Der hvor du ikke vil hen
”Så vidste jeg, at jeg var nødt til at skrive den roman, jeg nu har skrevet.” Sådan fortæller forfatteren Astrid Saalbach om bogen ”Der hvor du ikke vil hen”,
der er en slægtsroman med afsæt i forfatterens mormor og de mennesker, hun levede sammen med.
Astrid Saalbach er årgang 1955, hun er en forfatter med mange romaner bag sig, men i tredive år har et stort bundt breve, udklip og
fotografier fulgt hende. De har overlevet mange flytninger, de har ligget helt stille og ventet på at blive skrevet til en bog, og nu er bogen her. Det var Saalbachs mormor, der kort før sin død ryddede op i sit hus og sit indbo. På
et besøg hos mormoderen så Astrid Saalbach i papirkurven et bundt med de omtalte breve og udklip. ”Dem må du få”, sagde mormor, og så kom bundtet op fra papirkurven.
Det er blevet til en historie om to kvinder,
Sigrid og Anna, der begge stammer fra Fåborg.
Her i begyndelsen af 1900-tallet vokser Sigrid op i en forholdsvis velstående familie. Mosteren Anna er den anden hovedperson, lidt ældre end Sigrid. Hun er smuk, derfor sidder hun model
for maleren Niels Nedergaard, der er en gift mand. De to bliver forelskede, og det bliver en skamplet på familiens ry. Det var på ingen måde god stil i det bedre borgerskab. Efter mange stævnemøder i det skjulte i Fåborg
og i København tager Anna til København, får en uddannelse som tandlæge, og herefter vælger hun at rejse til Grønland for at arbejde som tandlæge i en kortere periode. Grønland i begyndelsen under Første
Verdenskrig er et øde og koldt sted, men det er også et sted med god brug for en tandlæge.
Det er spændende læsning om livet som tandlæge i Godhavn. Hun er en selvstændig kvinde, der klarer mange ugers rundrejse
på hundeslæde, konebåd og motorbåd rundt til de små bygder, der sjældent får besøg. Og slet ikke besøg af en tandlæge. Sådan beskrives et besøg i en bygd: ”Fem dage efter hun
var ankommet, pakkede hun sin boremaskine og instrumenter ned igen for at rejse videre til en boplads på den anden side af isbræen. Lige som hun havde taget plads på slæden og trukket isbjørneskindet over sig, kom distriktslægen
løbende. For at sige farvel, troede Anna et øjeblik.” Det var nu ikke for at sige farvel, men der var udbrudt skarlagensfeber i kolonien, og så måtte alle blive på samme boplads for ikke at bringe smitten videre. Mange
døde, og først efter flere uger kom Anna videre med sin transportable tandlægepraksis.
Hjemme i Fåborg er Sigrid på vej fra barn til voksen. Sigrid er flittig, dygtig i skolen og hun skriver allerede som syvårig
breve til moster Anna. Det er heldigt, at der har været en tid, hvor man skrev breve, besvarede breve og gemte disse breve. Postvæsenet har fungeret upåklageligt. Sigrid vil ud i verden, og hun skriver og får breve fra København,
London og Paris med ganske få dages postlevering.
De to kvinder har meget tilfælles. De vil begge noget andet og mere end det at forblive i det lukkede købstadsmiljø i Fåborg. De vil lære noget, de vil se noget,
og de stiller sig ikke tilfreds med de nemme løsninger. Rundt om de to skæbner er der fremragende beskrivelser af datidens svære sygdomme. Der er skarlagensfeber på Grønland, hvor mange grønlændere dør. Der
er tuberkulose i Danmark (og på Grønland). Anna er indlagt på tuberkulosesanatorium, hun tilbringer mange uger på sanatoriet, hvor man ligger udenfor i ”liggesale”, man fedes op og får frisk luft. Der er naturligvis
også megen tandpine, der møder Anna i virksomheden som tandlæge, og i sin praksis på Grønland fører hun en fin statistik over de tilfælde, hun ser og behandler.
Anna kommer hjem fra Grønland, hun bliver
i København som tandlæge, og her møder hun August, der er en meget forelsket dyrlæge med egen praksis. De bliver gift.
Første Verdenskrig har stor indflydelse på livet for Sigrids familie. Krakket i tyverne og
den finanskrise, der her fulgte har også betydning for Sigrids brødres liv.
Det er Sigrids liv der følges i sidste del af romanen, og hun spejler sig næsten livet igennem i arven fra Anna. Det er en svær arv.
Astrid
Saalbach skriver, så man lever med hovedpersonernes liv og tiden, de er underlagt. Begyndelsen til Anden Verdenskrig og flygtningeproblematikken får også en bemærkning, der (som med skarlagensfeberen og tuberkulosen) kan relateres til
nutiden: ”Man talte om det, man altid talte om på den tid, de nye flygtninge. Jøder og kommunister de fleste, der var begyndt at komme over grænsen fra Tyskland, hvor nazisterne i snart et år havde haft magten. Enoghalvfjerds
havde man indtil videre taget imod, hvad mange mente måtte være nok.”
”Der hvor du ikke vil hen” er en roman, der fortæller om to stærke, smukke kvinder, der klarer sig på hver deres vis igennem livet.
Det er ikke et let liv, men de tager det med oprejst pande og en ukuelig vilje til at få det bedste ud af balancen mellem andres krav og forventninger og egne ønsker til livet. Til tider må man gå ”Der hvor du ikke vil hen”
siger præsten i talen til mormoderens begravelse.
Det er en stor glæde at følges med Sigrid og Anna gennem romanens slægtshistorie. Sproget er som et isbjørneskind på en kold hundeslæde: varmt og varsomt fortælles
der mildt om et barskt og til tider besværligt liv.
@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:3 0 0 0 1 0;}@font-face {font-family:Calibri;
panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal, li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:"";
margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri;
mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri;
mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1
{page:WordSection1;}