Norden i skolen
”Ja, vi elsker dette landet”, ”Du gamla, du fria”, ”Värt land, värt land, värt fosterland” og ”Der er et yndigt land” blev sunget som indledning til
den Nordiske Uge på Læreruddannelsen i Aalborg.
Det er en del af lærerkompetencerne, at man også formår at planlægge, gennemføre og evaluere en temauge, thi i folkeskolen afholdes et utal af temauger, tværuger
og fagdage.
I år fylder Foreningen Norden 100 år, og det var et godt afsæt for en uge med ”Norden i Skolen” som tema.
En gruppe, bestående af studerende og undervisere, havde lavet et fremragende nordisk program
for ugen før efterårsferien. Det var et program, der søgte at omfatte mange af læreruddannelsens fag. Programmet bød eksempelvis på oplæg om den fælles nordiske identitetshistorie, viden om det nordiske sprogfællesskab,
der var besøg af Loke Troldravn, en asatroende jyde, der talte om den nordiske asatro (og delte mjød ud, også selv om klokken ikke var mere end lidt over ni om morgenen), der var film, folkedans og fisk fra Grønland.
Og så
var der musik og sang hver morgen.
Også kantinen bidrog med nordisk mad. Köttbullar og potatismos fra Ikea var eksempelvis det svenske bidrag, mens sprøde norske peberkager var et stort hit til eftermiddagskaffen.
Foreningen
Norden og det nordiske samarbejde har masser af potentiale. Det giver spændende samtaler, når nabosprog og nabokulturer mødes. Så ens, - og alligevel så forskellige, at man må tage diskussionen om forskelle og ligheder.
Foreningen Norden blev dannet efter første verdenskrig, Den Store Krig, som man kender fra Downton Abbey, hvor man tænkte, at nu måtte der ske noget. Første verdenskrig tog i høj grad modet og håbet på fremtiden
fra alle. Landene i Norden stod uden for den store krig, men alligevel var tanken der: Hvordan kommer vi videre i fredelig sameksistens.
Her var der nogle af tidens kendisser, der gik ind i sagen for at styrke det nordiske samarbejde og for at holde
fast i neutralitetspolitikken. Fridtjof Nansen, Arne Garborg, Gustav Vigeland og Edward Munch var nogle af de store kulturstjerne, der var med til stiftelsen af Foreningen Norden den 2. april 1919.
Foreningen Nordens opgave har fra stiftelsen i 1919
været det helt fredelige at formidle kendskab til nordisk sprog, kultur og samfund.
Foreningen Nordens opgave har fra stiftelsen i 1919 været det helt fredelige at formidle kendskab til nordisk sprog, kultur og samfund. Politisk var Foreningen
Norden dog også involveret i Svalbardtraktaten, hvor de nordlysende kulfyldte øer langt ude i Atlanten blev en ægte del af Norge.
Heldigvis har der ikke været så mange politiske konflikter de seneste år. Her har
Foreningen Norden i stedet haft stor fokus på formidlingsdelen. Gennem sprogkurser og masser af undervisningsmateriale gør de meget for at sikre kulturel forståelse, viden om sprog og muligheden for at samarbejde på tværs af
de nordiske landegrænser. ”Et mere sammensvejset vil give flere muligheder for alle. Derfor arbejder vi på at styrke og udvikle det folkelig nordiske samarbejde for at alle, der bor i Norden.” Det sker med nordiske venskabsklasser,
med Nordjobb, med udvekslingsrejser, med sommerlejre og støtte til skoleophold.
Nu har Foreningen Norden eksisteret i 100 år.
Det er der grund til at fejre.
P.S. Temaugen på Læreruddannelsen er også baggrunden
for, at et hold studerende sidst i oktober har til opgave at undervise alle elever på Tornby Skole i netop ”Nordens sprog og kultur”. Så vil det vise sig, om den megen viden kan omsættes til 3. klasses niveau.