Det er de oprørske, der svigter
”Løber man panden mod muren, kan det jo også være muren, der falder.” Ingen siger, at det altid er muren, der holder. Når forfatterparret Erik Valeur og
Lise Ringhof tager til Fanø nok engang for at følge i familien Brinchs fodspor, kølvand og hjulspor, så begynder fortællingen historisk i den kolde krigs tid og dette andet bind slutter med Murens Fald. Berlinmurens fald, men
der er også andre mure, der falder.
Selvfølgelig begynder ”Det er de oprørske, der svigter” på stranden på Fanø: ”De er gået langs stranden mod syd, og på ingen tid er den gamle havn
med de tomme, for længst nedlagte værfter forsvundet bag dem… (…) Helt ude på den yderste spids standser de med ryggen til blæsten, og den høje skikkelse, der har ført an, peger ind over strandengen med de
lave klitter, hvor byens tage kan skimtes i takket silhuet mod himlen.” Det er Erling Brinch, der går her sammen med sit barnebarn Jakob. De er begge i varme frakker, regntøj og støvler, det er en dag med havgus og lav sigtbarhed,
men det er her Erling får fortalt den unge ti-årige Jakob om sin afdøde bror, der også hed Jakob.
Erling Brinchs bror druknede som dreng, og Erling har måttet leve med skylden herfor altid: ”Jeg fik ham halet op
på en lille sandbanke, og så kunne jeg ikke trække ham længere. Han var for tung, og han var ved at dø. Men hvis jeg løb, hurtigere end nogensinde, kunne jeg måske nå tilbage til havnen med mine forældre
og alle skipperne og …… (…) Så jeg valgte at forlade ham. Ja, jeg løb. Og det skulle jeg ikke have gjort. ”
Erlings valg definerede hele hans liv. Nok kunne barndomsvennen Hubert give sit syn på valget:
”Jeg fik en ven, dengang min bror druknede, og han sagde til mig: Du valgte … og de ord var en trøst.”, men det bliver ikke trøst nok for Erling.
Der er to temaer, der går igen i denne bog to i en serie på
tre om Danmark i 1900-tallet. Det ene tema er søskendeforholdet i mange afskygninger. Det andet er den enkeltes valg igennem livet.
Erling Brinchs bror døde ganske ung, men han i hele Erlings liv en påmindelse om et svigt og en mulighed,
der aldrig fik lov at leve et liv. Erlings barnebarn Jakob har en bror Thomas, hvor søskendeforholdet er særdeles konfliktfyldt. De har to forskellige fædre, de har hver især hemmeligheder i bagagen, hemmeligheder, som de først
sent i livet får indblik i. De to brødre er altid i konkurrence om forældrenes og bedsteforældrenes gunst. De konkurrerer også om pigerne, om kvinderne i deres liv og også i forhold til næste generation er der konflikter,
der synes uløselige. Det er en konflikt, de har arvet. Den stammer fra deres forældres valg, og nu tager de selv deres egne valg.
Erling Brinch valgte at løbe efter hjælp, da han var dreng. Som voksen læge vælger
han også at gå efter hjælpen, da hans datter, Thomas og Jakobs mor, bliver dødelig syg i krigsårene.
Gennem livet vælger Erling også oftest at tie, når noget bliver for svært, men få gange
handler han og viser sit moralske kompas.
Det er hele perioden fra 1950 til 1990, der er rammen om ”Det er de oprørske, der svigter”, og der sker meget. Som læser bliver man mindet om mange af de store begivenheder i verdenshistorien
(den kolde krig, Sovjetunionens angreb på frihedsbevægelserne i Øst, Cubakrisen og meget, meget andet), der er den danske politiske situation med krisetider, oprørstiderne i 1960’erne, medlemskabet af EF, kvindekampen, ThyLejren,
Christiania, narkotikaens følger og klassekampe og BZ’ere. Meget bliver man mindet om, når den unge generation i efterkrigstiden gør oprør mod den gamle generation, der havde deres tid.
Det foregår i København
(og på stamværtshuset Flynderen), det foregår i Vejle og omegn, og det foregår i Århus. Altid samles de dog i forskellige konstellationer på Fanø i Katrines Hus, hvor jøden Daniel altid kan minde om krigsårene
og den store ondskab og den heroiske kamp, der har sat sit præg på krigsgenerationen.
Mange år efter krigen kan den unge tyske feltlæge Hermann Weisborn sidde til bords hos Erling Brinch med jøden Daniel, der tilbragte
flere krigsår i en koncentrationslejr. De søger det fælles, fremfor det forskellige, mens mange i samfundet og familien søger forskelligheden før det fælles.
Det er et smukt, spændende og spraglet billede
af efterkrigstidens første 1968’generation, der gør oprør mod det stivnede og bestående samfundssystem. Det er også 1980’ernes BZ’ere og kvindekamp, der skildres. Når romanen har titlen ”Det er
de oprørske, der svigter”, så er det for at markere, at ethvert oprør har sine svigt. Det er ikke alle, der magter oprøret. Nogle svigtes undervejs.
Erling og Ragnhild bliver det smukke fællesskab, der viser at
selv en skippersøn kan leve godt og i glæde med en arving til et stort sukkerimperium i Vejle. Alle øvrige forhold bliver kendetegnet ved svigt og skuffer fyldt med hemmeligheder.
Erling, Ragnhild, Eva, Jakob, Thomas, Jørgen,
Ida, Jens, Anders, Ruth, Ib, Henrik, Hubert, Tralle-Palle, Laura Slengenborg, Herman Weisborn, Daniel, Hajen og Rotten er alle personer, der lever med fra det første bind. Der er nok at holde styr på, men der er en personliste foran i bogen.
Der er grund til at glæde sig over, at der kommer nok et bind i trilogien. Det er forbavsende, hvor meget man kan glemme af den tid, man burde kunne huske.
P.S. Moralen er, at man, selv om de oprørske også kan svigte, må
forsøge at løbe muren ned. Måske er det muren, der falder. Man må tro på muligheden
@font-face {font-family:"Cambria Math"; panose-1:2 4 5 3 5 4 6 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:roman; mso-font-pitch:variable;
mso-font-signature:-536870145 1107305727 0 0 415 0;}@font-face {font-family:Calibri; panose-1:2 15 5 2 2 2 4 3 2 4; mso-font-charset:0; mso-generic-font-family:swiss; mso-font-pitch:variable; mso-font-signature:-536859905 -1073732485 9 0 511 0;}p.MsoNormal,
li.MsoNormal, div.MsoNormal {mso-style-unhide:no; mso-style-qformat:yes; mso-style-parent:""; margin:0cm; mso-pagination:widow-orphan; font-size:12.0pt; font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri;
mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}.MsoChpDefault {mso-style-type:export-only; mso-default-props:yes;
font-family:"Calibri",sans-serif; mso-ascii-font-family:Calibri; mso-ascii-theme-font:minor-latin; mso-fareast-font-family:Calibri; mso-fareast-theme-font:minor-latin; mso-hansi-font-family:Calibri; mso-hansi-theme-font:minor-latin; mso-bidi-font-family:"Times
New Roman"; mso-bidi-theme-font:minor-bidi; mso-fareast-language:EN-US;}div.WordSection1 {page:WordSection1;}