Ikke alt, der kan tælles, tæller….
”Det har været frikvarter, og de sidste elever fra femte klasse er langsom på vej ind i klassen under en del uro til matematiktimen. Matematiklæreren
står ved katederet og taler med et par af drengene. De fleste elever sidder allerede ved deres pladser. Bianca kommer som den sidste elev ind i klassen, hun giver high-five til alle de elever, som hun passerer på vej hen til sin plads. Da hun kommer
til Katinka, rækker Katinka hånden frem mod Bianca for at modtage en high five; men Bianca trækker hurtigt hånden til sig og hvisker: ”Nej, ikke dig”. Katinka lader hånden falde og kigger ned i bordet. Den lærerstuderende
Emil, der er i praktik, observerer hændelsen og ser sig om, for at se, om læreren har set det. Det har han ikke.”
Nu er spørgsmålet: Hvad ville du gøre, hvis du var Emil og lærerstuderende i praktik?
Ville du overse dette lille optrin og gå over til dagens brøkregning? Ville du vente til næste frikvarter og her tage en snak med Bianca? Og hvad med Katinka?
Hvordan skal man balancere mellem faglighed og forsøg på at
fremme fællesskabet?
Den slags dilemmaer er en del af de optagelsessamtaler, der er en mulighed for de unge (og ældre), der søger ind på læreruddannelsen.
Ansøgerne bliver her testet på deres praksiserfaringer
og deres evner til at læse faglige tekster, forholde sig til problemstillinger vedrørende børn og unge, og de har en mulighed for at demonstrere, om deres evner og færdigheder lever op til det, man kan forvente af en kommende lærerstuderende.
Det er ikke kun tallet på karaktersnittet, der gælder. Det er også evnen til at bruge sin dømmekraft, evnen til at kommunikere og indgå i en samtale, og ikke mindst er det vigtigt, at kommende studerende har mulighed for at vise,
at de er motiverede for at søge netop den uddannelse.
Optagelsessamtalerne var også et tema for Otilia i ”Badehotellet”, da hun på kontorchef Aurlands opfordring søgte ind på Nathalia Zahles Seminarium i
Silkeborg. Hun skulle dog i højere grad testes i paratviden om verdens lande, de store klassikere og botanik med flora og fauna. Hendes motivation var også på forhånd helt i top, da hun tydeligvis havde for få udfordringer som
køkkenpige på Badehotellet. Her var endelig en mulighed, der kunne åbne verden uden for klitrækkerne for Otilia.
Sådan er det ikke altid nu. Unge uddannelsessøgende har så mange muligheder, at der altid vil
være en tvivl: Vælger jeg ret? Skulle jeg vælge noget andet? Hvorfor ikke jordemoder? Anlægsgartner? Dyrepasser? Eller skulle jeg blive spiludvikler hos Lego?
Derfor er motivationen en vigtig faktor. Evalueringen af optagelsessamtalernes
effekt i forhold til manglende frafald viser, at det lige netop er de studerendes motivation, der gør en forskel. Motivationen for at blive ”lærer” bærer de studerende igennem de svære tider, der kommer i et hvert studie.
Derfor gør det en forskel, at ansøgere skal møde ind på deres kommende studieadresse, hvor de i en samtale må gøre rede for, hvorfor de vil være lærere. Har man sagt det højt, har man taget stilling,
og det bliver pludselig et bevidst valg. Det er også her, de prøves i færdighederne i at læse faglige tekster. Læreruddannelsen indebærer, at man kan læse mange og til tider tunge bøger om pædagogik,
didaktik og fag, og har man ikke den evne, så er det bedre at søge noget andet.
Nu er det ikke alle studerende, der skal til optagelsessamtale. Der er en stor gruppe ansøgere, der ligger på eller over snittet på 7. Faktisk
er der 7 % der har over 10 i snit, og knap 40% har mere end 7 i snit. Evalueringen af nye studerendes syn på optagelsesprøven viser dog, at det kunne være (på trods af resurseforbruget) godt om alle ansøgere skulle gøre
rede for deres motivation, etiske formåen, kommunikationsevner og faglige formåen. Det er ofte helt anderledes, når det gælder en ønsket uddannelse fremfor den bedømmelse gennem karakterer, der bliver givet på et
gymnasialt niveau.
Nogle kommentarer fra ansøgere om optagelsessamtaler fremfor udelukkende karaktersnit lyder. ”Det er en god måde at vise sig frem som et egnet individ til at arbejde med børn, og det viser at karakterer ikke
betød alt.” ”Det var en rigtig god oplevelse - man bliver tvunget til at overveje, hvorfor og hvordan man vil være lærer.” Og ”Det var nogle gode cases, og det underbyggede en god forståelse for uddannelsens
indhold.”
Syddansk Universitet har, efter gode erfaringer hermed på lægestudiet, indført optagelsessamtaler for en lang række uddannelser. Man kunne ønske, at flere videregående uddannelser ville følge
efter, så man i højere grad for øje for det, Albert Einstein så smukt beskrev med: ”Ikke alt, der kan tælles, tæller, og ikke alt, der tæller, kan tælles.” Det kunne også lette karakterhysteri
og karakterpres for de unge gymnasieelever.
P:S. Det var klart, at Otilia trængte til nye udfordringer efter de syv år. Måske bliver hun nu mindre vrissen, - ærgerligt nok. Men hun bliver helt sikkert en fremragende lærer,
der formår at give eleverne feedback klart og tydeligt.
Bodil Christensen