Skumfiduser

Didaktik i Dolomitterne

Gruppo del Sella, SassPiatto, Val de Vajolet og Marmolada. Der er masser af gode bjergnavne blandt Dolomitternes tinder. Højdemæssigt ligger de  lidt over 2400 meters højde, og når Himmelbjergets 147 meter til tider kan virke som en udfordring, så er der så rigeligt med udfordrende højdemeter i bjergvandring i Dolomitterne.

På en vandretur kan man få større viden om alpefloraen, gemser og murmeldyr, om stenarter, vandløb og den italienske kogekunst. Man kan også få en lang række gode didaktiske læresætninger bekræftet.

Didaktikken i Dolomitterne er klar og kontant. Her er ti didaktiske grundregler, der (også) får følger i fodsporet af vandrestøvlernes visdom i højdernes hjemstavn:

1. Det er vejen, der er målet. Hver morgen kan man tjekke kortet og dagens målsætning, så alle ved, hvor dagens mål (og hytte med mad og seng!) befinder sig, men det er turen undervejs, der er dagens indhold. Stiens beskaffenhed, vejret med sol, regn og blæst, antallet af højdemeter, svære udfordrende stigninger og gode pausesteder. Det er det vigtige i dagen.

Det er processen, der er vigtig, det er ikke (kun) produktet, der tæller.

1. Nyd sejrene undervejs. Hold vandpauser, når toppen er nået, se tilbage og ned i dalen og glæd dig over, at du allerede er nået langt i dagens etape og nyd udsigten fra toppen.  Det er motiverende, at se, hvad der allerede er opnået.
2. Del ruten op i etaper. Det kan virke uoverskueligt med tre stigninger og tusind højdemeter, men se blot fremad mod den kommende bjergtop. (eller det næste sving, - hvis vejrtrækningen er hårdt belastet). Et skridt mere kan man altid tage.

Sæt dig overskuelige delmål.

1. Glæd dig over de uventede oplevelser. Man kan planlægge en rute, men man ved aldrig, hvad der vil give glæderne undervejs. Måske er der murmeldyr, måske gemser, smukke planter, hyggelige møder med andre vandrere, en herlig hytte med god kaffe, (sjældent!) eller måske er der et helt fantastisk vejr med solen i nakken og vinden i ryggen. Nyd det og lav aldrig en tidsplan, der skal holdes.

Der er meget, man ikke vidste, man gerne ville se, vide og opleve.

1. Man skal ikke nødvendigvis følge den planlagte rute. Måske ser vejret for skummelt ud, så der skal tages et short-cut, måske er vejret så godt, at der skal højde på ruten.

Mange veje kan føre til samme mål.

1. Vi kommer som et hold, og vi går som et hold. Ingen er i mål i hytten før alle er nået frem. Det skal ikke altid være den hurtigste (og den, der er i bedst form), der går forrest. Skift pladsen i førerfeltet med gode mellemrum, og lad de, der har overskud, bære de tungeste rygsække.

Enhver er forpligtet ud fra de evner og kompetencer, man har.

1. Bid tænderne sammen og gå videre. Det er hårdt at vandre i Dolomitterne og alle andre bjerge, men ingen rute flader ud og ingen bjergtoppe forsvinder, blot fordi man klynker eller klager.

Tag også de hårde udfordringer med godt humør (eller bid tænderne sammen og gå videre!)

1. Giv plads til andre, hvis du selv vil have plads. Skal man overnatte i fjerne refugiers sovesale, så giv plads og rum til, at alle kan være der. Så vil der også være plads til dig selv.

Fællesskab i skoleklasser (og i samfundet) bygger på tolerance, rummelighed og tillid til, at alle vil det bedste. Hold fast i det. Det er civilisationens grundfjeld.

1. Hils på alle du møder med et ”bueno giorno”, der er et venligt goddag på italiensk. Til afveksling kan ”salve” (latin for goddag) også bruges. Man er sammen på vandreruten og skal dele naturen og bjergene med alle, der går. Høflighed og ”bueno giorno” er en del af vandrernes kodex.

Høflighed, venlighed, hjælpsomhed gør alt meget mere muligt.

1. Når du kommer til aftenens overnatningssted, så nyd det. Få en kop kaffe, et bad, nyd solen, tal med andre og lyt til deres oplevelser. Del dagen og se dagens etape på kortet med tilfredshed før du bekymrer dig om morgendagens udfordringer.

Evaluering er også at samle på gode dage.

Sådan kan man få didaktikken præsenteret i Dolomitternes betagende bjerge. Det er et tillæg til alt det andet, man også får med sig, når dagens indhold bliver så enkelt og klart som at følge en mærket sti frem mod Passo Principe Refuge, Contrin Refuge eller Friedrick August Refuge.

P.S. Og her var ikke et ord om vabler eller trætte tunge ben og stærkt belastet lungefunktion. Den slags hører også med, men det er blot en sidegevinst.

Bodil Christensen

Møllegårdsvej 1 Horne

9850 Hirtshals

boc@ucn.dk

www.bodilchristensen.dk