Gode børnebøger

Skriften fra Saga Sølvisdatter fra Hvidøy, Karanagalaksen

Af Bodil Christensen, Master i Børnelitteratur, lektor i dansk på Læreruddannelsen Aalborg

”Tanken om, at nogen kan sidde om mange hundrede år og læse det, jeg og andre har skrevet, gør mig en smule overvældet og samtidig rørt. At vores ord kan række ud og nå mennesker, jeg aldrig kommer til at møde. At vi på den måde bliver knyttet sammen på tværs af tid og rum. At vores erfaringer og tanker måske kan bruges til noget. ”

Det er sådan, de fleste forfattere må ønske det. De må ønske at ramme ud i verden netop på den måde, som litteraturen kan række ud. Litteraturen kan nå mennesker på tværs af tid og rum.

Det sker for Saga Sølvisdatter, høvedskvinden på Hvidøy i Karanagalaksen. Hun overførte sit efterskrift fra Brimdirs hukommelse til Centralen i Cirklens Hus.

Inden hun nåede så frem til efterskriftet er der sket meget. Virkelig meget. Alt dette kan man læse om i Cecilie Ekens trilogi om Saga Sølvisdatter, Illarion og alle hjælpere og modstandere i kampen om en fredelig sameksistens i Karanagalaksen.

Det er en fantasy-science-fiction-serie, der foregår i Karanagalaksen, hvor Hvidøy er en fredelig planet beboet af mennesker, der er ærlige, ordholdende, imødekommende, legende og så har nogle af menneskene her en helt særlig Styrke.

Cecilie Eken har opbygget et univers, et science-fiction-univers, hvor der er elementer fra mange tider. Som introduktion garanterer storarkivaren Z. BnBaruch for ægtheden ”med både hånd og segl”. Det viser sig, at denne storarkivar begyndte sin karriere som referent af ”hvad der virkelig skete” allerede som 14-årig, da han rejste med Saga Sølvisdatter. ”Styrke”, ”Tillid” og ”Forbund” hedder de tre bind i serien.

Cecilie Eken har et særligt øje og øre for sproglige forskelle. Når Charlotte af Grandeville fra Gallicum (15 år) skrifter i sin notesbog (med indekspen og lynskrift) så gør hun det med et sprog, der skriftes af en 15-årig. Charlotte laver lister over det, hun skal huske, for hun har fået et godt råd: Skrift alt, du glemmer hurtigt her på Kamenia. Den lange lister slutter hun med et kort ”Det var vist det”. Helt ungt og 15-årigt.

Charlotte er kammerpige hos fyrstinden af Almaz, sådan lidt tilfældigt er hun havnet der, men hun har fået et godt råd med til arbejdet fra Miranda: ”Hvis de ser dig rådvild og bange, bliver du behandlet, som om du altid er svag. Vi har alle svage øjeblikke, men du må skjule dem.” Et godt råd til alle, også læseren.

På Hvidøy er de ikke så digitale. Saga Sølvisdatter er høvedsdatter fra Hvidøy, og her har de navne som Arni Myrunsson og Fenja Gislisdatter. De kan være sleipnervagt, de bor på en høvedsgård og de er i det hele taget bosiddende på et sted, der har mange minder om den gamle norrøne verden.

Der er ”gammel-nordisk” sprog og tøjstil kombineret med højteknologisk transport og infrastruktur. Menneskene på Hvidøy kan synge lange sange om Stein Jernarm, de rider på sleipnere med otte ben som var det efterkommere af Thors Sleipner, de går i kjoler med smykker eller pelskantede kåber, de medbringer en rygsæk fyldt med overlevelsesudstyr på ridetur med sleipnere, så de kan overleve i arktiske snestorme.

På Kamenia er der hellenerkikkerter, der kan se alt, dørene låses ved tankens kraft, man kan spise næringsstave, når man er sneet inde, og i det hele taget er der en rigdom af teknologi, der bruges på mange og nye måder.

