Ungdomslivet set fra Vega, Asta og Lærkes vinkel
”Hjerneceller: Også kaldet nerveceller eller neuroner. Vi har omkring 100 milliarder neuroner.” Sådanne faktaoplysninger om kroppen, om sygdomme og om
eksempelvis hjernerystelser indleder hvert kapitel i Nicole Boyle Rødtnes’ bog: ”Ar fra mit glemte liv”. Til indledning på kapitlet: ”Sindssyge mødre” står forklaret: ”Psykotisk: Når man er
psykotisk, har man problemer med at skelne mellem, hvad der er virkelighed, og hvad der ikke er. Man kan se eller høre ting, der ikke er der og/ eller have vrangforestillinger.” Man ved således, inden man giver sig i kast med kapitlet her,
at mødrene i denne bog ikke er helt fejlfrie i følelseslivet.
”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde”, sådan har Nina Christensen, Center for Børnelitteratur kort forklaret,
hvorfor man (også) har glæde af at læse bøger. Mange bøger giver først og fremmest indsigt i læserens egen verden, men der er en række bøger, der kan give indsigt i andres liv og livsvilkår på
en måde, så læserens verden bliver større og mere nuanceret. Nogle genrer er klare ”vidensformidlere”. Biografier og historiske romaner er ”based on a true story”, som der ofte står i filmenes rulletekster.
Så ved vi det: Det er virkelig sket. Mange nye ungdomsbøger har på samme vis en stærk relation til virkelighedens verden. Den klassiske bogserie (fra 1990’erne) ”Fra virkelighedens verden” lånes og læses
fortsat, men nye forfattere skriver også gerne med på ”virkeligheden” i et formsprog, der ramme dagens læser.
Nicole Boyle Rødtnes har skrevet en serie ungdomsbøger, hvor hun lader hovedpersonen have henholdsvis
afasi, en genetisk kromosomafvigelse i forhold til køn og hukommelsestab.
Gymnasisepigen Vega falder i swimmingpoolen til en gymnasiefest. I ”Hul i hovedet” følger man hendes kamp for at få et sprog igen efter den voldsomme
ulykke. Vegas kæreste Johan finder undervejs sammen med veninden Ida, Vega har en lidelsesfælle i Theo, hendes mor og far har deres egne problemer, men forsøger at være forstående og hjælpsomme, og Vegas søster Alma
har også sit at slås med. Der er således masser af ”ungdomsproblematik” i bogen, der samtidig giver indsigt i afasi som en lidelse, der (til tider) kan helbredes, men som er stærkt invaliderende i processen. Bag i bogen
er der link til www.hjernesagen.dk, www.socialstyrelsen og http://cfh.ku.dk, hvor man kan få mere viden om hjerneskader.
Kønsidentitet
er temaet i ”XY”, hvor Asta, der var kunstskøjteløber, efterskoleelev, kæreste med Nicolai og veninde til Thilde, pludselig bliver klar over, at hun genetisk set er en dreng. Det er noget rod, når man er 15 år, at
man pludselig kan vælge mellem at være Asta eller Adam. Også her er der en medlidende ung dreng, der hjælper Asta. Christoffer (eller Stine) bliver en god ven, men han har også sine problemer at kæmpe med. Denne bog
har ligeledes en række links til videre viden: www.lbgtungdom.dk, www.transvestit.dk og www.transfaq.info.
”Ar fra mit
glemte liv” har Lærke som hovedperson. Hun har mistet hukommelsen efter en operation for en kræftsvulst i hjernen. Heldigvis har hun skrevet en dagbog til sig selv inden, så hun kan genkalde sig de vigtige personer og begivenheder i
sit noget tumultariske liv. Her er det Alexander, der er mod – og medspilleren i forsøget på at finde identiteten igen. Mosteren Therese, kusinen Frida og veninderne er også med til at nuancere handlingen.
Alle bøger
har et dobbeltspor, hvor en del af handlingen står i kursiv, så man følger flere tidsperioder. Det er giver en nuanceret blik på de problemer, hovedpersonenerne slås med.
”Læser man bare 10-15 minutter god
skønlitteratur øges ens evne til at forstå andre menneskers tanker og følelser. Noget som kan gøre os til mere empatiske og bedre fungerende mennesker”, siger psykologen David Comer Kidd fra The New School for Social
Research i New York.” Unge læsere af ungdomsserien af Boyle Rødtnes møder en kompleksitet i persongalleriet, i fortællerrollerne og i kompositionen. Personerne er troværdige, konfliktløsningerne er ikke alt for
utroværdige, og der er et godt drive i dialogen.
Under læsningen bliver man klogere på afasi, på køn og på hukommelsestab, men man får også en forståelse for, at mennesker er forskellige, at man
skal lytte til hinanden for at få indsigt i andres liv, og man erfarer at et liv, der på overfladen ser tjekket ud, kan være fyldt med problemer af alle slags.
Man bliver klogere på en smuk måde. Filosoffen Martha Nussbaum
giver det et større perspektiv: ”Selvfølgelig er det vigtigt, at unge mennesker har et arbejde og føler medbestemmelse på den førte politik. Men hvis du aldrig er blevet trænet i at forestille dig, hvordan dine
medborgere har det, og kan finde ud af at argumentere med respekt, vil demokratiet i sidste ende fejle”.
P.S. Som voksenlæser lærer man også en del om tatoveringer, om gymnasiefesternes indhold og muligheden for mobning på
sociale medier.
P.S: Der er mange andre børne –og ungdomsbøger, der kunne være nævnt. Serien her er eksemplarisk, og ”Hul i hovedet”, ”XY” og ”Ar fra mit glemte liv” af Nicole Boyle
Rødtnes er udkommet på forlaget Alvilda i 2014- 16
Bodil Christensen
Møllegårdsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
boc@ucn.dk
www.bodilchristensen.dk