Litteratur, der rækker langt ud i den vide verden
”Ida Ilsted, siger han. Må jeg male dig.” Sådan spørger den generte og introverte Wilhelm Hammershøi den unge Ida Ilsted, malerkammeratens
søster, der bor i Stubbekøbing fjernt fra København. Hun siger ja, den unge Ida. Og så maler Hammershøi Ida igen og igen, oftest set fra ryggen med nøgen nakke og en udsigt ud mod verden gennem småsprossede vinduer.
Det har Jesper Wung-Sung skrevet om i romanen ”Kvinde set fra ryggen”. Det er en aldeles fremragende roman, hvor der ikke sker særlig meget, men i sproget (og på malerierne) sker der noget ganske stille.
Her kommer nu en række
anbefalinger på helt ny litteratur til sommerens lange dage. Måske er der ”byger, der går og kommer”, måske ville man gerne være længere ude i verden, måske er der ro i sommerlandet, - og så må
man citere Astrid Lindgren: ”Man læser bøger for at komme langt ud i den vide verden og dybt ind i os selv.”
- ”Kvinde set fra ryggen” af Jesper Wung-Sung. Den er bare god.
- ”Der
hvor du ikke vil hen” af Astrid Saalbach. Saalbach får et bundt breve af sin mormor, da mormor ryddede sit indbo kort før hun døde. De breve har Astrid Saalbach fundet frem, og nu har vi fået en historie om to kvinder
fra Fåborg, Sigrid og Anna. Det er fortællingen om kærligheden umulige vilkår i et sydfynsk borgerskab, det er også fortællingen om Anna, en livsduelig kvinde, der blev tandlæge, rejste til Grønland, kom hjem
igen og fandt lykken ganske kort. Og så får Sigrid sin plads. Den fylder hun også ud.
- ”Den inderste kerne” af Lotte Kaae Andersen er fortællingen om den store danske forsker Inge Lehmann. Få
kender hende, men det var Inge Lehmann, en forsker på niveau med Niels Bohr, der fandt ud af, at jorden har en indre kerne. Inge Lehmann var et særligt og sært menneske, men man får stor forståelse for hende (og for
forskningen) i bogen: ”Inge har altid været helt sin egen. Lige fra fødslen var hun svær at gøre tilpas. Skrøbelig og aparte og alligevel så trodsig, at hun altid endte med at få det, som hun ville.”
- ”Hvis vi ikke taler om det”, af Leonora Christine Skov. Skov har skrevet om sin opvækst i ”Den der lever stille”, og her i den nye roman, er det en fortælling om det fortsatte liv, den fortsatte skrivning
og glæden ved gode læsere. Det er en bog, der viser et billede af en ret ukuelig forfatter, der har masser af selvironi og lige så megen humor. ”Men du skal vel også snart i gang med at skrive igen?, spurgte min far, og hans ord
sendte mig direkte ned i en brønd af Særdeles flink og Dygtig og gennemsnitlig godt begavet og aldrig god nok, uanset hvor hårdt jeg arbejdede. Jeg padlede rundt derned, stadig med hovedet oven vande, men uden det store overblik.”
- ”Vi tog op med mor” af Karin Smirnoff. Det er nummer to i en serie efter ”Jeg tog ned til bror”, og det er UdkantsnordSverige i en sproglig form, der er helt fantastisk. Indholdet er uappetitligt, voldeligt, fyldt
med druk, biler, sne og en lille smule kærlighed. Det er så godt. Og så er det meste skrevet med små bogstaver: ”Jeg puffede ham i siden. Tog bukserne på og knappede skjorten. Harkede en sej klump op. Rullede den i munden,
hvor den voksede som en snebold ned ad en bakke. Så spyttede jeg ham i ansigtet. Jeg vidste, at han ikke ville vågne.”
- ”Mig ejer ingen”af Åsa Linderborg har en mand i hovedrollen. Åsas
far, der var smed. Han drak også en hel del, men han gjorde sit bedste for datteren Åsa: ”Det mest kendetegnende ved min far var hænderne. Store, grove, krumme og dækket af hård hud. Grovsmedehænder. Før han
fyldte femogtredive var de stive af fabriksarbejde. Om aftenen sad han og prøvede at rette fingrene ud, både skræmt og stolt over, at det var umuligt.”
