Skumfiduser

Døde dyr, motorvejskøer og Folkeskolens Formål

Det er de færreste, der har set en grævling i levende live, men mange, og især bilister, har set dem ligge døde i vejkanten. Grævlingen er et af de dyr, der oftest bliver nævnt i mit favorit-radio-program: Trafikradioen. Trafikradioen (ring 70 100 110) har magt til at gennemtrumfe andre radiosendinger med advarsler og informationer. Det er for det meste vigtig viden – i hvert fald for nogle af os bilister.

Det er trafikradioen, der bryder ind i enhvers yndlingssang med ”Der ligger en død grævling, et dødt rådyr, en død ræv eller måske bare et dødt dyr på motorvejen eller landevejen.” Tak for det.

Trafikradioen skal først og fremmest informere og advare, men man bliver simpelthen også klogere på Danmarks dyreliv.

Som bilist ved man, at grævlingen er et natdyr, med lysende øjne kan man se den i rabatten, den har ikke hverken reflekser eller lys på sig, så man må være agtsom. Rådyrene lærer åbenbart mere om trafikkens myldretid, når de vokser op, for det er hovedsagelig ved overgangen fra sommertid til vintertid, at de møder kofangeren med dødelig udgang. Ræve, katte, harer får sjældent plads i samme radio. De må klare sig med en meget fladtrykt udgang på livet. Bedst ville det jo være, om man aldrig ramte noget som helst, vildthegn langs motorvejene har gjort en del for at mindske trafikdøden hos dyr, men grævlingen finder altid en vej. Og den kan ikke læse advarselstavler.

Vilde dyr må man passe på, men også får og køer tager til tider på udflugt fra markernes grønne græs og ind på asfalterede områder. Det er en anelse underholdende, når man hører, at der ikke er kø på motorvejen men derimod ”køer på motorvejen”. (Underholdende er det kun for bilisterne, - det er helt sikkert ikke underholdende for de landmænd, der skal fange kvæget ind igen. Når man er fra landet og har jagtet bortløbne kvier i det meste af Vendsyssel, så ved man, at den slags skal man ikke spøge med.)

Trafikradioen fortæller også om tabt gods, og man kan tabe alt. Haveaffald, møbler, cykler, senge, affaldssække, murerbaljer og juletræer er blot noget af det, man kan høre om.

Alt dette sidder journalisten på trafikradioen og sætter i system til os, så man i Nordjylland får informationen om de nordjyske veje. Der er masser af småbyer i regionen (der har lige været vejarbejde i Gærum) der får plads, men selvfølgelig er det tilbagevendende med uheld i Limfjordstunnellen, kø ved motorvejkryds Vendsyssel, kø på Hobrovej og vejarbejde ved Egnsplanvej.

Trafikradioen har beriget os med flere gode og nye ord. Burkabilist er et af dem. En bilist, der kun har skrabet en stribe is væk fra forruden. Lige nok til at man kan se ud. Og ”kiggekø”, en sådan (uønsket) kø, der opstår ved uheld, hvor forbikørende kører langsomt for at nå at ”kigge”. Eller et ”morgenkys”, der er den minimale påkørsel, der kan ske i tæt trafik ved lav fart.

Ordforrådet udvides, videnniveauet om landsdelens byer øges, man lærer noget om grævlinge og andre dyr, - men først og fremmest er trafikradioen et godt pædagogisk eksempel på, at når man ved, hvorfor man holder i kø (alvorlig ulykke forude på motorvejen, en ambulance på vej, køer på vejen), så forholder man sig langt mere rolig i forhold til trafikkens manglende afvikling.

Sådan er det med det meste. Og som lærer gennem mange år ved jeg det også: Elever (og studerende) skal vide, hvorfor de skal lære det, de lærer. De skal også vide, hvorfor undervisningen er skruet sammen, som den er. De skal vide, hvorfor vi har valgt de fag, vi har til skolens fagrække. De skal vide, hvorfor det er vigtigt (på langt sigt) at lære sprog, grammatik og matematik.  De skal have forklaringer på det, hvorfor dagligdagen i skolen (og på uddannelsen) er sådan, som den er.

Når man i trafikradioen får forklaringer på bøvl og besværligheder i trafikken, så forsvinder køen på motorvejen ikke, men man kan læne sig tilbage i forsædet og vide, at der er en grund til, at man åbenbart ikke når frem som aftalt. Sådan er det også i skolen. Læser man Folkeskolens Formål og får man en begrundelse for dagens og fagets undervisning af læreren, så ved man, at der er en mening med det, man bruger dagen på. Måske bliver man ikke gladere for hverken grammatik eller procentregning, men man kan slå sig til ro med, at alt sammen bidrager til Folkeskolens Formål: en uddannelse og dannelse hvor eleverne har lyst til at lære, får viden om verden og sig selv, og hvor eleverne forberedes til deltagelse i et samfund præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

P.S. Her er så Folkeskolens Formålsparagraf. Den er smuk af en paragraf at være:

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.