Anders And som dansklærer
”jeg har lært noget af sproget i skolen hos lise og noget har jeg lært ved at læse i alle bladene som gode danskere er kommet med gratis til os som vi må beholde
jeg har læst meget i de blade for de er for børn og så er sproget nemmere at forstå og der er tegninger”
Det er en 13-årig dreng, der skriver sådan i ”I love you Danmark” af Rasmus Bregnhøj
og Kim Fupz Aakesen. 'I love you Danmark' handler om en 13-årig dreng, der kommer alene til Danmark fra sit krigsramte hjemland. Her møder han den danske kultur, som på mange måder er langt fra den kultur, som han kender fra sit hjemland.
Det er en grafisk roman fra 2013, der på fremragende vis giver et billede af, hvordan Danmark ser ud set fra et barns synspunkt.
Han skriver om sit liv i en hemmelig dagbog. Helt uden store bogstaver, uden komma og andre tegn, men med en god vilje
til at forklare, hvordan han ser livet. Hovedpersonen skal lære dansk, derfor går han i skole, men det er læsningen af Anders And-blade, der virkelig flytter hans sproglige beredskab. Han skriver: ”der er blade der handler om
anden i andeby og om hans onkel og om fætteren med de høje ben
det er verdens sjoveste ugeblad”
Nu bor han på et flygtningecenter, hvor han møder andre flygtninge, heriblandt Jamal, der ikke har det for nemt: ”jeg
vækker Jamal for vi bor på samme værelse og han sover altid og spiser deres piller tre gange om dagen for at få det lykkeligt og han går også til psykolog”
Det er interessant at læse om mødet med
skolen, hvor alt er anderledes end i ”Langtbortistan”, som han kalder sit hjemland: ”første dag i skolen rejser jeg mig op når læreren kommer ind og alle griner af mig for det gør man ikke her og de slår os
heller ikke og de hiver os heller ikke i hårene omme i nakken heller ikke når vi er frække
det er mærkelige lærere der hellere vil synge børns sange med os og smile når vi ikke laver vores lektier”
Når alt er skrevet med små bogstaver og uden tegn, så bliver teksten så konstaterende og helt uden den store sorg, der ligger bag fortællingen. Den må man selv læse mellem linjerne. Når han fortæller
om sin familie, så er det nemlig helt som i Anders Ands familie, hvor der heller ikke er mødre og fædre: ”anden i andebyen har heller ingen mor og far ligesom jeg ikke har mere eller jeg har en mor men jeg har hende ikke
anden
er fætter til en gås og det er fint at man kan det
anden er en onkel og han har selv tre unger der ikke er hans og ikke har nogen mor og far og de taler ikke om det og det er ligesom min onkel for han tager sig også af mig selvom han
ikke er min far men kun min fars bror”
Heldigvis møder han en pige, som han bliver så forelsket i, at det er ganske svært at følge med i matematiktimerne. Han har på mange måder de samme teenageproblemer som
danske børn har, og netop gennem litteraturlæsning kan man som 12-13-årig dansk læser få et billede af, hvordan Danmark ser ud, når man bor på et flygtningecenter. Man kan også få et billede af, at børn
i Syrien (og Langtbortistan) kan have de samme problemer, som danske børn.
"De følelser en 12-årig har i Syrien, kan man også godt have i Danmark”, sagde en af de drenge i 5. klasse, der havde læst bogen. Det er
en bog, der kan give afsæt for mange litteratursamtaler i skolen – og hjemme. Fremfor at tale helt abstrakt og uden fælles udgangspunkt, så kan litteraturen være et springbræt, som kan give alle elever et udgangspunkt for
at indgå i en dialog, som kan være med til at flytte den enkeltes horisont.
Mange forskere, heriblandt Rita Felski, der står bag et stort litteraturlæsningsprojekt på Syddansk Universitet, påpeger, at netop gennem
litteraturen kan man få indblik i, hvordan andre mennesker tænker, følger og oplever verden.
Børn og i Danmark og børn i Syrien og Langtbortistan er vidt forskellige på mange områder, men de har også
fællestræk. Verden er stor og mærkelig, som hovedpersonen i ”I love you Danmark” skriver sidst i bogen:
”for jeg tænker at verden er et meget stort og mærkeligt sted der er større end andebyen og
langbortistan og danmark og alle vegne
jeg tænker på at anden og nevøerne spiser andesteg og de er selv ænder og anden har ingen bukser på men er ligeglad undtagen når han smider sin bluse og musen er lisså
stor som anden selvom han er en mus
mærkelige verden allevegne”
BodilChristensen
Møllegårdsvej 1 Horne