Leksikon om lys og mørke 2
”A for alle historierne, der har vist sig at lige skjult under snublestenen, og som er kommet frem i lyset de sidste år. Et pludselig og overvældende antal historier.”
”B for bygningerne som tilsammen udgør fangelejren på Falstad: et hvidt hovedhus i to etager, bygget rundt om en firkantet gårdsplads og med en række mindre barakker spredt rundt om på området.”
”B
for betonen i kælderen i Bandeklosteret, og for blodet, der drypper fra øksen, som et af medlemmerne holder i hånden. Det er i slutningen af april 1945, og Rinnan kommer ind i vaskerummet. Ser kassen, der står midt på gulvet
og blodet, der løber hen mod risten. Rinnan nikker anerkendende til manden, der står der, forpustet og med en økse hængende slapt ned langs låret.”
I Trondhjem ligger Kristiansstenfæstningen højt oppe
på en bakketop. Den er, som meget andet i Norge, anlagt af Christian den 4. i 1682- 84, hvor den var et led i genopbygningen af byen efter en stor brand. Nidarosdomen ligger i lige linje fra fæstningen, der nu er museum og et kulturelt mødested.
Under anden verdenskrig var det her, tyskerne henrettede norske modstandsfolk. Mere end 30 frihedskæmpere blev skudt her.
I Trondhjem fik det tyske Gestapo stor hjælp af det, der siden blev kendt som ”Rinnnan-banden”. Henry Oliver
Rinnnan, en norsk dreng, der voksede op i fattige kår og med lille selvtilid, byggede her en organisation, der talte mere end 60 medlemmer. På adressen Jonsvannsveien 46 holdt ”Rinnan-banden” til. De infiltrerede modstandsbevægelsen
langs hele den norske Trøndelags-kyst, og som leder af ”Sonderabteilung Lola”, (det hed Rinnan-banden i militærsproget) var det Henry Oliver Rinnan, der ledede afhøringer og henrettelserne fra adressen.
Kælderen
havde celler og torturinstrumenter, og her blev mere end hundrede torteret og dræbt. Efter krigen forsøgte Rinnan at flygte, han blev anholdt, blev dødsdømt og henrettet. Han blev dømt for 13 mord. Elleve af hans hjælpere
fik dødsdom, to af dem blev benådet.
Simon Stranger, en norsk forfatter, har skrevet bogen: ”Leksikon om lys og mørke”, der handler om Rinnan, om modstandsfolk, om frihedskæmpere, om almindelige norske bønder
og om jøderne i Norge under krigen.
Det er en særlig bog. Den er bygget op efter alfabetet. Hvert bogstav har sit kapitel, og i fragmenter og klip fortælles om Henry Oliver Rinnnans barndom, ungdom og voksen, Simon Strangers egen
familiehistorie får en plads blandt de jødiske beretninger og alt tager afsæt i en af de ”snublesten”, der i mange europæiske byer er sat for at mindes de mange jøder (og kommunister, homoseksuelle, sigøjnere,
invalide) der omkom i koncentrationslejre under nazisterne.
I Trondhjem ligger en snublesten med indskriften:
”Her bodde Hirsch Komissar,
fødselsår 1997
arresteret 12.1 1942
Falstad
Drebt 7.10 42”
Simon Strangers søn fyldte ti år, da han første gang så stenen. Han er et tipoldebarn af Hirsch Komissar, og da han spurgte faderen:
”Hvorfor blev han dræbt?”, så kunne lød svaret jo: ”Fordi
han var jøde”.
Det var sønnens spørgsmål, der fik Simon Stranger til at skrive bogen. Forfatteren har været i alle arkiver, Falstadcenteret, Justitsmuseet, Riksarkivet, Det Jødiske Museum og han har læst
masser af dokumenter og bøger om Rinnan-banden. Samtidig er der masser af fiktion i bogen, hvor livet under krigen beskrives, således som det så ud i Trondhjem og omegn.
Snublestenene sættes, netop fordi man skal huske på
de, der døde så meningsløst. Man skal fortsætte med at sige navnene på de døde, så lever de fortsat. Derfor har Simon Stranger nu gjort sit til, at Hirsch Komissar fortsat bliver husket. I Danmark er der netop i
dette forår lagt tolv snublesten. Skulle der lægges en sten for enhver, der døde i lejrene, så ville det være seks millioner snublesten. Indtil videre ligger der ”blot ” 67.000. Hirsch Komissar står der på
en af disse.