På Hvidøy hedder man Embla Gråvinge, Thorfinn, Idun og Sire, mens menneskene fra angrebsplaneten Kamenia har navne som Rodion, Illarion og fyrst Almaz . Cecilie Eken lykkes på fremragende vis med at få planeternes egenart til at fremtræde klart gennem årstider, navne og skikke. Hvidøy står med de kolde vintre og årstidernes skiften helt forskellig fra eksempelvis Navara, hvor der altid er varme vinde, eller Kamenia hvor intet gror.

Optegnelserne fra Hvidøy har fodnoter. De er vældig underholdende, og de har en helt særlig undertone af ”forklaringsværdi” i forhold til de foregående bind i trilogien og i forhold til norrønt indhold. Eksempelvis siger ambassadøren på Aohm på et tidspunkt: ”Sådan nogen maksvin, knurrede han. De prøver at knække hende ved at give hende dårlige nyheder.” Fodnoten hertil fra optegneren Zakarias lyder: ”Hvad maksvin er, har jeg ikke haft tid til at undersøge, men det er helt sikkert ikke pænt ment.” Alt betyder noget. Når Saga leder efter Kaptajnen (og Kaptajner er en slags selvledende og selvstyrende transportredskaber med høj status og med egen stemme) med navnet Undequinquaginta, så er det den Kaptajnen med nummer 49. Og ja, på latin ville man skrive 49 som undequinquaginta.

Saga er hovedpersonen gennem hele serien, og i sidste bind er hun sammen med sine medrejsende på rumskibet Brimdir er på vej mod Aohm for at advare Den Øverste Cirkel mod fyrst Almaz, der prøver at overtage magten: ”Her sidder jeg så, Illarion, i min stol om bord på Brimdir og skrifter endnu engang med udsigt til de fjerne stjerner på den anden side af den transparente membran. Omkring mig er der stille på en måde, der føles velkendt, næsten tryg, på trods af de farer, der truer. Alle mine fem rejsefæller ligger allerede svøbt i mit rumskibs beskyttende cellelag klar til yderligere acceleration, og snart vil jeg også overgive mig til hynosesøvnen. Du er den sidste jeg skriver til, her inden det første dimensionsspring.”

Sådan. Så er vi tilbage i rummet, hvor man skrifter, foretager dimensionsspring, har beboede planeter og hvor Saga Sølvisdatter fra Hvidøy er den, der må redde verden.

Gennem hele bogen (og serien) kommer der mange møder mellem den teknologi-glade verden på de fleste planeter og så den mere norrøne og analoge verden på Hvidøy. Det findes i alle detaljer, som når Zakarias BnBaruch får morgenmad sammen med Saga og Stump: ”Min morgenmad bestod af to næringsstave af standardtypen og beriget vand, for ambassadøren havde spurgt os, hvad vi kunne lide at spise, og jeg havde sagt, at det bare skulle være simpelt og mættende, for alt det der kokkemad mindede for meget om Kamenia. Saga og Stump fik brød med ost og kød til efter Hvidøy- skik.”

Cecilie Eken siger selv om begrundelsen for at skrive fantasy og science-fiction at: ”Normalt har jeg svært ved at holde mig fra det fantastiske, og det skyldes nok, at jeg på den måde bedst kan sætte ord på nogle store ting, som vi alle skal forholde os til i livet: godt og ondt, kærligheden, døden, frygt og mod og den slags. For mig bliver det lettere at tale om, når jeg ikke er tvunget til at skrive helt realistisk, men kan liste mig ind på de store emner ad en mere eventyrlig vej.”

”Det der gør os til mennesker er, at vi kan gøre noget for andre. At vi kan gøre en forskel for dem.” Sådan lyder moralen i Saga Sølvisdatters ord. Det er store ord, når de bliver sagt, og når de står på skrift; netop derfor er genrerne fantasy og science-fiction valgt af Cecilie Eken, når hun skal skrive herom.

