Glæden ved gentagelser
”Gentagelse er på den måde forudsætningen for spontanitet, fantasi og improvisation. Spontanitet og skabende udfoldelse hører sammen med ritualer og gode regler. Det er lige præcis
derfor, at kreativitet forudsætter vaner og vanebrud.”
Sådan skriver Lene Tanggaard i sin bog ”Vanebrud”, der er udkommet i sommeren 2018. Tanggaard er professor og forsker i kreativitet, og forskningen har vist, at kreativitet
bygger på rutiner, regler, øvelse og endnu mere øvelse. Det giver en platform for at der kan ske nytænkning. Herligt at høre for en lærer, der altid har ment, at ”øvelse gør mester” – i
hvert fald når det gælder om at læse litteratur, skrive godt og læsbart og ikke mindst at skrive forholdsvis korrekt. Det gælder også i langt mere komplekse sammenhænge, at jo længere tid man beskæftiger
sig med et fagligt område, jo bedre bliver man inden for området. Helt banalt, men vældig tidskrævende. Det tager knap tre timers øvelse hver dag i ti år at nå de magiske 10.000 timers træning, der (ifølge
forskeren Ericsson) er niveauet for at blive en mester i sit fag.
Skal man deltage i håndværkerfagenes ”Skills”, hvor murere, fliselæggere, frisører og alle andre håndværksfag konkurrerer i faglig kunnen,
så refereres der til ”10.000-timers reglen”. Det er ”SKILZ-level”, som de kalder det.
Når man dertil, så kan man håbe, at kreativiteten indfinder sig, men det belastende er jo, at det er ganske svært
at være kreativ og innovativ på kommando. Her er det Tanggaards bog om ”Vanebrud” har gode bud på, hvordan man kan tænke nyt - også selv om man ikke har nået de magiske 10.000 timer. I bogen er der syv
bud på, hvordan man kan få nye vaner: Spørg, lær, brug sanserne, leg, tænk, fordyb dig og glem dig selv. Kapitlet med overskriften ”Lær” er særlig interessant i forhold til at tænke kreativt, thi
her mener Tanggaard, at kreativitet fremmes, når vi lærer noget nyt – og anderledes. I forhold til skolens undervisning er det tankevækkende, at man netop ikke kan målstyre kreativitet og innovation. Det nytter ikke at sætte
det på skemaet i to timer fra 8.00 – 10.00 hver tirsdag. Man må i stedet lave nogle rammer, der (måske) giver plads og rum for kreativitet. Først er der ovennævnt rutine og øvelse. Det skal man aldrig slække
på. Men ellers pointerer Tanggaard:
- Vi lærer bedst, når vi er i færd med noget, vi interesserer sig for. Motivation er afgørende for læring.
- Vi lærer mest, når vi glemmer, at vi er i gang
med at lære noget. Når lærlinge på erhvervsskolerne ”fuskede” med private projekter i pauser og efter arbejdstid, så lærte de vældig meget om håndværk, materialer og proces. Men i deres egen
optik, så ”fuskede” de for at få et produkt, ikke for at ”lære noget”.
- Vi lærer bedst, når det er nødvendigt at lære for at kunne løse dagens opgaver. Derfor er projektarbejde
til tider virkelig godt, men det kan være vanskeligt at se nødvendigheden af grammatik, af matematiske formler eller råd om sund levevis.
Disse regler gælder for al ”rugbrødslæring”, der kan give
den faglige ballast. Når det ligger der, så kan følgende gode råd give rum for kreativitet:
- Lær noget nyt. Spil guitar, klaver eller gå til pileflet.
- Bevar et åbent sind. Tag lidt mere som en
oplevelse, og hav ikke armene over kors, når du møder nyt.
- Giv dig selv lov til undgå at lære noget. (En god regel for en hel del af os, der konstant skal ”opkvalificeres” og ”kompetenceudvikles”).
Tak for det.
- Gå i mesterlære eller inviter én ”lærling” indenfor.
- Der er altid en vej. Måske får man ikke det bedste og ens førstevalg, så må man tage det som en udfordring.
Lene Tanggaard skriver, at kreativitet er som toppen af et stort isbjerg, hvor alt, der ligger under vand og dermed sjældent shiner i hverdagen, er den rutine og forudsigelighed, der er grundlaget for kreativitet. Man skal helst have begge
dele med sig: et håndværk og en faglig ballast, der kan (måske)( give grundlag for nytænkning, problemløsning og kreative løsninger, når der er behov herfor.
David Lynch, filmskaberen har sagt det smukt: ”Vi
ved ikke, hvad vi skal gøre, hvis vi ikke har en ide. Du fanger en fisk, du laver den ikke – du kan få den via dagdrømmeri, fra steder – det kan være, du skal rejse, du kan gå ned af vejen og bang, der kommer en
ide. Du ved det ikke, hvornår det sker.”
Mens vi venter på den kreative ide, så kan vi jo passende øve os med rutinens regelmæssighed og glæden ved gentagelser.
P.S. Vil man læse mere om kreativitet,
så kan man læse hele bogen: ”Vanebrud” af Lene Tanggaard, Akademisk Forlag.
Bodil Christensen
Møllegårdsvej 1 Horne
9850 Hirtshals
boc@ucn.dk
www.bodilchristensen.dk