PåskeCup og pædagogisk praksis
”Jeg spurgte ikke, hvad du ville spille, jeg sagde, at du skulle have pladsen som højre fløj!” ”Ingen er forpligtet ud over sine evner, men enhver må
forvalte sit talent med omhu!” og ”Nej, du er ikke på førsteholdet, de andre er bedre end dig – endnu!”.
Den slags bemærkninger lød mange gange (i korte og til tider mere bramfrie versioner) til dette
års håndbold-påske-cup på Mors, hvor 216 håndboldhold i U-10, U -12 og U-14 deltog. I lighed med mange andre steder i landet blev påsken brugt på opvarmning, kampe, ”de-briefing”, madpakker, hygge og kortspil,
kagespisning og flere håndboldkampe med de nederlag og sejre, det nu fører med sig.
Undervisere og forskere i pædagogik kunne have megen glæde af at tilbringe en dag i Roslevhallerne, Midtmors Sportscenter eller i Arenaen i
Nykøbing. Her får man masser af pædagogik i praksis. Måske vil nogle af mine underviserkolleger finde det en anelse bekymrende, at mine pædagogiske grundholdninger har sit afsæt i en idrætshal med harpiks og håndbolde,
men min erfaring har vist, at her kan man lære alt, man har brug for, når man som lærer (eller arbejdsgiver, kollega og leder) skal samarbejde med andre og være leder for mange. Der er fire doktriner, der netop udtrykkes med de indledende
citater:
Doktrin 1: ”Jeg spurgte ikke, hvad du ville. Jeg sagde, hvad du skulle!” På et håndboldhold (eller i en klasse, et hold, et team) er der mange gange opgaver, der skal løses, hvor den, der har overblik og
viden og erfaring, er den bedste til at fordele arbejdet. Der er ingen grund til at gøre alt til et diskussionsspørgsmål, når træneren (eller lederen) alligevel ved bedst. Senere kan man altid evaluere og diskutere og samtale
om andre mulige løsninger havde været bedre, men det er tåbeligt at lade en nybegynder få pladsen som center eller venstre back. Tydelighed. Det er et kodeord her.
Doktrin 2: ”Ingen er forpligtet ud over sine evner, men
man må forvalte sit talent med omhu!” På et hold (og i ethvert andet arbejdsfællesskab) må man byde ind med sine evner og sin kompetence. Anføreren og playmakeren forventer man langt mere af i forhold til taktisk overblik
og ansvarlighed, end man forventer fra den, der har pladsen yderst på udskiftningsbænken. Nogle spillere er gode playmakere, nogle tager de vanvittige og uventede afslutninger fra spids vinkel i fløjen (og det er godt, når de lykkes),
mens andre er ”rugbrødsspillere”, der brillerer med godt humør i tredje halvleg. Alle må forvalte deres talent med omhu. Alle skal ikke levere det samme, men alle skal gøre det, så godt de kan – og lidt til.
Doktrin 3: ””Du er ikke god nok til førsteholdet – endnu”. Det er urimeligt, hvis man aldrig tager første –andetholds-konflikten åbent. Førsteholdet er bedst, fordi de rummer den rette samling af
spillere, der kan udgøre et hold. De er bedre, stærkere, dygtigere og taktisk klogere end spillerne på andet holdet. Derfor. Men det er vigtigt at få sagt: Du er ikke på førsteholdet – endnu!. Og så må
man vise, hvordan man kan øve sig, træne og udvikle sig for at blive bedre. Man må som træner have positive forventninger og vise et handleperspektiv, så giver det mening.
Doktrin 4: ”Ingen bliver dårligere
af at få ros.” Sådan er det også. Man må finde udviklingspotentialet og rose for det, der for den enkelte spillere er et fremskridt. For nogle spillere er det en sejr at tage et skud på mål, for andre er det
at stå en næsten fejlfri kamp i målet i en hel kamp. Nogle skal have ros for at tøjle temperamentet, nogle for at vise temperament. Uanset hvad den enkeltes målsætning er, så er det den positive respons, der kan give
fremskridt. (og når det er sagt, så råbes mange frustrationer ud i kampens hede som alt muligt andet end ros, men det ved alle er helt nytteløst. Det hjælper måske lidt på trænerens blodtryk, men ellers er det
udueligt.)
Disse fire pædagogiske doktriner kan man klare sig med i mange pædagogiske hverdags – og krisesituationer. De kan læres i praksis i det frivillige foreningsarbejde (hvad enten det er spejdere, fodboldspillere eller
håndbold, der er omdrejningspunktet), men man kan også læse dem i en ny ph.d.afhandling af Louise Klinge, der har forsket i ”en god lærers kompetencer”. Herligt, at forskningen giver enhver håndboldtræner ret:
Vil man have et godt hold med så gode resultater som muligt, så gælder det om at rose, anvise handlestrategier, være tydelig, være interesseret i spillerne, at være klar over, at alle er forskellige, at være konsekvent
og endelig skal man have en vis portion humor.
P.S. Vil man vide mere om pædagogisk praksis, så deltag endelig i næste års Morsø Påskestævne i Nykøbinghallen, Arenaen, Hvidbjerghallerne,
Midtmors Sportscenter, Thyhallen, Roslevhallerne, Gyngørehallen, Nordmorshallen og de andre (mange!) haller på Mors, Thy og Salling - eller man kan læse mere her: https://www.folkeskolen.dk/524292/saadan-faar-du-en-god-relation-til-eleverne
Bodil Christensen