Og husk: Saga Sølvisdatters skrift til samtlige beboere på alle forbundets planeter i Karanagalaksen;  Kredsløb 04-L1501 om Forbundsplaneten Aohm, standardtid 195.170.1281.16.02: ”Vi må prøve at danne et nyt Forbund af planeter, der lever sammen i fred og rigdom. Det bliver ikke nemt, og det vil tage tid. Men vi er i live, og det levende kan skabe forandring. Sådan er vi. Det er vores styrke, så lad os bruge den i forening.”

Det er en science-fiction-fortælling med en klassisk kamp mellem de gode og de onde. Det er også en fortælling om, hvordan Saga bliver voksen. Hun siger på et tidspunkt: ”Nu tænker jeg, at jeg er både er frygtsom og stærk, usikker og modig, og det bliver nok aldrig anderledes, for jeg er bare et menneske. Men jeg er i live.”

Saga skrifter sit liv. Og nu har vi muligheden for at læse med. Skriften fra Brimdir skriftet af Saga blev fundet frem af Cecilie Eken. Saga har stor Styrke i skriften. Det har Cecilie Eken også.

P.S: Cecilie Eken har skrevet mange bøger i fantasy-genren: ”Det levende sværd”, ”Den sorte safir”, ”Max Moro” – og nu ”Karana-galaksen”. Hun har også skriftet billedbøgerne ”V”, ”Vingekatten, ”Heksehuset” og ikke mindst mestersonetten til børn ”Mørkebarnet”.  Andre titler af Cecilie Eken er ”Sikkas fortælling”, ”Sølvblomst”, ”Valravnen”, ”Natulv”; og på ryggen af H. C.  Andersens ”Snedronningen” har hun skrevet ”For evigt din”. Derudover er der masser af noveller, der er flere bøger, enkelte teaterstykker og i alt dette er der samarbejdsrelationer med mange faggrupper. Cecilie Eken er en af de meget prisbelønnede danske børnebogsforfattere. Hun mestrer mange genrer.

Litteratur:

