som sidder her, skal blive læsere, - eventuelt læse endnu mere end de allerede gør,
- for eksempel de bøger, der blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i år. Hvorfor? Fordi der er i god skønlitteratur findes en indsigt, om individet og kollektivet, som man ikke finder noget andet sted.”
Det kan
synes at være en vanskelig opgave at få politikere til at læse mere skønlitteratur, men et argument kunne være den nyeste hjerneforskning ”Theory of Mind”, hvor David Corner Kidd fra The New School for Social Research
i New York i sin forskning har fundet frem til at: ”Læser man bare 10-15 minutter god skønlitteratur øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og
bedre fungerende mennesker”
Og heldigvis er der så rigeligt med gode bøger at tage fat på i bestræbelserne på at blive et bedre menneske med et videre udsyn og en større indsigt i såvel den globale verden
som dens lokale medborgere.
Josefine Ottesens ”Havenisserne” er til indskolingens børnelæsere, ”I skyggezonen” og ”Exit Sugartown” af Martin Petersen til de større børn på mellemtrinnet
og ”Overlevernes by” af Lise Bidstrup til overbygningens læsere. Og til de voksne læsere (der med glæde også kunne læse Lise Bidstrups dystopiske trilogi) kan ”Jeg hedder ikke Miriam” af Majgull Axelsson
give et indblik i flygtninges liv før og nu med et svensk perspektiv. Og til foråret kommer Jan Kjærstads nyeste bog på dansk. ”Slegters gang” hedder den norske udgave, og den foregår i den fremtid, hvor den norske
olie er datid og hvor oliemilliarderne er forsvundet i en pipeline af forbrug.
Litteraturlæsning tager tid. Litteraturlæsning giver ikke et måleligt ”outcome”, der kan testes her og nu. Litteraturlæsning er et bidrag
til den langsomme dannelse, der giver indsigt, empati og indlevelse. Og inspiration. Men det tager tid.
Havenisseforfatteren Josefine Ottesen plæderer for denne langsommelighed: ”Mange familier er gode til at fodre børnene med speltboller
om morgenen og køre dem til Suzuki-violin om eftermiddagen, men når familien har spist til aften, sætter børn og voksne sig med hver sin skærm. Jeg vil have de langsomme medier og den langsomme dannelse tilbage”
P.S.:
Hvis en enkelt læser gerne vil have endnu flere gode bøger til den langsomme dannelse, så send en mail. Jeg giver hellere end gerne gode titler til gode dage med langsomme bøger.
P.S. Og ja, der findes også (mange) ikke-læsere,
der har udblik og udsyn.
Bodil Christensen
Møllegårdsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
www.bodilchristensen.dk
boc@ucn.dk