Norden i Skolen
Och nog klingar he lite falskt
Når jag forsöker förklara
Det er inte nä javla hem til gården”.
Det er en finlandssvensk sangtekst, det er skrevet (og bliver sunget) af gruppen
”Vasas Flora & Fauna”.
Unge kommende lærere fra Læreruddannelsen i Aalborg forsøger at læse, oversætte og tolke teksten på bedste vis. Svensk (og specielt finlandssvensk) kan være en udfordring,
men det går langt bedre, når teksten læses her i Sverige på Foreningen Nordens højskole på Biskops Arnö. Her er smukt på en særlig svensk måde. Og øen og skolens bygninger har sin helt egen
historie.
Biskops Arnö er en lille ø, der ikke er mere end et par kilometer på hver led.
Magnus Bosson var den først kendte ejer af Arnö, den lille, lille svenske ø, der ligger halvtreds kilometer nord for
Stockholm. I 1288 er han nævnt i et afladsbrev, hvor en skyldig og syndig svensker donerede et beløb til dominikanernes kloster i Sigtuna. Den første kendte ejer af Arnö var Birger Jarls frillesøn, og hans tre sønner
forærede senere gården på Arnö til kirken og under Biskop Nils Alessson den Vise, blev der bygget en borg på øen. Nu brugte bisperne i Uppsala gården på Arnö til sommerbolig, og under den sorte døds
hærgen havde biskoppens også bolig her. Biskops Arnö havde således en central plads indtil reformationen, hvor kongen overtog gård og ø og borg.
Der var flere forskellige, der gjorde brug af bebyggelsen på Biskops
Arnö, blandt andet var Livregimentets dragoner her, og senere overgik ejendommen til staten.
Foreningen Norden fik ret til at disponere over stedet i 1956, og Foreningen Norden stiftede ”Nordens Folkhögskola Biskops-Arnö”.
Siden da har der været folkehøjskole på øen. Her er lange og korte kurser, der har forløb med fokus på dokumentarfilm, billedjournalistik, naturmedicin, økologi og ikke mindst forfatteruddannelse. Staten ejer fortsat
ejendommen, der er netop nu i dette efterår et hold højskoleelever, der alle satser på at blive klogere inden for de valgte områder.
Lærerstuderende fra Danmark kan af Foreningen Norden få tildelt en uges studieophold
på Biskops Arnö, hvor der sættes fokus på nabosprog, svensk sprog, kultur og historie.
De nordiske sprog er ikke ”blot” svensk, norsk og dansk. Det er også islandsk, færøsk, finlandssvensk, finsk,
samisk (i flere dialekter) grønlandsk og det svenske sprog, der tales på Ålandsøerne.
Her på Foreningen Nordens Højskole læses der i denne uge en digtsamling med arbejdspladsdigte. Emil Boss har skrevet en
digtsamling om at være ansat i et supermarked. Digtsamlingen er skrevet på en kassebon på henved hundrede meter, og det vil være ganske svært at sige andet, end at den handler om at være ansat i et supermarked. Der bliver
også givet et indblik i ny svensk litteratur, der er svenske børnebøger og der er skolebesøg i en rigtig svensk skole.
Der er også besøg på Wasa-museet i Stockholm. Museet, der viser det store krigsskib
Wasa. Skibet, der gik til havs i samme øjeblik, det blev sat i vandet. Der er besøg på rådhuset i Stockholm, teater og musik.
For alle, der skal undervise, så er det også herligt, at der er introduktion til den
guldgrube af nordisk litteratur, sprog og film, der findes på nordeniskolen.org.
Foreningen Norden har i år eksisteret i 100 år. Foreningen blev oprettet efter afslutningen af første verdenskrig. Den store Krig havde slået
så mange ihjel, at der var god grund til at arbejde for mere fredelig sameksistens og fred og fordragelighed fremfor konflikter og krig. Først var det Danmark, Norge og Sverige, der var med, men senere kom Ålandsøerne, Færøerne,
Grønland, Island og Finland med. Foreningen Norden har arbejdet for fred og fordragelighed i hundrede år. Det sker især gennem uddannelse af lærere (og dermed lærerstuderende) på nogle af Foreningen Nordens gode undervisningsmaterialer,
som man kan finde på den meget, meget fine hjemmeside på nordeniskolen.org. Alt er gratis. Og nordisk.
Det findes heldigvis også i virkeligheden. Det er helt særligt at møde svensktalende svenskere her på øen
i et gammelt historisk bygningskompleks.
Svensk sprog er andet og mere end Astrid Lindgren og ABBAs tekstunivers. Det er også nye børnebøger af Viveka Sjögren, det er eksperimenterende lyrik på kassebon’er og det
er historien om mere end tusind års sameksistens i Norden.
P.S. Nok er svensk andet og mere end ABBA, men i Stockholm findes altså et anbefalelsesværdigt museum om ABBA. Det er som at være tilbage i 1970’erne.