Gode bøger til julens gaver – 2016
”Den skal være god. Jeg kan forsikre om, at jeg har grublet over det længe, og jeg kan ikke finde noget andet svar: Den skal være god.” Sådan definerer
Astrid Lindgren en god bog. En meget rummelig definition, der er udgangspunktet, når jeg forsøger at lave en kort liste over ”Gode bøger til julen 2016”.
Jan Kjærstad har skrevet mange gode bøger,
(og har helt sikkert læst endnu flere gode). Han har en fem-punkts-liste over, hvilke kriterier en god bog kan vurderes efter. Det giver god mening, da vi læser bøger af mange og forskellige grunde, - til tider er det spænding, mørke
og mord, der er brug for, andre gange eftertanke og empati, eller det kan være et indblik i et andet menneskes liv og tanker, der driver læsningen frem.
Jan Kjærstad skriver i Dagens Nyheter i januar 2016 om de fem kriterier,
der kan ligge bag betegnelsen ”en god bog”. Det er Tankekraft, Besynderlighed, Originalitet, Efterglød og Svaghed.
1. Tankekraft. Hvilke bøger sætter tanker og spørgsmål i gang i så
høj grad, at man ser (en lille smule) anderledes på verden bagefter. Her kan Merete Pryds Helles bog: ”Folkets skønhed” om Maries kummerlige opvækst på Langeland være den første titel. Maries liv
er fyldt med sult, overgreb og søskende, der gør hverdagen kartoffelmarks mørk. Men der er også glimt at skønhed midt i armoden: ”Marie satte sin finger på præcis det sted, hvor lyset skød gennem løvet.
Solen, sagde hun bare.” Også Vibeke Grønfeldts ”Endnu ikke” gør enhver læser klogere og nysgerrig i sin fortælling om Elvine Brink.
2. Besynderlighed eller ”weirdness”.
Mærkelige bøger er noget helt særligt. Det er vildt belastende at læse ”Her er jeg” af Jonathan Safran Foer. Hver eneste handling i bogen følges af mange, mange refleksioner over hvad psykiateren nu vil sige til
det, hvad man også kunne have gjort, burde have gjort, hvad de andre tænker, og midt i det hele bryder Israel og det meste af Mellemøsten sammen under et jordskælv. Hvad er virkelighed og hvad er fiktion, tænker læseren.
Mærkelig bog. Mærkelig komposition. Og midt i det hele er der mange overvejelser over, det helt basale: ”Hvad er min ret og hvad er min pligt: ”Hvad i himlens navn ville det kræve for et grundlæggende godt menneske at blive
set? Ikke bemærket, men set? Ikke sat pris på, ikke værdsat. Ikke engang elsket. Men fuldt og helt set.” Det kunne også være Jan Kjærstads: Slægteres magt”, hvor Norges olieeventyr ses i et historisk
tilbageblik fra en norsk-kinesisk synsvinkel med mange skift i tid og fortæller. Fantastisk mærkelig og særlig og herlig bog.
3. Nyskabelser og originalitet. To børne- ungdomsbøger får pladsen her.
”Hjertestorm-Stormhjerte” af Annette Herzog og Katrine Clante og Rasmus Brejnhøj. En roman, der læses fra pige – og drengeside, alt efter hvordan man vender bogen. En bog med tegninger, tegneserier, flowcharts, huskesedler og
opslagstavler. Og der er referencer til litteraturens og filosofiens store navne. Læs den. Giv den i gave til alle 12-14 årige piger og drenge. Og så kom Kenneth Bøgh Andersens (sidste) bind 6 af Djævlekrigen. Den første
djævlebog i 2005 var en nyskabelse med sin insisteren på referencer til klassikere fra de store bibelske og litterære kanonlister.
4. Efterglød. Der er bøger, der bliver
ved med at ligge (mentalt eller virkeligt) på sofabordet. Astrid Lindgrens ”Krigsdagbøger 1939 – 45”. Astrid Lindgrens billede af krigen er vedkommende læsning også i dag. Det er ikke blot et historisk dokument, det
er et billede af et folk og en verden og en kommende forfatters blik på en verden, der er ved at falde fra hinanden. Og den store side- og indholdstunge: ”Den første sten” af Carsten Jensen ligger ved siden af med sit slutcitat: :
"Du har ikke forstået verden," siger min far. Hans stemme er helt rolig. "Det er sådan, den er. Det er det eneste, den er:" "Jeg har udmærket forstået den," siger jeg opbragt. "Jeg accepterer den bare ikke." Det citerer jeg ofte i mødet
med konkurrencestatens magthavere. Helt stille, og uden at de hører detJ
5. Svaghed. Ikke alle bøger behøver være ”gode” hele vejen igennem. Man kan også glæde sig over Jan Guillous
”Ægte amerikanske cowboybukser”, hvor der er referencer til forfatterens ”Ondskab” og hvor fortællerstemmen bliver en anelse kunstig i skiftet i tid. Det gør ikke noget, når man læser bogen for den historiske
genfortælling af en tid, hvor Sverige og Europa (og resten af verden) skal finde sig selv i ruinerne af Anden Verdenskrig. Anden Verdenskrig er også rammen om Kristin Hannahs ”Nattergalen”, hvor Pyrenæerne, la Resistance og Paris
er rammen om en hjerteskærende fortælling, der nok til tider er for heroisk, men den er netop – hjerteskærende.
Således kan der være mange kriterier bag betegnelsen ”en god bog”. Astrid Lindgrens definition
var måske alligevel en mest rammende: ”Den skal være god. Jeg kan forsikre om, at jeg har grublet over det længe, og jeg kan ikke finde noget andet svar: Den skal være god.”
P.S: Litteraturlæsere lever (ifølge
en amerikansk undersøgelse) i gennemsnit syv år længere end ikke-læsende, så der kan aldrig, aldrig være tale om, at man ikke har tid til at læse en god bog.
Bodil Christensen
Møllevangsvej
1 Horne
9850 Hirtshals
boc@ucn.dk
www.bodilchristensen.dk