Et dukkehjem hos Ibsen, SKAM og Pryds Helle
”Nora! Nej, glem det! Færdig. Nej!! Sådan er Williams replik til Noora i den norske SKAM-serie, hvor man gennem fire sæsoner fulgte nogle unge gymnasieelever i
Oslo.
I sæson to var der særligt fokus på Noora, og her især på Noora og Williams noget turbulente forhold. Der var masser af referencer til Henrik Ibsens drama: ”Et dukkehjem”. I en scene fra serien SKAM forsøger
Noora at få William til at ”give falsk vidnesbyrd” i en voldssag, han er indblandet i. Noora har fået en aftale med de to vennegrupper, der har været i slagsmål, og alle har indvilliget i at de ikke vil sige noget. Det vil
betyde, at William vil gå fri. Men William siger det klart: ”Nei, Glem det. Færdig.” William vil tale sandt.
Som afslutning på denne diskussion mellem Noora og William finder William et eksemplar af ”Et dukkehjem”
på boghylden hos Noora, og nu vil han have Noora til at læse højt af ”Ibsens story”, som de kalder det det klassiske teaterstykke..
Problematikken i ”Et dukkehjem” fortsat aktuel: Hvor langt kan man gå
for at beskytte den, man elsker.
Merete Pryds Helle skriver herom i en helt ny fortolkning af ”Et dukkehjem”, nemlig romanen ”Nora”, der udkom for et par uger siden. Her i slutscenen hos Pryds Helle har Noras mand Thorvald Helmer
netop fyret Krogstad, der har lånt penge til Nora. Penge, der er udlånt på en veksel, hvor Nora har forfalsket sin døde fars underskrift. Nu vil Krogstad hævne sin fyring, han vil afsløre for Thorvald Helmer, at Nora har
begået dokumentfalsk. Nora har en anden opfattelse af sin brøde end Krogstad, for hun lånte pengene for at redde Thorvalds liv med en Italiensrejse. Her forsøger Krogstad at overbevise Nora om, at hun kan vente en fængselsdom
for falskneriet:
”De har åbenbart ingen klar forestilling om, hvad De har gjort dem skyldig i. Det er hverken værre eller bedre end det, jeg gjorde, som Deres mand i dag vil straffe mig for.
De har da ikke reddet Deres hustrus
liv, siger Nora
Loven, siger Krogstad – spørger ikke om hvorfor man gør tingene.
Nora kan høre doktor Rank for sig. De stærke, de svage. Hun har vel været stærk, står hun så ikke over loven?
Det må være nogle dårlige love, siger Nora.”
Det er samfundets lov overfor Noras egen samvittigheds lov, der her diskuteres. For Nora er det afgørende, om hendes mand ser, at hun forfalskede underskriften for at redde
hans liv. Det gør han ikke. Thorvald Helmer ser intet andet end sig selv.
Ibsens stykke om Nora og Thorvald Helmer er 140 år gammelt. Man kunne spørge, om det overhovedet har noget relevant at sige om moral og etik og ægteskab
og kvindefrigørelse i dag? Vi skulle forhåbentlig være et andet sted end dengang, hvor kvinder og tyende bogstavelig talt tilhørte husherren, og hvor kvinder hverken havde stemmeret eller ret til sine egne børn eller indtægter.
Og det er vi da også. Men Ibsens betragtninger om samfundets love sat overfor den enkeltes egen moral og etik er særdeles relevante og vedkommende også i dag.
Henrik Ibsen skrev ”Et dukkehjem” på dansk i 1879. Samme
år blev det spillet for første gang på Det Kongelige Teater i København. Sidste år var det en del af repertoiret på såvel Vendsyssel Teater som Aalborg Teater. Det bliver genopført i nogle uger her i efteråret,
og med Merete Pryds Helles version af Noras liv får det en ekstra kant. Hos Pryds Helle er Thorvald Helmer et helt igennem selvoptaget menneske, og gennem historien om Noras opvækst får man en forståelse for, hvorfor hun kan lade sig
undertrykke mentalt og fysisk i ægteskabet med Thorvald. Noras barndom var præget af faderens meget autoritære opdragelse. Al viden om verden gik uden om Nora, der blev opdraget til at forblive et barn, en lærkefugl, et egern, der ikke
selv skulle tænke, men blot se smuk ud og føje sin mands vilje. Hun får først mulighed for at blive voksen, da hun pakker sin kuffert for at forlade mand og børn. Hos Merete Pryds Helle har man stor forståelse for, at
hun går. Hendes plejemor Anne Marie er tilbage med børnene, så de vil klare sig. Thorvald Helmer hulker (heldigvis) da Nora går, men hun går med visheden om, at hun må finde sig selv og blive voksen, - så kan hun
måske være mor for sine børn.
Noora i SKAM møder ikke Thorvald Helmer, hun møder William, der viser sig (og tak for det) at være langt mere end blot en ”player” og ”rich kid”, han er tro
mod sig selv og tager ansvaret for sine handlinger, mens Noora viser sig at være mere sårbar, end hun selv troede.
P.S: Merete Pryds Helles roman ”Nora” kan anbefales. Og Henrik Ibsens ”Et dukkehjem” kan man læse
helt gratis på ibsennet.no. Ja, og så kan man jo altid gå i Aalborg Teater og se stykket ”live”.