Cecilie Eken: Karanagalaksen 1, Styrk, Høst & Søn 2018

Cecilie Eken: Karanagalaksen 2, Tillid, Høst & Søn 2018

Cecilie Eken: Karanagalaksen 3, Forbund, Høst & Søn 2019

Links: http://cecilieeken.dk/

Komatøs – et ord, der giver 17 point i scrabble
”Nåh, blev det en lang nat?” Hun lo hjerteligt og troede et øjeblik, hun var en rigtig mor. ”Kaffe,” råbte jeg. ”Og luk døren”.
Sådan lyder en af de (meget få) samtaler 16-årige Maj har med sin mor i Ronnie Andersens bog ”Komatøs”. Moderen orker glimtvis at spille rollen som mor, men ellers er hun fuldt optaget af sin egen deroute med druk, tilfældige kærester (praktiske løsningerJ) og hun gemmer sig i campingvognen for at undgå samfundets og datterens krav om nærvær og ansvar. Til tider gør moderen et forsøg på at rette op på sit liv, og så indebærer det altid en flytning til et andet sted i landet. Det går sjældent godt: ”Første gang min mor og jeg skulle starte på en frisk, kunne jeg mærke et håb om, at vi var i stand til at lægge det bag os, og at vi måske kunne få et nyt liv. Men efter et par uger begyndte drillerierne.”
Ronnie Andersens hovedperson Maj har det ikke nemt. Hun skal være den voksne, hun skal tackle mobberne i skolen og i fritiden, hun skal sørge for mad, være den ansvarlige når moderen går i sort og druk, og hun får ikke megen hjælp af den fraskilte far, der helst ikke taler om noget, og som bor i Jylland.
”Komatøs” er Ronnie Andersens fjerde bog, den første ”Date med en engel” gav stemme til en ung misbruger, der hverken lykkedes med kærligheden eller tilværelsen. Et markant citat fra ”Date med en engel lyder: "Kærestesorger og abstinenser har det til fælles, at man kan dø af dem," siger jeg køligt og puster på min te. Lars Martin tænker igen. Jeg har slet ikke lyst til at høre, hvad han kommer frem til, så jeg skynder mig at spørge ham: "Hvis det her var en film, hvilket nummer skulle så være det første på soundtracket?”
Ironisk forholder hovedpersonen sig til sit livs miserable vilkår, og også i de to andre bøger af Ronnie Andersen ”Tilfælde” og ”6” bliver der tegnet et billede af en ungdom, der lever livet på kanten af alt. Fraværende voksne, misbrug, håbløshed og mistrøstighed fylder de mange sider, der kun mildnes af et troværdigt sprog og en selvironi, der ikke går over gevind.
Livet er ikke nemt, når man er ung. Skulle man tro de mange ungdomsbøger, (fraregnet fantasybøger og vampyrbøger) der udgives i disse år, så er unges tilværelse fyldt med spiseforstyrrelser, skilsmisser, incest, kræftsygdomme og selvmord. ”Stjerneskælv”, ”Mit lorteliv”, ”Kære Dødsbog”, ”En fucking weekend”, ”Ham der søger døden” og ”PixiPerfect” er nogle af de titler, der står på hylden til unge læsere. Titlerne siger det meste: Livet er svært. De voksne er fraværende. Hjælpen kan du kun vente fra dig selv – eller tro på, at du finder kærligheden.
”Komatøs” har som den første af Ronnie Andersens bøger en slutning, der giver en flig af håb for hovedpersonens fremtid. Majs skolegang er nok sporadisk (danskfagligt har hun det meste af sin viden fra at spille scrabble med moderen, hvor selvopfundne ord tæller flest point), men hun har en selvopholdelsesdrift, hvor hun ikke lader mobberne i skolen knække hendes livsvilje. Som læser tror man på Majs fortælling, der er hjerteskærende og meget realistisk. Her er et ”socialt nomadebarn”, der tager tilværelsen som den kommer og får det bedste ud af det. Maj møder nogle få mennesker, som hun lader få betydning for sig. Det er Liv, der selv har en spiseforstyrrelse, og Filip, der også lever i den sociale udkant. ”Man kan ikke få alt i verden, men man kunne vel få verden?”, tænker Maj. Og så går hun ud på den tynde is.
Ronnie Andersens får Kulturministeriets børnebogspris for ”Komatøs” (et ord, der giver 17 point i scrabble) den 2. april.
”Komatøs” kan give læseren indsigt i en undergrundstilværelse, hvor det er børn og unge, der er de virkelig voksne.
Og så lærer man ord til scrabble som eksempelvis: Natteprutter, billigbilistfader og skuffedrikker. Det kan jo være nyttig viden, som det kan være nyttigt og vedkommende at kende til tilværelsen på samfundets kant.
 

 
  

Det er på H C Andersens fødselsdag. Det er på årsdagen for slaget på Rheden. Det er den 2. april.

Marianne Jelved uddeler kulturministreriets priser til børne – og ungdomsbøger. Kulturministeren, der jo er valgt i Nordjylland (J) har sikkert læst vinderbøgerne, og hun vil give de to vindere ros og omtale på et arrangement i Kulturstyrelsen den 2. april kl. 16.00.

Der er kun to vindere, - men alle nominerede bøger er bøger, der i særlig grad har markeret sig i 2012.

Læs selv med.

Pressemeddelelsen:

SEKS KUNSTNERE NOMINERET TIL KULTURMINISTERIETS PRISER FOR BØRNE- OG UNGDOMSBØGER

Seks kunstnere er blevet nomineret til Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger og Illustratorpris for børne- og ungdomsbøger.

Til børnebogsprisen er nomineret: Anders Johansens 'Hullet', Ronnie Andersens 'Komatøs' og Bo hr. Hansen og Thomas Vinterbergs 'Drengen der gik baglæns'. 
Bøgerne er indstillet af et udvalg, som består af Hanne Kvist, medlem af Statens Kunstråds Litteraturudvalg, Bodil Christensen, Lea Reitel Høyer og Karen Lise Søndergaard Brandt.



