Bøger med kant, kriser, kærlighed og kontroltab
”Young-adult-books” kaldes de bøger, der nævnes her. Det er ikke kun bøger til ”unge voksne”, det er bøger, der kan
læses af alle – også ”not-so-young-adults”.
”Jeg tror på, at litteratur er en rigtig form for 'virtual reality', som giver os mulighed for at udvide vores horisont og giver os en bedre forståelse af andres
liv. Og denne udvidelse af vores horisont er ekstremt vigtig for samfundets velfærd som helhed.” Sådan siger Rita Felski, professor i litteratur ved University of Virginia og tilknyttet Syddansk Universitet i et stort (litterært) forskningsprojekt.
Litteratur betyder noget. Ifølge Rita Felski er der (mindst) fire grunde til at vi læser bøger. Vi gør det for at genkende os selv, for nydelsens skyld, for at lære noget om verden og for at blive chokeret, rystet og overrasket.
1. Vi læser for at genkende os selv. Martha Flyvholms ”På Bornholm må man græde overalt” er en kort, kort roman, hvor Marias stedfar Tore er død. Hun tænker: ”Mine brødre har ikke nogen
fra længere. Det har jeg. Jeg tænker, at jeg heldigvis også stadig har mine brødre.” Hvordan finder man meningen med livet og glæden over hverdagen, når ens bedste stedfar er død? Hun sørger over tabet,
men det er svært at være i en verden, hvor alle andres liv går videre uden Tore. ”Jeg ved ikke, hvad jeg skal svare, når folk spørger, hvordan jeg har det. I starten gjorde alle det hele tiden. Det er egentlig ret simpelt.
Nogle gang er jeg o.k. Nogle gange har jeg det værre end o.k.”
Det er en kort roman i et skarptskåret sprog, hvor man genkender sine egne tab. Her kunne man også læse Sandra Schwarts og Camilla Wandahls fælles bog:
”Forræderiske hjerter”, hvor Lasse er vil med Filippa, der kysser Marcus, og hvor Alma også er vild med Lasse. Og så tager de alle i sommerhus. Det bliver som ventet: et opgør med mange refleksioner fra de unges side. For
de lidt yngre ”really-young-not-so-adult” er ”Kviksand” af Daniel Zimakoff og Stine Hayes ”Tæl til ti” gode bud.
2. Vi læser for nydelsens skyld. Smukke bøger er også gode bøger. Camilla
Hübbe og Rasmus Meisler fortæller og tegner i ”Nord” om den nordiske mytologi, således hvor pigen Nord møder Ratatosk, Urd, Skuld og Verdande og Balder samt de andre indbyggere i Jotunheim: ”I det mørke
rum sad et hold dværge foran overvågningskameraer. De iagttog Sejrs byggeprojekter verden over – fra Dubai til Buenos Aires. Sejr stillede sig bag dem og så med.” Mytologien er fortalt set fra Nords nutidsperspektiv, men det er
ikke blot ord. Det er Meislers smukke illustrationer, der giver uhyggen og det skæbnespundne liv farve. ”Nord” er et (ikke overraskende med den titel) nordisk projekt, der skal udkomme som digital fortælling i 2018. Sådan kan
bøger også være. Det kan også være ”Skæbnemageren” af Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabel. En smuk, smuk skæbnefortælling, der eksistentielt spørger: kan man være herre over sin
egen skæbne? Mange modaliteter er i brug: tegneserien, illustrationer, layout, den fysiske bog og den digitale version hos ”Nord” er med til at give glæde til læseren, ”blot” fordi det er smukke gennemarbejdede udgivelser.
3. Vi læser for at lære noget om verden. Anders Johansen skriver i ”Krigshemmeligeheder” om 11 unge, der har 11 forskellige hemmeligheder og 11 forskellige historier, der hænger sammen. Stærkest står den post-traumatisk-stress-ramte
bror, der har sine krigshemmeligheder som en voldsom bagage bag på knallerten. Her får man indblik i mange andre unges liv. Det er liv, der er svære og udfordrende for alle, uanset om det er Daniel, Tina, Sebastian, Clemens, Julie, Tanja,
Patrick, Alexander, Camilla, Linda eller Mads. Den unge forfatter Nicole Boyle Rødtnes har tre young-adult-udgivelser med køn og identitet som tema. Det er ”XY”, ”Hul i hovedet” og ”Ar fra mit glemte liv”.
Her er indblik i svære livshistorier, hvor mange unge vil kunne spejle sig i deres søgen efter identitet, men også bøger, der giver indblik i en helt anden verden.
4. Vi læser bøger for at blive rystet, chokeret
og overrasket. Sarah Engell er en mester i at skrive bøger, der virkelig skærer igennem huden på hovedpersonerne og gennem sanserne hos læseren. ”Hjertet er 1 organ” er en rå og hjerteskærende beretning om et
teenageliv, hvor mange vil blive chokerede i læsningen. Er verden så uoverskuelig og hård? Det er den. Lucca skærer i sig selv for at holde smerten under kontrol: ”I det store spisefrikvarter gik jeg ud på pigetoilettet,
trak op i blusen og skar 1 lille rift i maveskindet. Det er 1. gang, jeg har skåret der. Det gjorde ondt. Det gjorde godt. Hun tæller sin verden for at kunne styre den: ”Der holder 10 biler på gymnasiets parkeringsplads. Jeg sidder
på låget af 1 grøn plasticcontainer og spiser 1 Snickers, mens jeg tæller tingene omkring mig.” Så er der styr på antallet af ting i nærmiljøet, men der er ikke styr på meget andet i Luccas liv.
Sarah Engells ”Valget” er også med en ung pige som hovedperson, hvor Xenia har også et politisk ståsted, der kræver en etisk stillingtagen. Det er ikke for sarte og sårbare læsere at følge Sarah Engells
hovedpersoner i hverdagen.
Litteraturen kan give os indsigt i os selv, i verden omkring os, den kan ryste os og den kan være en æstetisk oplevelse og en nydelse. Young adult- bøgerne kan det meste.