Mjød med måde
”Ej skal man hænge ved Kruset men drikke Mjød med Måde”. Det er ikke Emma Gad, der skriver sådan. Det er heller ikke et råd fra nutidens sundhedssektor. Det er Odin selv, der
gennem ”Den Højes Tale” (Hávamál) giver etkvad til eftertiden.
I Hávamäl er der masser af gode råd. Digtet Hávamál er overleveret mundtligt og først nedskrevet i Island i
det 13. og 14. århundrede. Ingen kender forfatterne (ja, altså udover at der står, at det er Odin), og der er såvel en Ældre Edda som en Yngre Edda, hvor Hávamál optræder i den Ældre Edda. Her finder
man også Grimnirs tale, Trymskvadet, Vølvens spådom og Balders drømme.
Hávamál er et kvad. Man skal forestille sig Ingólfur Arnarson og Erik den Røde med deres vikingefrænder, der kommer roende
tværs over Nordsøen på vej fra Norges vestkyst og med kurs mod Island. Der var skumsprøjt og hårdt arbejde ved årerne, så man kan snildt forestille sig, at der blev underholdt med korte skarpe kvad. Der var ingen
grund til at sige for meget, hvis det kunne siges præcist og pointeret.
Man får i Hávamál gode råd om alt fra gæstfrihed, venskab, umådeholden og mådeholden druk og hjælp til, hvordan det bedst
lønner sig at være i live fremfor at få for mange uvenner.
Gode råd, man kan glæde sig over også i dag.
På elevatordøren på ”mit” hotel i Reykjavik fik man også Hávamál-råd
med på turen fra 4. sal til receptionen:
”En dårlig ven
er langt væk
skønt hans hytte ligger nær.
Til en ægte ven
ligger en nedtrådt sti
endskønt hans gård
ligger langt borte.”
Sådan er det fortsat, også selv om den nedtrådte sti i dag findes såvel konkret som i digital form. I det kolde forblæste Reykjavik-vejr kan man også citere:
”Ild behøver
den, som ind er kommen
og er kold paa Knæ.
Til Mad og Klæder
trænger den Mand,
som har faret vide paa Fjæld.”
Det er herligt at blive mødt med varme og gæstfrihed når
man har været ”ude på fjeldet”. Man skal være gæstfri, men man skal også være en god vært, der sørger for, at gæsterne befinder sig godt og har gode samtalepartnere. Man skal ikke være
en tåbe, der ikke har samtalestof til de lange aftener:
”En Ærketåbe hedder,
hvo om intet kan tale.
Derpå kender man Dåren.”
Har man ikke noget at tale om, så er løsningen ikke
at drikke igennem. Man må holde måde:
”Ej skal man hænge ved Kruset,
men drikke Mjöd til Måde,
tale tilpas eller tie.”
I det hele taget advares der meget mod umådeholden hang til kruset.
Der var tilsyneladende mjød i mængder, da de norske landnamsmænd drog vestpå:
”Vogt dig mest for Øl
og for anden Mands Hustru;
vogt dig for det tredje
for Tyves Rænker.”
De
unavngivne folkelige fortællere, der gav Odins Tale rim og rytme er forlængst døde, men nedskrivningen med håndskrift på pergament har sikret dem for eftertiden, og der er masser af nulevende islændinge, der fortæller
i nutidens kvad. Björk og Sykurmolarnir (Sugarcubes) satte en udvikling i gang. Nu kan man også høre Asgeir Trausti, Of Monsters and Men og Sigur Rós. Dertil kommer, at der å litteratursiden er masser af gode forfattere at læse:
Jon Kalman Stefanson, Sjón, Hallgrimur Helgason, og Kristin Marja Baldursdottir. Ikke nok med at deres navne er fantastiske at udtale, de skriver også karskt, humoristisk og kærligt om livet i landet med lava og varme kilder. Mange af deres
hovedpersoner har dog ikke efterlevet Hávamáls gode råd om mådeholden mjøddrikning.
P.S. Husk: ”Nyde, hvo nemmed!
Hil dem, som lytted!”