Til illustratorprisen er nomineret: ’Rævefælden’, illustreret af Otto Dickmeiss, ’Pelle Pelle Santana’, illustreret af Kamila Slocinska og ’Tavs’, illustreret af Rasmus Meisler. 

Bøgerne er indstillet af et udvalg, som består af Kristina Ask, medlem af Statens Kunstråds Billedkunstudvalg, Mai Misfeldt, Nina Christensen og Lars Vegas Nielsen. 



Vinderne af de to priser offentliggøres sidste uge af marts. Kulturministeren overrækker priserne til de to vindere tirsdag den 2. april klokken 16:00 i Kulturstyrelsen. Priserne er på 75.000 kr.

OM PRISERNE

Kulturministeriets Forfatterpris for børne- og ungdomsbøger er blevet uddelt siden 1954, mens Illustratorprisen er blevet uddelt siden 1979.

*****************************************************************************’

Andre gode bøger der kan anbefales:

Oftest er det danske forfattere, undertegnede anbefaler, men her kommer tre fra det nære og lidt fjernere udland. Der er en bog til indskoling, mellemtrin og udskoling. Sådan:

1. Billedbogen ”Annas Himmel” af Stian Hole. Det er ikke Garmann, Stian Hole har som hovedperson her. Det er Anna, hvis mor er død. Faderen og Anna er på vej til begravelsen, men det er svært for far – og for Anna. De klarer det sammen, og på sidste side regner det ikke med  søm, men med jordbær.

”Anna kan mærke at far er rastløs selv om hun ser den anden vej. Hun kan mærke det på luften, på græsset, i arret på knæet, i modermærket på halen og i hvert eneste hårstrå på hovedet. Anna ved at far bliver rastløs når der er noget han er nervøs for.” Sådan får man far og Annas relation præsenteret. Anna og far snakker om Gud, læser han bøger? Kan han huske alt, eller er han så glemsom som mormor?

Stian Holes illustrationer bærer den poetiske tekst helt igennem. Smukke digitale collager, der viser Annas verden frem.

1. ”Som ingen andre har set mig” af Linn T. Sunne fik Brageprisen i 2012 som bedste norske ungdomsbog. Det er den 14- årige Aurora, der er den håndboldspillende hovedperson. Hun træner, hun er god, hun er på udvalgt hold, kredshold og ungdomslandshold og så har hun Simon på 39 som træner. Hun har aldrig været forelsket, drengene er så barnlige, men så bliver hun ”set” af Simon, og man følger overgrebet fra den voksne mand uden at det bliver utroværdigt. Det er en helt realistisk hverdagshistorie fra et parcelhusmiljø i Norge. Man tror på Auroras liv, der er skrevet i korte sætninger, Bogen er en del af en letlæsningsserie for 11- 14 årige, og den er læseværdig og læselet. Der er 116 sider, de læses let.

1. ”Alif” af den amerikanske G. Willow Wilson , der skiftevis bor i USA og i Egypten. Hun er konverteret til islam, og her skriver hun en fortælling om det egyptiske forår, koranen, ungdomskærlighed, computerprogrammering og en dæmonisk underverden. Der er meget ukendt stof for en vestlig læser uden kendskab til Koranen, men det vil være en fremragende bog at læse i skolen, hvor man oftest får den vestlige verdens kultur præsenteret i ungdomsbøgerne. Djævleserien af Kenneth Bøgh Andersen giver et blik ind i den vestlige kulturs kanon med græske myter og bibelens grundfortællinger, men her får man Koranens jinner (nogen virkelig uigennemskuelige gemytter), man får tusind og en nats eventyr, og man får det historiske oprørs forår. Der er 450 sider, der kan gøre læseren lidt klogere på Islam og Koranen, - samtidig med at handlingen er spændende. Nogle vil sikkert (som jeg gjorde) springe lidt let hen over noget af programmeringssproget, men det sker det (så vidt jeg kan bedømme) ikke noget ved.

