Fra kalkmalerier til komplekse billedfortællinger
Harald Blåtands Jellingesten fortæller i runer og symboler om konflikten mellem religioner (og Harald Konge får også flashet
sig selv ogegen storhed), Bayeuxtapetet gengiver Vilhelm Erobrerens sejr i slaget ved Hastings i 1066, og utallige kalkmalerier i de danske kirker har genfortalt bibelens fortællinger i et forståeligt billedsprog.
Billeder og ord fortæller
i de tre nævnte eksempler samme historie, men det er en stor kvalitet i alle billedfortællinger, at de taler et ”internationalt” sprog og billederne fortæller en historie, man kan læse uden særlige læseafkodningsfærdigheder.
Multimodalitet er således ikke et nyt begreb, men med digitaliseringen er billedernes betydning nu igen på niveau med betydningen af middelalderens kalkmalerier.
På mit bord ligger der fire bøger til store børn og
unge, fire bøger med billeder og tekst. De er gode. De bliver læst.
De fire bøger er ”Mira” af Sabine Lemira og Rasmus Brejnhøj, ”Pssst” af Katrine Clante og Annette Herzog, ”Stormhjerte-Hjertestorm”
af samme forfatterpar plus Rasmus Brejnhøj og endelig ”Vand til blod” af ”Morten Dürr og Lars Gabel.
Lemire og Bregnhøjs ”Mira” sidder Mira med et ret miserabelt strikketøj, og hun siger til sin
tålmodige mormor: ”Jeg tror, jeg har lavet et hul midt i strikketøjet. Kan der sidde en knap der?” ”Det er dig, der er designeren!” siger mormor. Og så tilføjer hun:” Sådan kan du også
se på dit liv. Det er dig, der er designeren. Du bestemmer, hvad du skal, og hvor du vil gå hen. Jeg er sikker på, at du kommer det helt rigtige sted hen, min skat.”
Straks lægger Mira så et billede af mormoderen
på instagram. En mormor med briller, gråt hår og strikketøj og med hashtag: #mormor, #denklogestejegkender og #hendederaltiderder. Sådan en mormor kan alle have brug for. Billedsiden med instagram og mormoderens kloge brilleprofil
fortæller mere end verbalteksten om forholdet mellem de to.
De to (fremragende) bøger om Viola: ”Pssst” og ”Hjertestorm – Stormhjerte” har samme brug af billeder og verbaltekst. De to bøger blander alle
mulige genrer. Her er dagbogsindlæg, opslagstavler, faktaoplysninger, litterære citater, leksikonopslag, flowchart, ugebladsopslag og klassiske tegneserier blandet sammen i en kompleks fortælling med nedslag i hovedpersonernes liv.
Hverken
billeder eller verbaltekst kan stå alene, de udvider læserens verden med de mange fortællestrategier.
Lars Gabel tegner i ”Vand til blod” så uhyggeligt skræmmende, at man selv som læser får dommedagsblikket
fra Leas far, når han citerer fra Mosebog om Ægyptens ti plager:
”Vand til Blod og Frøers Mængde,
Myg dernæst Egypten trængte.
Utøj, Pest og Bylders Nød,
Hagel, Græshop,
Mørke, Død.”
Her lægger Gabels billeder en klangbund med katastrofeforventning til Morten Dürrs tekst, samtidig med at man med klassekammeraternes blik kan følge Leas forvandling fra ”fucking freak”
til pigen, der helt har overgivet sig til ”stemmen” fra faderens dogmatiske tro. Det er billedteksten, der giver læseren forståelse for, hvad Lea gennemgår.
De fire værker viser forskelligt samspil mellem billeder
og verbaltekst, men kort kan det konstateres billederne er navneordene og tillægsordenes sprog, mens verbalteksten står for den fremadskridende fortælling med fokus på udsagnsord og handling. Digitaliseringen har givet langt lettere
adgang til mange billeder. Det er derfor vigtigt at også at sætte fokus på billedlæsningen, på samme måde som der siden den første skolelov i 1814 har været fokus på læsekompetencer i forhold til
verbalsprog.
Det er en tradition, der bygger videre på Bayeux-tapetet, kalkmalerierne og runestenene fra Jelling.
At læse er at se.
P.S. Fremragende kalkmalerier kan man se i Jetsmark Kirke, Sæby Kirke og Saltum Kirke.
Og Bayeuxtapetet er ny-syet i en version, der findes på Børglum Kloster. Haralds Jellingesten må man dog til Jelling for at se. Til gengæld kan man låne de nævnte bøger på biblioteket.
Bodil
Christensen
boc@ucn.dk
www.bodilchristensen.dk