Skumfiduser

Novembertid og decembertid

 

Året har seksten måneder

November, december, januar, februar,

Marts, april, maj, juni,

Juli, august, september, oktober

November, november, november, november

Sådan skriver Henrik Nordbrandt i digtsamlingen ”Håndens skælven i november”. November fylder i året. Tiden bliver målt som uendelig, og arbejdsopgaverne i november er ofte lige så uendelige. Alt skal klares ”inden decembertravlheden”.

I december måles tiden på anden vis.

Hele indstillingen til begrebet ”tid” er anderledes i december. I en fragmenteret hverdag, hvor arbejdslivets ønsker og krav om fleksibilitet og foranderlighed har været en belastning for mange af os i mange år, er det en stor glæde at imødese decembermånedens helt anderledes krav om genkendelighed og gentagelser. Alt skal gerne være, som det plejer.  Endelig bliver mantraet ”Hvorfor lave om på noget, der fungerer?” efterlevet af andre end de få hardcore-udviklingsresistente, som jeg bekender mig til.

Forhåbentlig bliver december også i år helt ”som den plejer”.

Torsdag den 1. december ringer min telefon. Eller måske er det mig, der ringer op.  Til hverdag lander der udelukkende (udover de klassiske telefonsamtaler (på fastnetnummeret) med alle pensionister i familien) sms’er og mails i samme telefon. Det er kommunikation, der altid er på afsenderens præmisser, hvor tiden for oplæg til samtale udelukkende er på den enkeltes præmis.

Men sådan er det ikke i december. De sidste mange år,  (det er vel siden engang sidst i 1980’erne), har jeg haft en decemberjulekalenderaftale med en af de gode kolleger, jeg arbejdede sammen med på efterskolen, hvor jeg havde min første ansættelse. Vi ses sjældent, det er ikke hvert år, men den årlige opdatering på pædagogik, profession, plagsomme kolleger og ledere, litteraturlæsning og hverdagens udfordringer, er det en stor fornøjelse at få vendt i en helt klassisk telefonsamtale. Det er alle relevante og uvæsentlige oplysninger, der skal udveksles. Alt kan gøres til genstand for en interessant samtale.

Det er en samtale, der fortsætter på et eller andet tidspunkt næste dag. Og næste. Og næste. Lige til den 24. december.

Det er en julekalender, der kan anbefales til mange. Der er intet indpakningspapir, der skal i brug, det er ren fornøjelse.

Andre har anderledes julekalendertraditioner. Pakkekalenderne har deres eget liv. De følger også modtageren gennem hele barndom og ungdom. (Og det bliver nemmere og nemmere at finde nyttige gaver, jo ældre og mere hjemmefraflyttede modtageren er. selvforsørgende på SU, der sætter pris på shampoo i kalenderpakken.)

Fjernsynets julekalender er ikke længere én kalender. Det er mange. TV2, DR2, DR og alle undergrundsjulekalendere har hver sin stil og hver sin målgruppe, men  de tilbagevendende julekalendere er en del af det fælles kulturelle gods. Mine studerende på læreruddannelsen har en stor del af deres historiske viden fra Pyrus, de ved en del om Grundtvig fra ”Pagten”, de kan de gamle nordiske guder fra ”Jul i Valhal”. Endelig har nissebanden været i Grønland og vist, hvorledes den del af vores land ser ud.

Advendtskranse, Luciaoptog og julepynt fylder også i skolen. Også her er ”alt, som det plejer”.

December går ind i årets løb med en mytisk tidsregning, hvor alt gerne skal stå fast. Det kan man glæde sig til. En hel måned (eller i det mindste 24 dage) hvor ord som fornyelse, innovation og fleksibilitet er fraværende i festtalerne, mens genkendelighed, fastholdelse og granguirlander fylder en hel del mere.

Som lærer – også på læreruddannelsen – er det en glæde at finde genkendeligheden. Selv om guirlander, pebernødder og gløgg hvert år skal fornys, så er det altså samme skabelon og opskrift, de laves ud fra.

Det skal man sætte pris på.

Årets første måned ifølge Nordbrandt er på vej. Den er kort og klar og kalenderlyset kan sikkert også genbruges fra sidste år.

P.S: En bonusoplysning: Vi, der har været efterskolelærere med mange juletraditioner ved, hvordan en clipsmaskine, en skæremaskine og store ark glanspapir kan drive drenge ud i konkurrerende guirlandevirksomhed, der kan pynte selv store spisesale.

 

BodilChr

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk