Tvungen lystlæsning
”Folk der læser bøger, lever længere end folk, der ikke læser, viser en undersøgelse fra Yale.
Her deltog godt 3.600 mennesker over 50 år i en undersøgelse af
sundhed, hvor de også skulle besvare spørgsmål om deres læsevaner.”
Den klassiske konklusion på Yales ”læs-litteratur-og-lev-længere”-forskning er, at man som litteraturlæser lever gennemsnitlig
syv år længere, hvorfor der jo er masser af god tid til at læse litteratur i den ”ekstra” tid man får i forhold til andre.
Naturligvis lever mange (nogle?) mennesker er langt og lykkeligt liv uden at læse bøger,
men litteraturlæsning bidrager med andet og mere end flere leveår.
Litteraturlæsning fremmer (siger Martha Nussbaum, K. E. Løgstrup og mange andre) empatien og forståelsen for andre mennesker, litteraturlæsning
træner evnen til at fordybe sig og koncentrere sig, og litteraturlæsning sætter ord på verden.
Falkonergårdens Gymnasium har indført ”tvungen lystlæsning” i de fleste gymnasieklasser. Det er kort
sagt 45 minutters ”obligatorisk/ tvungen” litteraturlæsning i en selvvalgt bog. Denne læsning indgår som en del af dagens skema på skiftende tidspunkter i løbet af ugen. Eleverne sidder herefter samlet i klassen fordybet
i hver sin bog. Det kan være alt fra Ken Follett: ”Den evige ild” til ”Jeg er Zlatan” af David Lagercrantz, eller det kunne være (ville dansklæreren måske ønske) en dansk eller europæisk klassiker.
Det kan også være Hella Joofs ”Papmachereglen”. Det bestemmer eleverne selv.
Gennem de seneste tredive år er litteraturlæsning i skolens danskundervisning gradvis afløst af mere fokus på kommunikation
og læseindlæring. Det har givet gode resultater i forhold til læsefærdigheder, hvor danske børn nu læser langt bedre end den første Pisa-test i 1990’erne viste, men når læsefærdighederne med
afkodning og forståelse er på plads, så er det tid at fokusere på læserutine og på den merværdi, der følger, når man læser.
Man bliver ikke en dedikeret litteraturlæser, hvis man kun
har mødt uddrag af romaner i sin skoletid. Sådan er det ofte nu. I folkeskolen læses der to eller tre bøger årligt på klassen, men to eller tre bøger om året i 8. og 9. klasse giver ikke hverken læserutine
eller øger evnen til fordybelse i en tekst.
Derfor er der grund til at glæde sig over de tiltag, der i en digitaliseret verden med masser af muligheder for overspringshandlinger i form af sociale medier og netflix, gør det svært
at koncentrere sig – medmindre rammerne tilrettelægges, så fordybelsen er i fokus.
Forældre kan rammesætte børns fritidslæsning, så der bliver mere ro. Man kan have aftaler om restriktioner i brugen af
smartphones, man kan gå foran med et godt eksempel i læsningen, og man kan give mulighed for at børnene møder mange bøger i deres hverdag.
Også på læreruddannelsen fokuseres der i danskfaget på
mange aspekter af faget. Sådan må det naturligt være. De kommende dansklærere læser en hel del børne- og ungdomsbøger, men også i uddannelsens regi arbejder vi på at give rammer for, at studerende kan
fordybe sig yderligere i litteraturen.
”Sæt pris på litteraturen” hedder et udviklingsprojekt, hvor prisbelønnet litteratur læses og diskuteres af særligt interesserede og talentfulde litteraturlæsere
på læreruddanenlsen i Aalborg. Her er de store nordiske værker ”Profeterne i Evighedsfjorden” af Kim Leine og ”Luftspejling 38” af Kjell Westö blevet læst, klassikerne ”Kongens fald” og ”LykkePeer”
har været på dagsordenen, nobelpristagere ligeså og i år er det Merete Pryds Helles ”Folkets skønhed”, der står næst på litteraturhylden.
De studerende, der indgår i projektet, har klart
givet udtryk for glæden ved at diskutere litteraturens indhold på litteraturens egne præmisser og uden dansklærerblikkets: ”hvad-kan-vi-lære-af-det”, men de er også særdeles bevidst om vigtigheden af netop
den rammesatte motivation til fordybelsen i større og for nogles vedkommende særdeles vanskeligt tilgængelige værker.
Som underviser og medlæser er det fornøjeligt at lytte til studerendes tanker om ældre
og nyere tekster. De bliver gode dansklærere, tænker vi. De bliver også mere lyttende lærere, der forhåbentlig vil kunne motivere og stilladsere deres elever til fordybelse i alle fag.
Det allerbedste er dog, om forældre
giver børn bedre rammer for fordybelse i litteratur. Det er ikke et svært projekt. Det kan være en fortsættelse af de tyve minutters læsning, der ofte har været en del af mellemtrinselevers lektie. Og der er tid nok. De
syv års længere levetid giver masser af rum for bøger.
Og forskningsprojektet fra Yale har flere gode pointer: ”Selv folk som fortalte, at de læste bøger i bare en halv time om ugen, havde en signifikant større
chance for at overleve, end de som ikke læste overhovedet. Også efter at vi havde taget hensyn til indkomst, uddannelse, kognitive evner og andre variabler”, siger professor i epidemiologi på Yale, Becca R. Levy, til New York Times.
Nu ved vi det. Det er livsvigtigt at læse bøger.
Bodil Christensen
Møllegårdsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
boc@ucn.dk
www.bodilchristensen.dk