Skumfiduser

To millioner ord eller otte tusind ord

”Men jeg tror, mange unge er enige med mig i, at når vi til daglig skal læse bøger i skolen, og vi ser en lang tekst med opgaver, så mister vi interessen til at læse bogen. Man kan også nemt blive distraheret af andre ting, eksempelvis mobiltelefonen, og så snupper man lige et spil i stedet for at læse.” Sådan er der nogle elever, der har svaret i en læseundersøgelse, hvor elever i folkeskolen er blevet spurgt. Eleverne siger det klart: Hver gang man får en bog, så følger der uoverskuelige arbejdsopgaver med. Man bliver træt på forhånd.

De unge er dog helt klar over, at de lærer noget af at læse. I undersøgelsen om læselyst bliver de spurgt, hvad de får ud af at læse flere bøger. Matias siger: ”Først og fremmest får jeg et højere læsetempo. Man møder mange nye ord, og man får derfor hurtigere hjernen til at læse en tekst, når den er stødt på ordet før. Ved at vælge nogle bøger som eksempelvis den om Amish.-folket, så bliver det også interessant at lære nyt.” Og Emma siger:  ”Jeg udvider mit ordforråd, finder ud af noget, jeg ikke vidste før, og tit lærer man også ting om samfundet.”

Forskere er nået til samme resultat som de unge læsere her. Det viser sig (ikke uventet) at læsning af skønlitteratur giver en oplevelse af, at verden er større end den, man ser fra sit eget lokalområde. Læsning af litteratur træner desuden de fundamentale læsefærdigheder, så man bedre kan overskue faglige tekster. Det kan være en stor glæde i et videre arbejds- og uddannelsesforløb. Læsning skærper evnen til at fokusere og fordybe sig, og læsning udvikler ordforrådet. Jo flere ord man læser, jo flere ord får man lært. Et barn, der læser meget, kan læse op mod to millioner ord om året i fritiden, mens et barn, der sjældent læser måske når 8000 ord. Det betyder meget, når der skal læses i forbindelse med skole, uddannelse og arbejde. Det er lettere at tilegne sig ny viden, hvis man har et stort ordforråd og en bred begrebsforståelse.

Danmarks Biblioteksforening har lavet en national læsestrategi, hvor man vil sætte fokus på syv punkter:

1. De skal være tilgængelig litteratur. Bøger på skærmen eller bøger på papir skal være synlige og en del af hverdagen.
2. Der skal være sammenhæng i læseindsatsen fra hjem, skole og fritidslivet.
3. Der skal være fællesskabet for børn og unge, hvor bøger er en del af fællesskabet.
4. Der skal arbejdes for at skærpe læsningen på skærm.
5. Der skal være fokus på læsekulturen også i familielivet.
6. Der skal være mere forskning i børns læsehverdag. Og den forskning skal gerne udbredes til mange.
7. Der skal være fokus på læsning både nationalt og på det nære og lokale plan.

Det betyder i praksis, at børn skal møde gode og nye bøger i hverdagen. Skolerne må have nye, spændende bøger, der rammer mange alderstrin og mange aldersgrupper. Og bøgerne skal være tilgængelige på skolen. Der skal også være nye børnebøger på eReolen. Man kan finde meget nyt til børn på eReolen Go. Tak for det.

Først og sidst er der mange børn, der fortæller, at når de er blevet gode læsere, så skyldes det at de har set deres forældre læse med glæde. Michelle siger eksempelvis: ”Min mor læser en del, mens min far lytter til lydbøger. De læste altid bøger og historier op for mig, da jeg var lille, så det kunne gode komme derfra.” Nogle gange går det også den modsatte vej, som når Kasper siger: ”Jeg finder selv bøgerne. Det er nok mere mig, der hjælper mine forældre. Jeg har før anbefalet nogle bøger til min lillebror og et par til mine forældre.”

Børn og unge har et klart billede af, at det er vigtigt at være en god læser. Sådan siger Marie: ”Man udvikler selvfølgelig sin evne til at læse ved at gøre det meget. Men derudover føler jeg også, at man kan slappe helt af, når man læser en bog. Det giver ligesom et frirum og muligheden for at skifte alle sine egne tanker ud med ordene fra bogen. Så det giver bare lidt god tid til at slappe af og give slip på noget andet.”

Undervisningsministeriet har afsat 6.2 millioner til et projekt, der skal fremme børns læselyst. Her er der netop fokus på forældrenes rolle i læseindsatsen, ligesom der er et særligt fokus på skolens indsats overfor børns fritidslæsning. Et godt råd her kunne være, at man netop giver børn gode bøger, som de gerne vil læse. Og at de kan læse bøgerne uden at skulle løse opgaver, som læreren har stillet. Måske skal de ”bare” tale med andre om det, de nu fandt interessant.

P.S. Tak til Mille Mortensen og Marie-Louise Foged, der som nyuddannede lærere har bidraget med en spændende læseundersøgelse blandt unge børn i folkeskolens ældste klasser.