Lad være med at tænke
”Lad være med at tænke, bare gør det”, sådan har jeg som træner for U-14 pigerne sagt utallige gange, når holdet skal øve afleveringer
bag om ryggen, når der skal trænes angrebssystemer, og når finterne skal finpudses. ”Lad være med at tænke, bare gør det.” sådan har de hørt det utallige gange. Og når vi igen og igen træner
eksempelvis den fremragende angrebsåbning med navnet ”AHK”, så er det fordi forskningen viser, at 10.000 gentagelser giver den rutine, der betyder, at kroppen husker det hele, og derfor kan spillerne veksle mellem de tre- fire muligheder,
systemet giver, når først kampen er i gang. Man ved jo aldrig, hvad modstanderne gør, men løsningerne finder spillernes krop, - hvis de har øvet længe nok. Den slags kan man (heller ikke) læse sig til.
Det
er ikke blot håndboldtrænere, der ved, at det er sådan, man bliver en god håndboldspiller. Også hjerneforskeren Kjeld Fredens gør rede for sammenhængen mellem krop, hoved og omverdenen, når han skal forklare,
hvordan man bedst udnytter sit potentiale for at blive dygtig inden for ethvert område. ”Vi lærer med kroppen forrest”, siger Kjeld Fredens.
”Vi får at vide, de ikke er forberedte til erhvervslivet, fordi de staver
dårligt, og deres arbejde med addition og subtraktion er for langsom og upræcis. Nogle nidkære sjæle i skolebestyrelser tager sagen op. Aviserne lader høre fra sig igen. Undersøgelser sættes i værk, og meddelelser
fremsættes om, at nu skal der gøres noget ved de grundlæggende færdigheder i skrivning, stavning og regning.” Sådan lød det. Ikke i år eller sidste år. Sådan skrev John Dewey, skoleforsker, helt
tilbage i 1902. Og svaret på elevers manglende evne til at skrive og regne har altid være ”endnu mere skrivning og regning” i samme form, som den undervisning, der åbenbart ikke har stået mål med forventningerne fra
omverdenen de seneste 116 år.
Måske skulle man hellere bruge resurserne på en undervisning, der også omfatter en fagrække, hvor læringen kan ske ”med kroppen forrest”, som Kjeld Fredens skriver.
Louise
Klinge, (skoleforsker og tidligere lærer) skriver med baggrund i et skoleprojekt ”Spiralprojektet”, der omfatter 350 elever i 4. - 8. klasse, hvordan eleverne bliver engageret i undervisning. Det sker når indholdet er ”mærkbart”,
altså når man kan bruge alle sanser og dermed hele kroppen, det sker, når der skal skabes noget gennem praktisk arbejde, håndværk eller leg, det sker, når kan eksperimenteres med resultatet, det sker, når der arbejdes
i fællesskab, og når eleven selv har indflydelse på processen.
Naturligvis er det sådan, kan man tænke. Det er jo den erfaring, de fleste af os har med vores fritidsliv og til dels med arbejdslivet. Vi arbejder bedst,
når vi selv er med til at sætte dagsordenen.
En elev fra Louise Klinges forskningsprojekt siger: ”Mit yndlingsfag skulle faktisk være billedkunst, men nu her i 6. klasse, så har vi hverken håndværk og design
eller billedkunst. Og det er endda mine yndlings. Det er det, der udtrykker mig mest.”
Det er nemlig sådan, at håndværksfag og kreative fag underprioriteres i jagten på PISA-rangering, og projektbaseret undervisning kræver
såvel menneskelige som økonomiske resurser, der ikke altid er til stede i folkeskolen, hvor man netop ikke kan forvente, at alle 28 børn i klassen kan det samme på samme tid og med samme engagement. Louise Klinge siger, at der må
være: ”En erkendelse af, at 28 forskellige børn ikke kan det samme på samme tidspunkt, sådan at fælles mål ikke opstilles og vurderes på baggrund af klassetrin. Man må derfor have bedre fysiske rammer
og realistiske krav, så vi ikke forventer, at én voksen i et firkantet rum med ned til 1,7 m2 per barn kan lykkes med at danne og uddanne 28 børn.”
Alice Munroe, en canadisk forfatter, der har fået nobelprisen i litteratur,
skriver i en novelle med titlen ”Livet”: "Se helt bort fra det med karakterer. De der har brug for det, kan indhente det forsømte senere, eller klare sig uden. I virkeligheden meget enkle ting, visse kendsgerninger etc., er nødvendige
for at Gå Ud i Verden. Hvad så med de såkaldte særligt begavede børn? Forkvaklet begreb. Hvis de er kvikke på den tvivlsomme akademiske måde, kan de let indhente det forsømte.
Glem alt om Sydamerikas
floder og Magna Charta. Tegning Musik Historier fortrækkes."
Læring med kroppen kommer først. Når kroppen har fået ”greb om verden” og når U – 14 pigerne uden at tænke løber i de rette
mønstre, når der aftales ”AHK”; så kan man bagefter analysere de forskellige angrebsåbninger, vurdere fordele og ulemper, man kan tilføje detaljer og mulige variationer. Det er hjernens arbejde, men det er gennem
kroppen, der læres først. Det viser Kjeld Fredens hjerneforskning, Louise Klinges skoleprojekt, nobelprismodtageren ved det – og Horne KFUMs U -14 piger ved det.
P.S. Hvis enkelte (håndboldinteresserede) læsere gerne vil
have en nøjere gennemgang af, hvordan systemet ”AHK” spilles, så kan man blot møde op til et hjemmestævne i Stendyssehallen.
P.S.: Kjeld Fredens har netop udgivet en bog: ”Læring med kroppen forrest”,
Hans Reitzels Forlag. Her står alt om læring gennem kroppen. Meget klogere og længere end her.
Bodil Christensen
Læreruddannelsen Aalborg, UCN
Møllegårdsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
boc@ucn.dk
www.bodilchristensen.dk