Ave og ast gør Frels og Fast
”En sand ven er én, der siger pæne ting bag din ryg.”, ”Når man læser bøger, bliver man klog på en smuk måde”; ”Den eneste
måde at have en ven på er at være en ven”, og ”En ven er en gave, du giver dig selv”, sådan står der over døre og boghylder i det åbne bibliotek på Horne Skole. Det er her, alle elever og lærere
kommer forbi i løbet af dagen. Her kan de blive mindet om, hvad der er vigtigt i løbet af en skoledag – og i løbet af uddannelsen og livet.
På Horne Skole er de værdiladede sætninger skrevet i et forgængeligt
materiale, men på mange skoler er værdigrundlaget muret ind, støbt i bronze eller malet med gotiske bogstaver på markerede felter.
Disse sætninger siger en hel del om skolens værdigrundlag, og det er i de meget tidstypiske
”fyndord” og mottoer, man kan notere sig at tiderne skifter, og at værdier skifter med tiden.
De gamle latinskoler havde ofte (klart nok) mottoet på latin således som Kolding Latinskole havde ”Doctrinae et virtuti”,
(på dansk: For kundskab og dyd) og Bagsværd Kostskole havde blot et enkelt ord: ”Perseverando” (på dansk: Ved udholdenhed).
Et andet og anderledes eksempel fra den tid er Gunnar Jørgensens ”Prøv
– med kærlighedens stærke arm”. Gunnar Jørgensen var skolelærer, men han var også forfatter til de 18 Flemming-bøger, der udkom fra 1918 og frem. Her stod mottoet foran i bogen, så man vidste, at når
man mødte tysklærerinden frøken Balling inde i bogens mange konflikter med Flemming og Kvik, så havde frøken Balling ikke tjekket skolens motto. Det havde derimod kandidat Winther og rektor Halling, der på mange måder
var foran alle andre i pædagogisk takt. (Nu var det også romanfigurer, så de havde det måske nemmere end virkelighedens lærere).
De to modpoler i værdigrundlagene: ”dyd og udholdenhed” over for ”kærlighedens
stærke arm” kan man også læse i mottoet: ”Ave og Ast, gør Frels og Fast”. Det ikke latin, men kræver vel også en oversættelse til nudansk, hvor det betyde: ”Tugt og kærlighed gør
fri og stærk”. Et motto, der fortsæt kan læses på Espergærde og Slagelse Gymnasierne.
Dagens folkeskoler har ikke helt samme kvalitet i ordvalg, rim, rytme eller indhold. Nogle eksempler er Kongevejens Skole med
et helt umulige og uhuskelige: ”Høj kvalitet i læringen og trivsel på tværs af fag og i hele skoleforløbet”, andre har et mere friskoleagtigt motto som: ”Et godt sted at lære - et godt sted at være”,
andre igen har konsulentfirmaers hurra-ord i en helt umusikalsk sammensætning, således som det kan læses i mottoet: ”Trivsel, fællesskab, læring, livsduelighed”. Og så er der skoler, der bare er glade. Det er
de i Brønderslev: ”Skolegades skole – en glad skole”. Andre igen har forstået, at ”En skole i bevægelse” rammer skolereformen. Og så er der Hedegård Friskole, der har et godt og langt motto,
der skifter årligt. I år er det: ”Vi vil ha’ børn der er glade, der snakker og lytter og ler. Børn der er rigtig tilstede, og ved; at det sker lige her. Så sluk nu mobilen alle sammen ...”
Ingen af de
nyeste mottoer bør hugges i sten eller støbes i bronze. De er omskiftelige og ofte nedskrevet efter en række post-it-sedler har været i proces med nogle konsulentfirmaer. Så er der langt mere pondus og poesi over Johannes V.
Jensens motto til den (nu nedlagte) Lærerhøjskole i Emdrup. Her stod (og står fortsat):
”Du som lærer søg naturens eget væld
bag om bogstav, skoletime og tabel!
Visdom nærer sig med held
af, hvad man ved,
stundom af en dyb uvidenhed.”
Piet Heins gruk har også fået plads på en række skoler, og de har et særligt ironisk og humoristisk blink i øjet, der ofte savnes i de nyere mottoer.
”Ingen ting af varigt værd, opnås uden viskelæ’r”, som man kan læse et sted. Eller det kunne være ” Ingen kan hæve, sin lod ved at kræve. Livsloven lyder: Man er hvad man yder.”
Man kan håbe på en revival af det solide: ”Virkeligheden er altings prøve”, som der står i en stenfrise over døren ind til den Frie Lærerskole i Ollerup. Jakob
Knudsens ord er fra ”Bogvennen” nr. 6 fra 1915 (kvartalsprisen for dette månedsblad sendt med post var 75 øre). Virkeligheden har vist, at det fortsat holder som motto.
Også nogle af litteraturens gode og læseværdige
(og leveværdige) mottoer, kan anbefales. De findes også på Horne Skoles Bibliotek. Her kan man læse et citat fra ”Den lille Prins”: ”Det væsentlige er usynligt for øjet, kun med hjertet kan du se.”
og Astrid Lindgrens Jonathan Løvehjerte, der siger: ”Der er ting man må gøre ellers er man ikke et menneske, men bare en sølle kryster.”
P.S: Peder Skyum- Nielsen, 1948 – 2010) har i 1992 skrevet en afhandling
om ”Fyndord”. Her kan man læse mere. Det kan man også i ”Arveguldet” fra 2006. Fornøjelige bøger.