Sådan kommer de altid gode bøger til læseren. Mange andre kunne anbefales, men marts måneds nyeste fra Høst og SØn er gode bud på forårslæsning for børn – og unge.

Og voksne bør læse (billeder og tekst) i Stian Holes ”Annas himmel”. Det er smukt i sprog og billede.

BodilChristensen

Læreruddannelsen i Aalborg

www.bodilchristenesen.dk

Tre gode børne-ungdomsbøger fra 2012

Tre bøger, der er indstillede til Kulturministeriets Børnebogspris, der uddeles af Marianne Jelved den 2. april, - på H. C. Andersens fødselsdag.

Anders Johansen: Hullet, Modtryk

”Pludselig en dag var der et sort hul i Storfjeldet, og det var ikke en hvilken som helst dag på Tangø. Det var den 7. februar 2007, solen stod op klokken 8.21 og gik ned klokken 16.39, men det var heller ikke det, der var det særlige ved dgen. Nej, det var en speciel dag, fordi den 7. februar er Suledagen, hvor sulerne kommer ind fra havet, og folk i Fjeldvig plejede at gå ud for at hilse dem velkommen.”

Vi er i Fjeldvig og følger Davids hverdag. David er ikke en helt almindelig dreng, han er autist, har en god familie, har det svært med meget og let ved andet, han husker alt, men hans sociale færdigheder er ikke-eksisterende. Alting forandres, verden bliver større og mindre overskuelig.

Davids liv forandres, Fjeldvig forandres, - og det åbner mod verden. Farligt. Men også udfordrende.

Målgruppe: 12-17-årige – og lærerstuderende

Ronnie Andersen: Komatøs, Høst og søn.

”Da isen brød under mig, og jeg faldt i det kolde vand, fik jeg den tanke, at at det her ikke var sket, hvis det ikke var blevet opdaget, at min mor og jeg boede ulovligt på en campingplads. Ikke, at det var kommunens skyld. Eller nogen andens skyld. Dem fra klassen regnede helt sikkert ikke med, at noget som det her ville ske. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, om nogen ville synes, det var deres skyld. For det var det jo ikke. ”

Maja er gået gennem isen på søen i bestræbelserne på at få fat i sit halstørklæde, som nogen! har smidt derud en kold frostdag. Maja har et meget pragmatisk syn på sin tilværelse. Hun bor sammen med moderen, og den lille familie er en opgave for enhver kommunalt ansat i familieafdelingen. Maja klarer sig selv, og det meste af moderens liv. De spiller kriblekryds på gode dage, og Maja har en forunderlig evne til at tage tilværelsen for det, den nu er. Ingen pyller over mobning, manglende omsorg og manglende opbakning fra kommunen og skolen.

Målgruppe: 12-17-årige – og lærerstuderende

Bo hr. Hansen: Drengen der gik baglæns, Carlsen

”Man skal passe på, hvor man sætter fødderne. Hvis man træder på en streg, kan det hele gå i stykker. Hvis man træder på en streg mellem fliserne, så dør hele verden.

Det mærkelige er, at den morgen havde jeg ikke trådt på nogen streg . Og så skete det alligevel. Ikke med hele verden. Men næsten.

Nå. Jeg må hellere begynde rigtigt.

Det er vigtigt at begynder rigtigt.

Hvis jeg begynder forkert, er jeg nødt til at starte forfra. Og nu vil jeg igennem det.”

Filmatiseringen af Drengen der gik baglæns ligger atten år tilbage. Bogen er en helt selvstændig fortælling med Andreas som fortæller. Hans bror Mikkel er død, familien er i krise, Andreas er i krise og han forsøger at hele det med sin niårige formåen. Andreas er en særlig dreng og en sær dreng, men han klarer sig.

Målgruppe: 10-12 -årige – og voksne og lærerstudernede

Det var en sides omtale af tre gode bøger. Læs dem selv. De er gode.

BodilChristensen, Møllegårdsvej 1 Horne, 9850 Hirtshals boc@ucn.dk