- ”Rampen” af Jesper Stein er også en
selvbiografisk bog om en far. Og en far, der drikker alt for meget. Det litteraturprofessor Stein Larsen i Risskov, Århus. Han drikker på en anden måde end Åsa Linderborgs far, men det giver samme uro i familien.
- ”Hvide
blomster” af Sissel-Jo Gazan er herlig med botanik som bonusinfo i en krimi-ramme: ”Jeg sår min oldefars giftfrø i drivhuset. Jeg tager ti frø fra hvert giftpulverglas, hundrede giftplanter i alt. Fingerbøl,
Bulmeurt, Skarntyde, Liljekonval, Stormhat, Hundepersille, Engletrompet og Klatrelilje, Høsttidløs og Giftyde.”
- ”Gennem sprækkerne i et demensforløb” af Marianne Iben Hansen er noget helt,
helt andet. Det er også selvbiografisk, og det er en refleksion over de sidste fem år med faderen, der blev mere og mere dement. Smukt, stille og sørgeligt: ”Jeg besøgte dig tit, kunne ikke andet, og jeg havde lyst til at vrisse
af folk, når de: Nu må du også huske at passe på dig selv.
For hvad betyder det? Troede de, at der fandtes en måde at pakke det ubærlige sammen til noget, der kunne løses konstruktivt? At med den rette
formel og de rette valg ville det hele gå op?”
- ”Til ungdommen” af Linn Skåber. En bog, der kan gives til alle unge. Hvis folkeskoleeleverne skal have en dimissionsgave, så giv dem ”Til
ungdommen”. Eller giv den til konfirmander, til fødselsdag eller til nye studenter. Linn Skåber er en norsk komiker og skuespiller, men her har hun talt med mange unge og har nu skrevet en bog med de unges tanker i fine portrætter
(og illustreret af Lisa Aisato): "Pænt brugt teenagetid. Gratis afhentning.
Der er ikke så meget. Der er kun det, du ser. Lige her. Du kan have det hele i bilen. Et par kasser eller tre, nogle sneakers, nogle ubrugte fredagsaftener
og et gavekort til Zara. Bare tag det med også. Skal ikke bruge det selv.
Det vil sige, den ene kasse er tungere. Den her. Den skal I nok være flere om at bære. Ret mange, faktisk. For på den står der ”forventninger”.”
Det var ti gode bøger. Der er mange flere titler, der kunne nævnes. Andre kunne have valgt helt anderledes. Men disse er gode. Og Jesper Wung-Sung kan få det sidste ord med tanke på de mange gode timers EM-fodbold, der er i vente.
Han siger: ”Jeg har aldrig læst for at blive underholdt, og jeg har aldrig skrevet, fordi det er sjovt. Hvis jeg vil lave noget sjovt, drikker jeg øl og spiller dart, og hvis jeg vil underholdes, ser jeg fodbold. Jeg skriver, fordi livet
i enhver forstand er for fantastisk til at nøjes med at leve det. Og fordi det kun er ved at skrive, at jeg til fulde forstår, hvad der er vigtigt i mit liv. Derfor skriver jeg også hver dag året rundt. Når jeg begynder
at skrive, fortæller jeg en historie, der ikke handler om mig, samtidig med at jeg genopdager, hvem jeg er, hvor jeg vil hen, hvad der betyder noget for mig i dette ene lille, store liv, som er mit.”
God sommer. Med håbet om, at læserne
kommer langt ud i den vide verden. Enten med færge, fly eller litteratur.
@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman;
mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal,
li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri;
mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraph, li.MsoListParagraph, div.MsoListParagraph
{mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraphCxSpFirst,
li.MsoListParagraphCxSpFirst, div.MsoListParagraphCxSpFirst {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-type:export-only; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan;
font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times
New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraphCxSpMiddle, li.MsoListParagraphCxSpMiddle, div.MsoListParagraphCxSpMiddle {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-type:export-only;
margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri;
mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}p.MsoListParagraphCxSpLast, li.MsoListParagraphCxSpLast,
div.MsoListParagraphCxSpLast {mso-style-priority:34; mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-type:export-only; margin-top:0cm; margin-right:0cm; margin-bottom:0cm; margin-left:36.0pt; mso-add-space:auto; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt;
font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times
New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri;
mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}ol {margin-bottom:0cm;}ul
{margin-bottom:0cm;}