Bid tænderne sammen og kæmp videre
Påskepynt, påskeæg og påskefrokoster fylder ikke meget, når man er til PåskeCup. Her er der en helt anden dagsorden. MorsøPåskestævne
afvikles – som navnet signalerer – i påsken, og i år deltog 144 håndboldhold i alderen fra U-10 til U-14 i håndboldstævnet på Mors og i Thy og Salling. Sammen med en lang række trænere, holdledere,
tidtagere og dommere og sammen med 250 frivillige fra arrangørklubberne, har de tilbragt påskedagene i Thy-hallen, Roslevhallerne, hallerne i Jølby, Nykøbing, Hvidbjerg, Sejerslev og Glyngøre. De har spist morgenmad og aftensmad
på gymnasiet i Nykøbing, - og sovet på luftmadrasser i klasselokalerne på byens skoler. Ren påskehygge.
Det giver to point at vinde en kamp, og turneringen slutter med en lang række placeringskampe og finaler, hvor
der er vindere og tabere. Som spiller (og træner) vinder man en hel del udover selve kampene. Det er også værd at tage med. Det er sejrene (uden for banen), der giver sammenhængskraft, selvværd, selvtillid og selvagtelse, og det
er her mange af de unge spillere får en robusthed, der gør dem i stand til (bedre) at tackle tilværelsens mange andre kampe.
Her er nogle af de (pædagogiske?) læresætninger, mange trænere og ledere ofte citerer:
1. Vi kommer som et hold, og vi går som et hold. Når man er et hold, så følges man ad. Man tager bussen samtidig, varmer op samtidig, spiller samme kamp og glædes eller ærgrer sig sammen over kampens
resultat. Det er hele holdet, der vinder eller taber. Det er aldrig en enkelt spiller, der har ”skylden”, men nogle spillere udmærker sig, og det skal de have ros for. Andre skal opmuntres, men man følges hjem i bussen. Klikedannelser
har ikke noget med holdspil at gøre. Det er ”we- not me”, som et DHFs slogan lyder.
2. Bid tænderne sammen og kæmp videre. Det giver nogle slag, når man spiller kamp. Man slår sig, man bliver
træt, når det er fjerde kamp på dagen, men man må lære at overvinde sin træthed og småskader, og så må man spille videre. Man lærer meget af at overvinde sig selv, og barren for ynkelighed og selvmedlidenhed
skal altid gerne hæves.
3. Det er ingen skam at tabe til et bedre hold. Til tider møder man virkelig gode hold. Her kan man have spillet en god kamp, også selv om resultatet blev 17-7 til modstanderen. Ikke alle kan
være verdensmestre, men man kan gøre sig umage.
4. Man bliver, hvad man spiser. En del af forberedelsen til at yde en ordentlig indsats er, at man får sovet nok (også selvom det er i et klasselokale, på
en luftmadras, sammen med fjorten andre), og at man spiser ordentligt mad. Ingen pommesfritter, ingen slik og sodavand, her er det langt mere fornuftigt med rugbrød, frugt og vand. Det lærte spillerne allerede som U 10-spillere, og nu er det ikke
noget tema længere. Men til gengæld spises der virkelig megen kage om aftenen.
5. Man må gøre sig umage og forvalte sit talent med omhu. Ikke alle er førsteservere på backpladsen. Der er fløjspillere,
der er stregspillere, og der er spillere, der sidder yderligt på udskiftningsbænken, men man må forvalte sin plads og sit talent på bedste vis. Måske er det en succes, hvis man spiller bolden videre, så andre kan få
scoringsmuligheden, måske er det en succes, hvis man screener for venstre backs skudchancer. I så fald er det her, man må bidrage. Måske er man topscorer på holdet, så må man også altid forsøge at yde
sit bedste.
6. Giv selv et bidrag til det gode humør. Hvis pauserne er for lange mellem kampene, så tag et spil kort sammen med andre. Vær heppekor, når de andre hold spiller, syng med på cheerleadersangene,
spil stikbold, spil kort og sæt gang i underholdningen i de pauser, der måtte være. Mobilfri påske giver også god tid til den slags.
7. Jeg spurgte ikke, hvad du ville, - jeg sagde, hvad du skulle. Her
er trænerens yndlingsbemærkning. Den kan citeres, når pladserne på holdet fordeles, (hvor alle kan have en mening om alt), det kan siges, når rengøring, oprydning og opvarmning skal sættes i gang. Det giver megen
arbejdsro, når alt ikke skal forhandles. Og spillerne behøver ikke tage stilling til alt. Faktisk ved træneren ofte en hel del.
Sådan. Det er den slags værdier, ForeningsDanmark bidrager med. Og det er
kun muligt, fordi de 250 frivillige i VIF Mors og HF Mors bruger påskedagene på at lave aftensmad, morgenmad, sørge for indkvartering, gå natte – og brandvagt, være tidtagere, stævnekontor, informationsansvarlige
og alt, alt andet, der også skal bruges folk til. Midt i det hele sidder stævnekontorets Knud Emil, der har været med altid. Sammen med de mange faste og alle de nye hjælpere sætter de rammen for PåskeCuppens indhold.
Tak for det.
P.S.: Som træner lærer man også at sætte megen pris på stilheden 2. påskedag. Ingen råb, ingen musik, ingen båthorn, ingen coaching, ingen sang i bussen, ingen opvarmningsmusik
med Tørfisk, ingen dommerfløjter …. bare helt, helt påske-stille.
Bodil Christensen
Horne KFUM
Møllegårdsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
boc@ucn.dk